Mødedato: 16.12.2009, kl. 14:00
Anlægsbevilling Det lille Univers
Se alle bilag
Til top
Anlægsbevilling Det lille Univers
17. Anlægsbevilling Det lille Univers (2009-26265)
Udvalget skal tage stilling til anlægsbevilling til opførelse af en 10 gruppers fleksibel daginstitution med opsamlingssted til 2 grupper. Institutionen skal genhuse fem vuggestuegrupper fra Det Lille Univers samt skabe 5 nye grupper.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives en anlægsbevilling på 31.000.000 kr. til opførelse af en ny 10 gruppers fleksibel daginstitution til genhusning og udvidelse af daginstitutionen Det Lille Univers. Anlægsbevillingen finansieres i 2010 på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg, funktion 5.25.14.3 integrerede institutioner. Bevillingen fordeles med 27.617.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, Drift og Anlæg, funktion 5.25.14.3. og med 3.383.000 på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg, funktion 5.25.14.3
Problemstilling:
Vuggestuen Det Lille Univers har i dag til huse i en pavillonbygning opført som midlertidig daginstitution i Thorshavnsgade i midten af 1970?erne. I 2001 blev bygningerne som en midlertidig løsning flyttet til Moskegrunden Njalsgade 101.
Pavillonerne er ikke længere velegnede til permanent daglig base for en vuggestue. Derudover er lejemålet på det areal hvorpå bygningen i dag er beliggende opsagt pr. 1. januar 2011.
Løsning
Ud over den nødvendige genhusning, ønsker forvaltningen og Det Lille Univers en udvidelse, således at det eksisterende hus, der i dag rummer 5 vuggestuegrupper, udvides med et tilsvarende antal børnehavegrupper samt et opsamlingssted til 2 grupper. Kapaciteten i Det Lille Univers, forøges dermed til det dobbelte plus et opsamlingssted til 2 grupper svarende til 50 børn.
Økonomiforvaltningen har af By og Havn erhvervet en byggegrund på Nordre Digevej 2. Grunden har en størrelse, der kan rumme den ønskede daginstitution på 10 grupper samt 1 opsamlingssted til 2 grupper.
Med baggrund i den projekteringsbevilling på 5 mio. kr. (BR 28/5 2009 pkt. 32) der er givet til forundersøgelser, programmering og projektering, har forvaltningen i samarbejde med Det Lille Univers, Københavns Ejendomme, samt arkitektfirmaet Arkitema, udarbejdet projektforslag til den nye daginstitution på Nordre Digevej. Der søges nu en anlægsbevilling til at realisere projektforslaget.
Projektet
Den kommende daginstitution på Nordre Digevej er planlagt og tegnet i et tæt samarbejde med ledelsen af Det Lille Univers. Huset bygges i to en halv etage, med 5 grupperum placeret i stueplan og 5 på 1. salen. Til alle grupper knytter sig puslerum og garderober. Derudover er der mindre fællesarealer på etagerne. Der indrettes et produktionskøkken som dagligt kan lave varm mad til alle børn. Køkkenet placeres i stueetagen. På 2. sal placeres diverse personalefaciliteter samt fællesrum og opsamlingssted. Huset er forsynet med elevator. Der etableres legeplads på terræn, som suppleres med en stor tagterrasse på 2. salen.
Udtalelse fra Københavns Ejendomme om BUFs tilbageholdelse af 4,2 mio. kr. af det samlede anlægsbudget og BUFs bemærkninger hertil fremgår af bilag 2 og 3.
Tidsplan
Byggeriet er planlagt som præfabrikeret letbyggeri som følge af den relativt stramme tidsplan. Under forudsætning af BR?s godkendelse, kan byggeriet iværksættes primo 2010 med forventet ibrugtagning ved udgangen af 2010.
