Mødedato: 16.08.2006, kl. 15:00

Ansøgning om støtte til projektet "Liv og død - fortællinger og ritualer i et flerkulturelt København

Se alle bilag

Ansøgning om støtte til projektet "Liv og død - fortællinger og ritualer i et flerkulturelt København

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. august 2006

 

 

7.      Ansøgning om støtte til projektet "Liv og død - fortællinger og ritualer i et flerkulturelt København

  J.nr. 313541

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at     Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler ansøgning fra Københavns Bymuseum til puljen til den ekstraordinære integrationsrettede indsats på tværs af kommunen over for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

 

RESUME

Københavns Bymuseum søger puljen til den ekstraordinære integrationsrettede indsats på tværs af kommunen om 290.000 kr. til projektet "Liv og død – fortællinger og ritualer i et flerkulturelt København".

Ifølge retningslinierne for puljen skal ansøgninger forelægges de involverede fagudvalg, inden ansøgningen behandles af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 


SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen vedtog den 6. oktober 2005 (BR 429/05), at "Der oprettes en årlig pulje på 8 mill. kr. i forbindelse med oprettelsen af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget for at styr­ke kommunens tværgående integrationsindsats. Puljen skal således prioriteres til ekstraordinære integrationsrettede ind­sat­ser på tværs af kommunen, f.eks. som led i en ny integrationspolitik, og skal også kunne søges af kommunens øvrige udvalg".

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog den 6. april 2006 (BIU 66/2006) retningslinier for 8 mill. kr.s puljen for den ekstraordinære integrationsrettede indsats på tværs af kommunen. I retningslinierne fremgår det, at ansøgninger til puljen skal forelægges de involverede fagudvalg inden ansøgningen behandles af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Københavns Bymuseum har udarbejdet udstillingsprojektet "Liv og død – fortællinger og ritualer i et flerkulturelt København", hvortil museet søger 290.000 kr. i puljen for den ekstraordinære integrationsrettede indsats på tværs af kommunen.  Udstillingen er for børn i 1.-5. klasse med fokus på fortællinger og ritualer om livets begyndelse og slutning i København. Sigtet med udstillingen er, gennem aktiv inddragelse af børnene, at skabe grobund for integration og forståelse for etniske og kulturelle forskelle og ligheder, der afspejles i byens mangfoldighed.

På den baggrund indstilles det, at Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler ansøgningen overfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens og Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

Integrationsrådet vil af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget få forelagt ansøgningen i forbindelse med udvalgets behandling af ansøgningen til 8 mill. kr.`s puljen.

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Ansøgning fra Københavns Bymuseum af  29. juni 2006

 

 

Carsten Haurum                             Else Sommer

 

 


 

Til top