Udmøntning af legepladspuljen 2006
Udmøntning af legepladspuljen 2006
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 16. august 2006
13. Udmøntning af legepladspuljen 2006
J.nr. 315263
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at der bevilges 2,475 mio. kr. til 14 legepladsprojekter
at der bevilges 0,225 mio. kr. til vedligeholdelse og renholdelse af mobilt motionscenter i Bøhmensgade som en engangsbevilling
at der bevilges 0,300 mio. kr. til sikkerhedsinspektioner af legepladser
RESUME
Der er på budget 2006 afsat 3 mio. kr. til renovering af legepladser på skoler og fritidshjem. Der er modtaget i alt 39 ansøgninger fra skoler og fritidsinstitutioner. Det indstilles, at der bevilges i alt 2,475 mio. kr. til i alt 14 legepladsprojekter.
Det foreslås endvidere, at et mobilt udendørs motionscenter ved Bøhmensgade som en engangsbevilling tildeles 0,225 mio. kr. til vedligeholdelse og renholdelse.
Desuden indstilles det, at 0,300 mio. kr. fra puljen anvendes til sikkerhedsinspektioner af legepladser på skoler og fritidshjem. Sikkerh edsinspektioner på 0-6 års institutioner dækkes af en pulje til særlig vedligeholdelse og berører dermed ikke legepladspuljen.
SAGSBESKRIVELSE
Der er på budget 2006 afsat 3 mio. kr. til renovering af legepladser på skoler og fritidshjem. Bevillingen skal anvendes til bevægelsesklare områder/legepladser. Skolen/institutionen skal ved ansøgning om midler fra puljen beskrive de indholdsmæssige og pædagogiske overvejelser samt de konkrete indholdsmæssige forslag i projektet. Fritidsinstitutionsbørn og elevråd inddrages i processen og afgiver udtalelse til sagen.
Kriterier for tildeling af midler fra Legepladspuljen
Forslaget til udmøntning af Legepladspuljen 2006 tager udgangspunkt i de samme kriterier, som tidligere er anvendt ved udmøntning af legepladspuljen. Disse kriterier er:
· Projekterne skal bygge på samtænkning således, at projekterne tilgodeser såvel skole som fritidshjem/KKFO
· Projekterne skal rumme nytænkning såvel fysisk som pædagogisk
· Projekter på skoler, hvor der vedligeholdelsesmæssigt er behov for en sanering, og arbejderne derfor kan kombineres, prioriteres
· Projekterne skal være interessante i forhold til lokalområdets aktivitetsmæssige og sociale behov
· Projekterne kan eventuelt finansieres i samarbejde med fonde, herunder Lokale- og Anlægsfonden, kvarterløftscentrene eller andre interessenter
Der er modtaget i alt 39 ansøgninger fra skoler og fritidsinstitutioner. Af bilag 2 fremgår en liste over samtlige ansøgninger.
Børne- og Ungdomsforvaltningen har gennemgået ansøgningerne og udarbejdet forslag til udmøntning af Legepladspuljen.
Udover de ovenstående kriterier har forvaltningen i forslaget til udmøntning af Legepladspuljen kigget på, hvor stort behovet for opgradering af legeområderne på de pågældende skoler/institutioner er.
På baggrund af ovenstående indstilles det, at følgende 14 projekter tildeles midler fra Legepladspuljen 2006:
Skole/institution |
Projekt |
Mio. kr. |
Lundehusskolen |
Etablering af legeområde med "stille" område, amfi-teater, klatrevæg, balanceredskaber, legetårn mm. |
0,600 |
Kloden |
Projektet vil i et samarbejde mellem forvaltningen og Kloden blive videreudviklet, så flere pædagogiske principper tilgodeses. |
0,300 |
Tingbjerg |
Projektet vil i et samarbejde mellem forvaltningen og Tingbjerg blive videreudviklet, så flere pædagogiske principper tilgodeses. |
0,300 |
Peder Lykke Skolen og Fritidshjemmet Peder Lykke |
Junglesti |
0,240 |
Engskolen og Fritidshjemmet ved Engskolen |
Etablering af bålhytte, færdiggørelse af boldbur, mooncarbane samt mobile blomsterkasser. |
0,170 |
Skolen i Charlottegården |
Tilskud til større legepladsprojekt, som bl.a. indeholder inddragelse af gadeareal, nyt legestativ m.m. |
0,150 |
Hellig Kors Skole |
"Be-it-zone" med diverse balance- og bevægelsesredskaber. |
0,140 |
Flerfamilieskolen Villa Rolighed |
Legeområde med mulighed for boldspil, at gynge, balancere, rollelege mm. |
0,110 |
Højdevangens Skole og Bakkehuset |
Kondibane |
0,100 |
Vibenshus Skole og fritidshjem |
Udendørs køkken og bålplads, hvor der kan laves mad fra forskellige verdensdele, legehuse i udformninger, der ligeledes afspejler forskellige verdensdele og træstubbe udformet som forskellige lande. |
0,100< /p> |
Hanssted Skole og Fritidshjemmene Rødbyvej 4 og 6 |
Belysning på boldbane. |
0,100 |
Hoffmanns Minde |
Belysning på boldbane. |
0,070 |
Den Classenske Legatskole |
Flytbare mål m.m. |
0,050 |
Kirkebjerg Skole |
2 udendørs bordtennisborde og 2 basketnet |
0,045 |
I alt |
2,475 |
For en uddybende beskrivelse af projekterne, se bilag 1.
