Opfølgning på medlemsforslag i BUU om skolebiblioteker og styrket læselyst

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at indstillingen tages til efterretning.
2. at "Medlemsforslag om skolebiblioteker og styrket læselyst" godkendt i Børne- og Ungdomsudvalget den 1. februar 2023 hermed er håndteret.

Problemstilling

BUU godkendte på udvalgsmødet den 1. februar 2023 et medlemsforslag fra Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om læselyst og skolebiblioteker, jf. bilag 1.  Medlemsforslaget indeholdt 6 spørgsmål til forvaltningen, der besvares nedenfor samt et ønske om et godt idekatalog med initiativer, der kan styrke de københavnske elevers læselyst.

Løsning

Nedenfor svares på spørgsmålene i medlemsforslaget:

Pædagogisk Læringscenter kan kaldes ”skolebibliotek” (spørgsmål1+6)

I Folkeskolelovens § 19, stk. 2 står der, at der ved en hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Skolerne skal desuden leve op til bestemmelserne i Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre. Skolerne kan kalde det fysiske rum for skolebibliotek, hvis de vil. Flere skoler kalder i praksis allerede deres PLC-rum for skolebiblioteket, når de taler med elever og forældre, mens lærerne internt i personalegruppen bruger betegnelsen PLC om den funktion på skolen, der samler og koordinerer skolens vejledningskompetencer mv., jf. bekendtgørelsen.

Spørgsmål om hvorvidt eleverne har adgang til bøger og om skolerne skaffer bøger som en elev har en særlige interesse for (spørgsmål 2-3)

Forvaltningen har ikke samlede data om skolernes fysiske samlingers størrelse og kvalitet eller data om, i hvilket omfang skolerne skaffer bøger, som en elev har særlig interesse for. Varetagelsen af skolernes PLC er en decentral opgave, og de ressourcer, der afsættes til opgaven, er fra den enkelte skoles økonomiske ramme. Det kan derfor variere fra skole til skole, hvor stor den fysiske samling er, hvor stort indkøbet er, hvor mange medarbejdertimer der allokeres til opgaven og hvilken hjælp eleverne får til frilæsning mv.

Dansk Statistik arbejder på at udarbejde statistik på skolernes PLC’er. Vi forventer at statistikken vil indeholde data om bl.a. udlån og indkøb, og Dansk Statistik har foreløbigt oplyst, at data vil være klar i løbet af 2023. Forvaltningen foreslår derfor, at udvalget afventer disse data frem for at spørge samtlige skoler om data pt. Alternativt skal der sættes ressourcer af til en undersøgelse af skolernes fysiske samlinger.

Som supplement er der en del skoler og dagtilbud, som benytter sig af forskellige tilbud fra folkebibliotekerne, fx biblioteksorientering, arrangementer, almindelige biblioteksbesøg, ”eReolen Go” mv. (”eReolen Go” er de danske folkebibliotekers landsdækkende tilbud med e-bøger, lydbøger og podcasts til børn i alderen 7-14 år).

3-5 gode eksempler på fremme af læselyst fra forskellige københavnske skoler (spørgsmål 4)

Skolen spiller naturligt en væsentlig rolle i at stimulere børn og unges læselyst og i at præsentere dem for fysiske bøger, der matcher deres læsekompetencer og interesser. Der er flere eksempler på, hvordan folkeskolerne i Københavns Kommune arbejder med at fremme elevernes læselyst, se bilag 2.

Undersøgelser af børn og unges læsning (fx børns læsning 2017, Børn og unges læsning 2021) peger på, at børn og unges læselyst og læsekompetence falder. Senest i maj 2023 viste den internationale læseundersøgelse PIRLS (Undersøgelsen er lavet af DPU, Aarhus Universitet, samfinansieret med Børne- og Undervisningsministeriet og udgivet i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag), at op mod hver fjerde danske elev i 4. klasse læser usikkert. Det er ikke alene en dansk tendens, og der ses et større fald i læsekompetencer i de øvrige deltagende lande end i Danmark. Undersøgelsen peger på behovet for indsatser, som styrker elevernes motivation for at læse i fritiden, så de finder større glæde ved at læse, på at veludbyggede biblioteker kan spille en rolle, og at eleverne har brug for forældre og lærere som rollemodeller.

Det er desuden en kerneopgave for folkebibliotekerne at understøtte børn og unges læselyst, og samarbejdet med folkebibliotekerne om læselyst kan styrkes både på dagtilbudsområdet og på skoleområdet. I bilag 3 er vedlagt Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til at afprøve et formaliseret samarbejde mellem folkebibliotekerne og skolerne om frilæsningssamling og læselyst. Forslaget tager afsæt i og bygger videre på de gode erfaringer med samarbejdet med Holbergskolen mhp. senere at kunne udbrede modellen til andre skoler. Forslaget forudsætter finansiering, og er derfor udformet som et budgetnotat, der kan indgå i forhandlingerne om budget 2024.

Ideer til fremtidens frilæsning (spørgsmål 5)

I bilag 4 er vedlagt en guide til udvikling af den fysiske frilæsningssamling i skolernes PLC ”Fremtidens frilæsning i skolernes PLC”. Guiden er udarbejdet af Københavns Biblioteker, Gribskov Biblioteker, Holbergskolen i København, Gentofte Bibliotekerne og tænketanken Fremtidens Biblioteker. Guiden giver input til skolernes materialevalg og indkøb med udgangspunkt i elevernes interesser, materialepleje og inspiration til formidling af fysiske bøger samt hvor mange bøger pr. elev en frilæsningssamling ideelt set indeholder, hvor meget den skal fornyes årligt samt hvilket driftsbudget det ideelt set kræver årligt. Guiden er således en samling af gode ideer til at arbejde med læselyst og bogsamlinger.

Politisk handlerum

BUU kan bede forvaltningen indhente data om skolernes fysiske samlinger eller bede forvaltningen vende tilbage, når der foreligger national statistik om PLC’er. Udvalget kan desuden bestille yderligere budgetnotater om at fremme læselyst. Udvalget kan endvidere beslutte, at alle skolerne fremover skal have og bruge betegnelsen ”skolebibliotek”, dog således at alle funktioner i Pædagogisk Læringscenter fortsættes i henhold til folkeskoleloven.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Intet yderligere.

Tobias Børner Stax                                    Mette Seneca Kløve