Mødedato: 16.08.2023, kl. 09:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: Bevillingsmæssige ændringer pr. august 2023

Se alle bilag

De bevillingsmæssige ændringer er med til at sikre, at budget og registreret forbrug matcher hinanden, hvilket bidrager til et retvisende regnskab og god økonomistyring. Før forvaltningen sørger for at foretage ændringerne, skal udvalget godkende dem. Forslagene til omplaceringer i august 2023 medfører en opskrivning af Udvalgets driftsramme med 0,5 mio. kr. og en korrektion af anlægsrammen på 10,0 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

  1. at forslag til interne omplaceringer pr. august 2023 indenfor BUU’s egen ramme godkendes,
  2. at forslag til eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg pr. august 2023 mhp. senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkendes,
  3. at modtagelse af eksterne midler godkendes.

Problemstilling

Formålet med de bevillingsmæssige ændringer er at sikre en løbende opfølgning på udviklingen i udvalgenes økonomi, så budget og regnskab matcher hinanden ved at forbrug og budget placeres på samme bevillingsområder. Dette er i tråd med den interne såvel som den eksterne revisions anbefalinger. Forvaltningens budget og regnskab er delt op på seks bevillingsområder: Undervisning, dagtilbud, specialundervisning, specialdagtilbud, sundhed og administration. Dertil kommer anlægsområdet.

I sagerne om bevillingsmæssige ændringer kan der som udgangspunkt ikke omplaceres midler til igangsættelse af nye aktiviteter, men der kan søges om indtægts- og udgiftsbevillinger i forbindelse med modtagelse af eksterne midler.

Bevillingsmæssige ændringer foretages fire gange årligt og vedrører budgetmæssige omplaceringer indenfor og mellem udvalgene. Med de fire årlige sager kan udvalgene søge om bevillingsmæssige ændringer i det pågældende og de efterfølgende år. Omplaceringerne skal godkendes af Økonomiudvalget (ØU) og af Borgerrepræsentationen (BR), og inden da skal de være godkendt i fagudvalgene. 

Løsning

Omplaceringerne i denne sag resulterer i en samlet opskrivning af BUF’s driftsramme med 0,5 mio. kr. og en korrektion af anlægsrammen med 10,0 mio. kr. Beskrivelser af de bevillingsmæssige ændringer er uddybet i bilag 1, ligesom en oversigt over alle ændringer fremgår af bilag 2. Der kan være tale om etårige, flerårige og varige omplaceringer. I tabel 1 ses de samlede bevillingsmæssige omplaceringer på drift og anlæg.

Tabel 1: Samlede omplaceringer i 2023 på service og anlæg

Bevillingsområder (1.000 kr.)

 

Drift

Nettobeløb 2023

 

1301 - Dagtilbud – Demografireguleret

-1.208

 

1305 - Dagtilbud special – Demografireguleret

-56

 

1315 - Undervisning – Demografireguleret

561

 

1317 - Specialundervisning – Demografireguleret

-114

 

1330 - Sundhed – Demografireguleret

161

 

1321 – Administration

704

 

Drift i alt

49

 

Anlæg

-10.039

 

Interne omplaceringer mellem udvalgets bevillingsområder

I løbet af et år kan der opstå et behov for at flytte midler fra et af udvalgets bevillingsområder til et andet, for at budgettet lægges på de bevillingsområder, hvor udgifterne faktisk afholdes. Flytningerne er beløbs-neutrale for udvalget, idet der er tale om at flytte midler fra en bevilling til en anden. De midlertidige og varige omplaceringer mellem bevillingsområder i indeværende år på service fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Omplacering mellem bevillingsområder 2023

Bevillingsområder (1.000 kr.)

 

Drift

Midlertidige

Varige

1301 - Dagtilbud – Demografireguleret

-592

-616

1305 - Dagtilbud special - Demografireguleret

-

-56

1315 - Undervisning - Demografireguleret

941

-379

1317 - Specialundervisning - Demografireguleret

-

-114

1321 - Administration

-349

161

1330 - Sundhed – Demografireguleret

-

1.004

Service i alt

0

0

De midlertidige omplaceringerne mellem bevillingsområderne skyldes, at budgettet til investeringsforslaget BC21 klimainvestering IV, der omhandler adfærdsunderstøttende indsatser ift. reducering af energiudgifter, er flyttet til der, hvor udgifterne rent faktisk afholdes.

De varige omplaceringer mellem bevillingsområderne omfatter blandt andet en teknisk flytning mellem områderne i forbindelse med ny budgetstruktur i de administrative fællesskaber. Desuden er budgettet til forbedring af kvalitet og stabilitet i fremmedsprogstolkeydelser flyttet til de rammer, som det vedrører, da det var placeret på administration.

Eksterne omplaceringer mellem udvalg

I løbet af et år kan der opstå et behov for at flytte midler fra et udvalg til et andet, for at midlerne ligger der, hvor opgaven løses. Ved omplaceringer mellem udvalg skal begge udvalg medtage omplaceringen i deres bevillingsmæssige ændringer. De samlede omplaceringer mellem udvalg fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Omplacering mellem udvalg

Bevillingsområder (1.000 kr.)

 

Drift

Midlertidige

Varige

1321 - Administration

-

49

Drift i alt

-

49

Anlæg

-10.039

-

De midlertidige omplaceringer skyldes, at der pr. august 2023 er overført 10,0 mio. kr. på anlæg til Byggeri København (ØU). Det er til anlægssager vedrørende planlægning af kommende daginstitutioner i Sydhavn og i Ørestad, ekstraarbejder på de eksisterende byggesager på hhv. Peder Lykke skolen og på Blågård skolen og samt genhusning på Damhusengens skole.

De varige omplaceringerne skyldes regulering af økonomimodel for KK’s webplatform, som BUF har tiltrådt.

Eksterne finansierede projekter

De eksterne finansierede projekter vedrører Tidlig naturfaglig nysgerrighed af NOVO Nordisk fonden på dagtilbud samt omplacering af udgifts- og indtægtsbevilling som følge af forventet ændret aktivitet på projektet Intensiv matematikundervisning af AP Møller fonden, der er medfinansieret af BUF.

De eksternt finansierede projekter, som kræver udgifts- og indtægtsbevilling, fremgår af tabel 4.

Tabel 4: Ekstern finansierede projekter

Fond

Projekt

Art

2023

2024

2025

2026

Novo Nordisk

fonden

Tidlig naturfaglig nysgerrighed

af Novo

Udgift

1.544

1.231

indtægt

1.544

1.231

AP Møller

fonden

Intensiv matematik af AP Møller

fonden (SUKL og SUM)

Udgift

-1.125

-259

-247

954

indtægt

-583

-462

-330

954

Politisk handlerum

De bevillingsmæssige ændringer er korrektioner af teknisk karakter, samt korrektioner vedrørende eksterne tilskud. Der er mulighed for ikke at godkende de enkelte budgetkorrektioner. Konsekvensen heraf vil afhænge af typen af budgetkorrektion, der ikke godkendes.

Økonomi

BUU’s driftsramme nedskrives med 0,5 mio. kr. mens anlægsrammen korrigeres med 10,0 mio.kr.

Videre proces

Sagen behandles af ØU den 23. august 2023 og af Borgerrepræsentationen den 31. august 2023.

 

Tobias Børner Stax                         Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 16. august 2023:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Til top