Mødedato: 16.12.2009, kl. 14:00
Udmøntning af budget 2010 - tale-/høreområdet
Se alle bilag
Til top
Udmøntning af budget 2010 - tale-/høreområdet
6. Udmøntning af budget 2010 - tale-/høreområdet (2009-149403)
Udvalget skal tage stilling til udmøntning af besparelse på tale-høreområdet i budget 2010.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,
at Børne- og Ungdomsudvalget godkender udmøntning af besparelser på i alt kr. 1,971 mio. kr. på det tale-hørepædagogiske område
PROBLEMSTILLING
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog i forbindelse med godkendelsen af udmøntningen af budgettet for 2010 den 4.11.2009 en besparelse på det tale-hørepædagogiske område på kr. 1,971 mio. kr. Den samlede besparelse svarer til 4 stillinger inden for tale- og høreområdet fordelt på 3 stillinger i distrikterne og 1 stilling i Støtte, Rådgivning og Sundhed, der betjener specialinstitutioner og specialskoler.
LØSNING
Besparelsen på kr. 1,971 mio. kr. foreslås udmøntet således, at de børn, der har de største vanskeligheder og behov for tale- og hørepædagogisk bistand, vil blive berørt i mindst muligt omfang.
Ifølge Folkeskoleloven skal alle de børn, der indstilles til en pædagogisk psykologisk vurdering have et tilbud, der som minimum består af en vurdering og et foranstaltningsforslag. Det betyder, at det tale- og hørepædagogiske område skal forholde sig til alle de børn, der indstilles. Muligheden for besparelse ligger derfor ikke i antallet af børn, der vurderes, men i arten og omfanget af den foreslåede foranstaltning.
Det tilbud, der gives det enkelte barn, reduceres som konsekvens af besparelsen, hvilket konkret betyder, at færre børn vil kunne tilbydes hhv. individuel og gruppeundervisning hos en tale- og hørepædagog, og at der i stedet vil blive tilbudt rådgivning og vejledning til forældre og fagpersoner.
Forvaltningen foreslår, at besparelsen hjemtages ved:
en reduktion i antallet af børn og unge, der tildeles periodevis gruppeundervisning i distriktets Småbørnscenter og Legetek, samt indførelse af ventelister til ydelserne. Dette forventes at berøre ca. 150 børn i distrikterne.
at individuel intensiv undervisning til børn med svære artikulationsvanskeligheder ophører, således at børnene tilbydes undervisning i grupper. Dette forventes at berøre 15 ? 20 børn i distrikterne.
at det generelt kun er børn med de sværeste vanskeligheder der visiteres til gruppeundervisning. Alternativet til gruppeundervisningen er rådgivning og vejledning til forældre, pædagoger og lærere.
at det talepædagogiske tilbud til børn med vidtgående vanskeligheder på niveau 3 primært gives i form af rådgivning og vejledning til centrale personer i barnets omgivelser. Dette forventes at berøre 15 ? 20 børn i specialinstitutioner og specialskoler.
I bilag 1 er redegjort for den lovgivningsmæssige baggrund for taleundervisningen og taleundervisningens målgrupper.
ØKONOMI
Fordelingen af besparelsen i forvaltningen vil ske efter den gældende fordelingsnøgle og fremgår nedenfor:
Fordeling af besparelsen på tale/høreområdet
Distrikt
Indre by
Amager
Vesterbro/
Kongens Enghave
Valby
Kr.
131.989
258.865
153.542
151.458
Distrikt
Nørrebro
Østerbro
Vanløse/
Brønshøj
Bispebjerg
SRS
Kr.
206.649
196.144
280.509
147.524
444.324
Den endelige vurdering af, hvordan besparelserne konkret skal udmøntes, ligger i hvert af distrikterne, så der kan tages højde for lokale forhold, og udmøntningen kan blive tilpasset den lokale organisering af tale/høreundervisningen. Hele besparelsen udgør kr. 1.526.678 for de 8 distrikter, hvilket samlet svarer til 3 årsværk.
I forhold til punkt 4 udgør besparelsen kr. 444.324, hvilket svarer til en reduktion på 1 årsværk.
VIDERE PROCES
Besparelsen udmøntes pr. 1.1.2010.
Else Sommer /Lise Poulsen
bilag
1. Forslag til udmøntning af Budget 2010 ? Besparelse på taleundervisningen i Københavns Kommune
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 16.12.2009
Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 6 medlemmer: A, B, F, V og Ø.
Imod stemte: ingen
2 medlemmer undlod at stemme: Louise Frevert og Jette Bergenholz Bautrup (løsgængere).
Jette Bergenholz Bautrup og Louise Frevert (løsgængere) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Vi undlader at stemme, da vi ikke er en del af budgetaftalen."