Mødedato: 16.08.2006, kl. 15:00

Udmøntning af legepladspuljen 2006

Udmøntning af legepladspuljen 2006

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 16. august 2006

 

 

13.      Udmøntning af legepladspuljen 2006

  J.nr. 315263

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at      der bevilges 2,475 mio. kr. til 14 legepladsprojekter

 

at      der bevilges 0,225 mio. kr. til vedligeholdelse og renholdelse af mobilt motionscenter i Bøhmensgade som en engangsbevilling

 

at      der bevilges 0,300 mio. kr. til sikkerhedsinspektioner af legepladser

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2006

Forvaltningen fremsatte ændringsforslag om, at der gives en bevilling på  0,11 mio. kr. til  Peder Lykke Skolen i stedet for Villa Rolighed, da det har vist sig muligt at finansiere legepladsprojektet på Villa Rolighed via anlægssagen.

 

Udvalget ønskede, at der i den fremtidige fordeling fra puljen tages hensyn til skoler, som ikke er omfattet af ombygningsplaner.

 

 

 

RESUME

Der er på budget 2006 afsat 3 mio. kr. til renovering af legepladser på skoler og fritidshjem. Der er modtaget i alt 39 ansøgninger fra skoler og fritidsinstitutioner. Det indstilles, at der bevilges i alt 2,475 mio. kr. til i alt 14 legepladsprojekter.

 

Det foreslås endvidere, at et mobilt udendørs motionscenter ved Bøhmensgade som en engangsbevilling tildeles 0,225 mio. kr. til vedligeholdelse og renholdelse.

 

Desuden indstilles det, at 0,300 mio. kr. fra puljen anvendes til sikkerhedsinspektioner af legepladser på skoler og fritidshjem. Sikkerhedsinspektioner på 0-6 års institutioner dækkes af en pulje til særlig vedligeholdelse og berører dermed ikke legepladspuljen.

 


 

Til top