Økonomi
Der er i anlægsplan 2008-2010 afsat 24.100.000 kr. til genhusning af Det Lille Univers. I Akutplan I, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 18/9 2008, "Anlægsmidler i 2008 og 2009 til opfyldelse af pladsgarantien på 0-6 års området (2008-110694), er der afsat 18.370.000 kr. til opførelse af en ny institution med 5 grupper. I Budget 2010 er der yderligere afsat 1.100.000 kr. til etablering af et opsamlingssted på Nordre Digevej. I alt er der dermed afsat 43.570.000 kr. i anlægsrammen til at etablere en ny institution med 10 grupper samt et opsamlingssted på Nordre Digevej. KEjd vurderer, at det planlagte projekt kan gennemføres for 40.200.000 kr.
Diffecencen mellem anlægsrammen og KEjds forventede projektøkonomi på 3,37 mio. kr. vil blive overført til andre anlægsprojekter i BUF.
Der er allerede givet en projekteringsbevilling på 5.000.000 kr. (BR 28/5 2009 pkt. 32). I denne indstilling søges om anlægsbevilling på 31.000.000 kr., således at der i alt vil være givet anlægsbevillinger på 36.000.000 kr. Der resterer dermed 4.200.000 kr. i forhold til den forventede projektøkonomi.
Beløbet på 4.200.000 kr. er fortsat reserveret til Det Lille Univers, men vil først blive søgt frigivet, hvis resultatet af den kommende licitation viser, at de samlede udgifter til at gennemføre projektet overstiger 36.000.000 kr.
Baggrunden for denne model er, at erfaringerne fra en lang række af de seneste licitationer viser, at licitationsresultaterne ofte ligger betydeligt under det forventede resultat. Bliver det også tilfældet med licitationen over Det Lille Univers, vil de 4.200.000 kr., helt eller delvist, blive overført til de øvrige daginstitutionsprojekter.
Anlægsbevillingen på 31.000.000 kr. fordeles på følgende måde:
Udvalg
Funktion
2010 (kr.)
KFU
5.25.14.3
27.617.000
BUU
5.25.14.3
3.383.000
I alt
5.25.14.3
31.000.000
I beløbet der overføres til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme, er indeholdt administrationsbedrag på 455.000 kr. svarende til 1,5 % af anlægsudgiften.
Videre proces
Efter proceduren for inddragelse af KFU i anlægssager sendes indstillingen til udtalelse i KFU. Herefter fremlægges sagen for ØU og BR.
Else Sommer /Knud Langberg
bilag
1. Kortbilag
2. Høringssvar fra KEjd vedr. anlægsbevilling til Det Lille Univers
3. Notat om anlægsbevilling vedr. Det Lille Univers
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 16.12.2009
Louise Frevert (løsgænger) stillede følgende forslag til tilføjelse til indstillingen: "Vi opfordrer til, at Økonomiforvaltningen tager initaitiv til at sammensætte en gruppe, hvor Ejendomsenheden og fagforvaltningerne er repræsenterede, der kan komme med mere præcise regler mellem mellem Ejendomsenhedens og fagforvaltningernes kompetencer og opgaver ved konkrete byggeforslag. Forslaget skal ses i sammenhæng med den analyse, som Intern Revision er i gang med på området."
Forslaget blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte: alle
Indstillingen med denne tilføjelse blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 8 medlemmer: A, B, F, Ø, Louise Frevert og Jette Bergenholz Bautrup (løsgængere)
Imod stemte: ingen
2 medlemmer undlod at stemme: C2, V.
C2 og V ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Vi støtter den konkrete opførelse af en ny 10 gruppers institution. Vi finder derimod, at indstillingen strider mod principperne i "Bestiller-Udfører-modlellen", som BR har tilsluttet sig og som KEjd er grundlagt på. Det er useriøst på den ene side at overdrage ansvaret for byggesagen til KEjd og samtidig tilbageholde en del af den nødvendige finansiering i fagforvaltningen. Det er ikke sundt at adskille ansvaret for at gennemføre byggeriet fra ansvaret for at overholde økonomien - de to skal følges ad."