Ansøgning om støtte til udvidelse og samtænkning af idrætstilbud på Rådmandsgades Skole, fritidshjemmet 11'eren, fritidshjemmet Rumraketten, fritidshjemmet Rabalder og Samuel sogns fritidshjem, i samarbejde med Projektrådgivningen
Ansøgning om støtte til udvidelse og samtænkning af idrætstilbud på Rådmandsgades Skole, fritidshjemmet 11'eren, fritidshjemmet Rumraketten, fritidshjemmet Rabalder og Samuel sogns fritidshjem, i samarbejde med Projektrådgivningen
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 16. august 2006
11. Ansøgning om støtte til udvidelse og samtænkning af idrætstilbud på Rådmandsgades Skole, fritidshjemmet 11'eren, fritidshjemmet Rumraketten, fritidshjemmet Rabalder og Samuel sogns fritidshjem, i samarbejde med Projektrådgivningen
J.nr. 317931
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget,
at udvalgene godkender ansøgning til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets 8 mio. kr.´s pulje til ekstraordinære integrationsrettede indsatser på tværs af kommunen på 575.770 kr. til projektet "Udvidelse og samtænkning af idrætstilbud på Rådmandsgades Skole, fritidshjemmet 11'eren, fritidshjemmet Rumraketten, fritidshjemmet Rabalder og Samuel sogns fritidshjem" i samarbejde med Projektrådgivningen
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og
Ungdomsforvaltningen foreslår, at udvalgene fremsender ansøgning til
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets 8 mio. kr.´s pulje til ekstraordinære
integrationsrettede indsatser på tværs af kommunen på 575.770 kr. til projektet "Udvidelse
og samtænkning af idrætstilbud på Rådmandsgades Skole, fritidshjemmet 11'eren,
fritidshjemmet Rumraketten, fritidshjemmet Rabalder og Samuel sogns
fritidshjem" i samarbejde med Projektrådgivningen, der organisatorisk er placeret
i Kultur- og fritidsforvaltningen. Projektrådgivningen er et samarbejde mellem
Beskæftigelses – og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, der har
til formål at styrke integrationen af den etniske minoritetsbefolkning i
foreningslivet.
Det er en integrationspolitisk ambition, at den etniske minoritetsbefolkning ved udgangen af 2010 deltager i kultur- og fritidslivet i samme grad som majoritetsbefolkningen. Rådmandsgades Skole og tilhørende fritidshjem har en elevsammensætning, hvor ca. 80 % af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk. Eleverne har en markant lavere deltagelse i foreningslivet end majoritetsbefolkningen. Derfor forsøges det gennem dette projekt at hæve andelen af børn der deltager i det frivillige foreningsliv. Samtidig skal tiltaget ses i lyset af Faglighed For Alles målsætning om at fremme bevægelse og motion på alle klassetrin.
Målet er at skabe idræts- og motionsmuligheder direkte i forlængelse af skoletiden, på skolen, for skolens og fritidshjemmenes elever. Aktiviteterne vil blive udført af skolens og fritidshjemmenes personale, samt af de lokale foreninger. Målet er at skabe kontinuerlige aktiviteter på et højt fagligt niveau. Der vil blive lavet hold, der passer til forskellige aldersgrupper og interesser, så det appellerer til et bredt udsnit af børnene.
Tiltaget
vil derudover være et springbræt til foreningslivet, idet erfaringer viser, at
det styrker børnenes lyst og evne til at deltage i foreningslivet at blive
introduceret til forskellige aktiviteter.