Mødedato: 16.12.2009, kl. 14:00
Udeservering og offentlighed på Vandværksgrunden
Se alle bilag
Til top
Udeservering og offentlighed på Vandværksgrunden
18. Udeservering og offentlighed på Vandværksgrunden (2009-97301)
Udvalget skal tage stilling til Kultur- og Fritidsudvalgets vedtagelse i mødet den 5. november 2009 vedrørende den fremtidige anvendelse af Vandværksgrunden.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at udearealet i forbindelse med en kommende institution på Vandværksgrunden anlægges i overensstemmelse med andre institutioners udearealer, og at den fremtidige drift af området disponeres som i øvrige dagtilbud
at der i forbindelse med udearealets indretning sikres offentligheden adgang til den såkaldte ?Rosenhave?
at Børne- og Ungdomsudvalget finder det uforeneligt med driften af dagtilbud at etablere faciliteter med offentlig udskænkning
PROBLEMSTILLING
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 5. november 2009 indstilling om anlægsbevilling på 84 mio. kr. til indretning af en daginstitution i den kommunale ejendom beliggende Studiestræde 54 m.fl. (Vandværksgrunden). Udvalget ønskede indarbejdet et offentligt tilgængeligt areal i det område, der i dag kaldes ?Rosenhaven?. Desuden ønskede udvalget, at det resterende udeareal, der vil fungere som legeplads for daginstitutionen, udformes, så det kan åbnes for offentligheden uden for daginstitutionens åbningstid samt at der indtænkes mulighed for fortsat udeservering i området. Behandlingen af anlægssagen i BUU og KFU fremgår af bilag 1.
LØSNING
Børne- og Ungdomsudvalget tiltrådte anlægsindstillingen vedrørende Vandværksgrunden i sit møde den 21. oktober 2009. I forbindelse med behandlingen af sagen blev det over for udvalget oplyst, at projektforslaget vedrørende udearealets disponering indeholdt en løsning, der sikrede offentligheden adgang til den såkaldte ?Rosenhave?, men at det ikke ansås for realistisk at sikre offentligheden adgang til legepladsområdet inden for institutionens åbningstid. Det blev endvidere oplyst, at Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke fandt det foreneligt med institutionsdriften at opretholde en udeservering på området.
I almindelighed har offentligheden adgang til daginstitutioners udeareal uden for institutionernes åbningstid, uden der i øvrigt er etableret særlige indretningsmæssige forhold i denne sammenhæng. I visse tilfælde har det efterfølgende vist sig nødvendigt, at hindre offentlighedens adgang begrundet i, at anvendelsen har givet anledning til gener i forbindelse med offentlighedens anvendelse af stedet til indtagelse af alkohol, narkotika eller udøvelse af hærværk på udstyr og bygninger. Som udgangspunkt forudsættes Vandværksgrunden anvendt på lignende måde.
ØKONOMI
-
VIDERE PROCES
Børne- og Ungdomsforvaltningen orienterer Kultur- og Fritidsudvalget om udvalgets beslutning.
Else Sommer /Knud Langberg
bilag
1. Tidligere politisk behandling
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 16.12.2009
Jesper Christensen (A) stillede ændringsforslag om, at indstillingens 1. at, 2. komma, omformuleres til følgende: "og at institutionen åbnes for offentligheden uden for institutionens åbningstid."
Indstillingens 1. at med denne ændring blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 6 medlemmer: A, B, F og Ø
Imod stemte: ingen
4 medlemmer undlod at stemme: C2, V, Louise Frevert og Jette Bergenholz Bautrup (løsgængere).
Indstillllingens 2. at blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte: alle
Indstillingens 3. at bortfaldt pga. stemmelighed efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 5 medlemmer: A, B og F
Imod stemte 5 medlemmer: C2, V, Ø, Louise Frevert og Jette Bergenholz Bautrup (løsgængere).
C2, V og Louise Frevert (løsgænger) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Vi kan ikke se, at det kan være et problem at forene daginstitutionens virke kontra udeservering. Eksempelvis kunne det foreslås, at det kunne være i sommerhalvåret - ligesom der kunne opkræves entre til legepladsen efter kl. 17."