Mødedato: 16.12.2009, kl. 14:00
Tilskud til efterskoleophold for elever med særlige behov
Se alle bilag
Til top
Tilskud til efterskoleophold for elever med særlige behov
10. Tilskud til efterskoleophold for elever med særlige behov (2009-87926)
Udvalget skal tage stilling til særligt tilskud til specialefterskoler for elever med særlige behov.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at der i 10 klasse ydes tilskud til elever med særlige behov, der optages på de godkendte specialefterskoler eller de efterskoler/husholdningsskoler, Københavns Kommune har kontrakter med
at tilskuddet kun gælder elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand på niveau 2 eller 3
at der ydes tilskud, så forældrebetalingen højst bliver 10.000 kr. årligt
Problemstilling
Københavns Kommune yder, jf. beslutning i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 16.08.2000, tilskud til nedsættelse af forældrebetaling til unge med massive og vedholdende læsevanskeligheder på en godkendt ordblindeefterskole, således at forældrebetalingen udgør max. 6.000 kr. årligt. Der er et massivt pres på, at denne ordning udvides til flere handicapgrupper. Tilskudsordningen ønskes udvidet til at gælde alle elever med særlige behov, der har fået specialpædagogisk bistand på niveau 2 og 3, dog gældende for 10. klasse skoleår.
Løsning
Et efterskoleophold på en godkendt specialefterskole er for mange elever med særlige behov et yderst relevant tilbud, da disse ikke som mange andre unge har en bred vifte af muligheder inden påbegyndelse af ungdomsuddannelse. Eleverne bor ikke hjemme og får derved mulighed for gradvist at øge selvstændigheden eksempelvis ved at blive øvet i at erhverve sig praktiske færdigheder til selvstændigt at kunne mestre almindelige dagligdags gøremål. Et ophold på en specialefterskole kan derfor betragtes som en relevant løsning på et inkluderende tilbud jf. Specialreformen, idet den unge her ikke yderligere segregeres, men får mulighed for i trygge rammer sammen med mange andre forskellige unge at blive selvstændiggjort samtidig med, at der foregår faglig indlæring. I Undervisningsministeriet har man tilkendegivet, at et 10. klasses forløb på en specialefterskole ikke kan udgøre 1. år på et STU-forløb.
Efterskoleopholdet kan betragtes som et alternativt 10. klasses tilbud, og tilskud foreslås ydet til alle elever med særlige behov, der optages på de af undervisningsministeriet godkendte specialefterskoler eller de efterskoler/husholdningsskoler, Københavns Kommune har kontrakter med. Eleverne skal have modtaget specialundervisning på niveau 2 eller 3. Der er efter lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til efterskolebetaling. Ved optagelse af en elev på efterskole er forvaltningens udgift det kommunale bidrag til efterskolen, mens bevillingen til folkeskolen bortfalder i det omfang, pladsen ikke benyttes af andre.
Forvaltningen foreslår, at der samtidig sker en nedsættelse af kapaciteten på udvalgte specialskoler/-klasserækker som løsningsmulighed for finansiering af tilskuddet til 10. klassetilbuddet på specialefterskoler. Repræsentanter for specialundervisningsforanstaltninger været inddraget i udarbejdelsen af forslaget.
Der foreslås en overgangsordning, hvor ordblinde elever, der allerede er bevilget for 8. klasse jf. UU-beslutningen af 16.08.2000 også ønsker at få et 9. og eventuelt 10. skoleår medfinansieret. Disse elever vil i overgangsperioden fortsat kunne få særligt tilskud til at afslutte skolegangen på ordblindeefterskole.
Økonomi
Kommunens udgift pr. år til efterskole/husholdningsskole pr. specialelev udgør:
Tabel: Udgift pr. elev til (special)efterskoleophold.
Ordinært bidrag til staten
31.726 kr.
Ekstrabetaling for specialelever
22.700 kr.
I alt
54.426 kr.
Udgifter
Ved 20 efterskolepladser vil udgiften derfor være ca. 1,08 mill.kr og ved 9 efterskolepladser 0,5 mill. kr.