Der er 25 ansøgere, som ikke modtager midler fra Legepladspuljen 2006.
Det foreslås endvidere, at et
mobilt udendørs motionscenter ved Bøhmensgade som en engangsbevilling tildeles
0,225 mio. kr. til vedligeholdelse og renholdelse. Det mobile motionscenter er
finansieret af Legepladspuljen i 2002 og benyttes bl.a. af Sønderbro Skole og
fritidsinstitutionerne i området. Motionscenteret er etableret på en tom grund
i Bøhmensgade og kan benyttes af alle (der er offentlig adgang).
Driftsudgifterne til det mobile motionscenter er tidligere blevet finansieret
via vedligeholdelsesmidlerne, som nu er overført til Københavns Ejendomme. Drift af det mobile motionscenter
(vedligehold og renhold) er imidlertid ikke Københavns Ejendommes ansvar, da
Københavns Ejendomme udelukkende er ansvarlig for drift og vedligehold af
bygninger, ikke legepladser og udearealer. Der vil også i de kommende
år, så længe grunden anvendes til det mobile motionscenter, være behov for at
afsætte midler til drift. Driftsudgifterne
vil fremover blive indarbejdet i forvaltningens øvrige driftsbudget.
Desuden indstilles det, at 0,300 mio. kr. fra puljen anvendes til sikkerhedsinspektioner af legepladser på skoler og fritidshjem. Fra og med 2004 har samtlige skoler og fritidshjem mm. (institutioner under den tidligere Uddannelses- og Ungdomsforvaltning) fået udført årlige sikkerhedsinspektioner af legepladserne. Sikkerhedsinspektioner på 0-6 års institutioner dækkes af en pulje til særlig vedligeholdelse og berører dermed ikke legepladspuljen.
Sikkerhedsinspektionerne munder ud i, at der til hver skole/institution
udarbejdes en rapport, hvor eventuelle sikkerhedsproblemer belyses, herunder
hvordan problemerne udbedres. Rapporten er et værktøj for den enkelte
skoleleder/institutionsleder, som har ansvaret for at sikkerheden på
legepladserne lever op til gældende krav.
I forbindelse med at der fra og med 2004 er blevet udarbejdet årlige
sikkerhedsinspektioner, har enkelte institutioner været nødt til at fjerne det
meste af deres legeplads, fordi der var store sikkerhedsmæssige problemer, som
ikke umiddelbart kunne udbedres. I udmøntningen af Legepladspuljen i såvel 2005
som i 2006 er der derfor blevet uddelt midler
til institutioner med meget stort
behov for nye legeredskaber som følge af, at legepladser er blevet nedlagt
efter en sikkerhedsinspektion.
Også i 2005 blev sikkerhedsinspektionerne finansieret via Legepladspuljen.
Legepladspolitik
Børne- og Ungdomsforvaltningen vil igangsætte et arbejde med udvikling af legepladspolitik. Legepladspolitikken vil både indeholde målsætninger på det pædagogiske område, som kan inspirere skoler og institutioner til at indrette legepladserne så de tilfredsstiller flere pædagogiske principper. Desuden vil legepladspolitikken indeholde målsætninger angående sikkerhedsaspektet, herunder hvordan skole- og institutionsledere skal anvende sikkerhedsinspektioner.
Forslaget til legepladspolitik forventes forelagt Børne- og Ungdomsudvalget ultimo 2006.
Økonomi
Legepladspuljen på i alt 3 mio. kr. anvendes på følgende vis:
Projekter |
Mio. kr. |
Legepladsprojekter |
2,475 |
Engangsbevilling til vedligeholdelse og renholdelse af mobilt motionscenter i Bøhmensgade |
0,225 |
Udarbejdelse af sikkerhedsvurderinger af legepladser |
0,300 |
I alt |
3,000 |
Miljøvurdering
På terrænområdet må det påregnes, at det ved visse projekter bliver nødvendigt at bortkøre forurenet jord, hvis det viser sig, at det stabile underlag er forurenet, fx af slagger. I forbindelse med terrænprojekterne vil kloaksystemerne søges renoveret i samarbejde med Københavns Ejendomme således, at spildevandet kan ledes til rensning i stedet for at sive urenset ned i jorden. Adgangen for rotter vil desuden blive begrænset.
Generelt vil projekterne kun give anledning til lokale gener i nærmiljøet i form af øget støj og støv i anlægsperioderne, som dog forsøges forebygget mest muligt i forbindelse med planlægning af arbejderne. Kasserede byggematerialer vil i videst omfang blive kørt til genbrugsstationer – alternativt deponeret.
Projekterne vil blive gennemført i overensstemmelse med gældende standarder og forskrifter for sikkerhed på legepladser.
Ved valg af materialer vil der til projekternes væsentligste dele i overvejende grad blive anvendt naturlige og/eller genanvendelige materialer. I øvrigt vil man leve op til anbefalingerne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", Bygge- og Teknikforvaltningen 2006, som indeholder Københavns Kommunes retningslinjer.
Det er vurderingen, at projekterne overordnet set vil have en neutral miljøpåvirkning.
Høring
Ingen bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Forslag til udmøntning af Legepladspuljen 2006
· Bilag 2: Oversigt over alle ansøgninger
Else Sommer
Knud Langberg