Finansiering af udgifter
Finansieringen af tilskud til efterskoleopholdet sker ved en nedlæggelse af 9 specialskolepladser, henholdsvis 2 pladser på niveau 3 samt 7 pladser på niveau 2. Den samlede besparelse er 1,1 mill.kr. Det ses af tabellen nedenfor. Funktion og bevilling fremgår af tabellen.
Til erstatning for de nedlagte pladser er opsat 2 scenarier - der kan oprettes enten 20 eller 9 nye pladser. Ved scenarie 1 spares ca. 24.000 kr. og gevinsten er 11 ekstra pladser i forhold til nu. Ved scenarie 2 spares ca. 600.000 kr. men der er ingen ekstra pladser ? der er status quo i pladser. Som det påpeges neden for tabellen vil nogle elever sandsynligvis vælge at tage forlade efterskolen og tage tilbage til det oprindelige specialskoletilbud.
Samlet økonomi, ved nedlæggelse af 9 specialskolepladser og oprettelse af 9 eller 20 nye efterskolepladser
Tabel: Omlægning fra specialskole til specialefterskole
Nedlægges/bespares (2010 PL) - 9 pladser
Skole
Bevilling
Funktion
Antal elever
Besparelse pr. elev
Samlet besparelse
Niveua 3 - specialskoler
Frejaskolen
Special-undervisning
3.22.08
1
266.885
266.885
Skolen i Charlottegården
Special-undervisning
3.22.08
1
225.408
225.408
Total Niveau 3 specialskoler
2
492.293
Niveau 2 - Specialskoler
1 elev fra hver:
Engskolen, Frederiksgård Skole, Dyveke og Kildevælds klasserækker
Undervisning
3.22.01
4
114.333
457.332
Ordblinde 8. og 9. klassetrin på efterskoler
Undervisning
3.22.01
3
54.426
163.278
Total Niveau 2 specialskoler
7
620.610
Total reduktion (elevtal og bevilling)
9
1.112.903
2 Scenarier
Nye pladser på efterskole og nettobesparelsen (2 scenarier)
Scenarie 1: Der oprettes 20 nye efterskolepladser (netto 11 ekstra pladser)
Bevilling
Funktion
Antal elever
Ny udgift pr. elev
Nettobesparelse
Betaling efterskole ved 20 nye pladser
Undervisning
3.22.12
20
54.426
1.088.520
Nettobesparelse
24.383
Scenarie 2: Der oprettes 9 nye efterskolepladser (netto 0 nye pladser)
Bevilling
Funktion
Antal elever
Ny udgift pr. elev
Nettobesparelse
Betaling efterskole ved 9 nye pladser
Undervisning
3.22.12
9
54.426
489.834
Nettobesparelse
623.069
Såfremt der afsættes en ramme for yderligere 20 elever pr. år på 10. klassetrin vil det således udløse en udgift på 1.088.520 kr. Herfra fraregnes besparelsen for det undervisningstilbud med støtte, som eleven deltager i samt forældrebetalingen på 10.000 kr. årligt.
Såfremt eleven forlader efterskolen i løbet af skoleåret, skal forvaltningen dog være i stand til at tilbyde undervisning til eleven.
Det foreslås, at der nedlægges 9 specialskolepladser, mens 11 pladser bevares til elever, der går tilbage til kommunens tilbud.
Forældreandelen af betalingen for efterskoleopholdet, som i 2000 blev fastsat til 6.000 kr. årligt, foreslås forhøjet med generelle udgiftsstigninger og PL-fremskrivning til 10.000 kr. årligt.
Videre proces
Forvaltningen vil i samarbejde med UU København udarbejde en procedure for tildeling af nedsat forældrebetaling samt koncept for kontrakt til efterskoler/husholdningsskoler, der ikke er specialefterskoler godkendt af undervisningsministeriet.
Else Sommer /Lise Poulsen
bilag
1. Efterskolebetaling for elever med særlige behov
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 16.12.2009
Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 9 medlemmer: A, B, F, C2, Ø, Louise Frevert og Jette Bergenholz Bautrup (løsgængere)
Imod stemte: ingen
1 medlem undlod at stemme: V.