Se alle bilag

Ændring af skoledistriktsinddeling

Børne- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. august 2006

12. Ændring af skoledistriktsinddeling

J.nr. 303499

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at rode 335 og dele af rode 329 overføres fra grunddistriktet for Skolen på Islands Brygge til grunddistriktet for Amager Fælled Skole, og at rode 329 deles langs Thorshavnsgade, så den østvendte del "Ny Tøjhus" overføres til Amager Fælled Skole

at rode 312 overføres fra Bispebjerg Skole til Holbergskolens grunddistrikt

at de beskrevne ændringer i skoledistriktsinddelingen på Østerbro vedrørende Kildevældskolen, Strandvejsskolen, Randersgades Skole, Heibergskolen og Langelinieskolen godkendes

at der fastsættes et princip om fastlæggelse af en maksimal klassekvotient for optagelse af elever uden for grunddistriktet

RESUME

Den 26. april 2006 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at sende en række forslag om ændringer i skolernes grunddistrikter i høring. Ved høringsfristens udløb har samtlige berørte skoler afgivet høringssvar.

Forslagene falder i to kategorier, idet den ene kategori består af forslag om distriktsændringer, der jævnfør "Faglighed for Alle" har til formål at underbygge Københavnermodellen for integration ved at gennemføre en mere ligelig fordeling af elevunderlaget ved de enkelte skoler. Den anden kategori består af forslag om distriktsændringer med det formål at tilpasse skolernes elevunderlag til skolernes fysiske kapacitet.

På baggrund af oplysninger fremkommet i høringen bortfalder to af de i alt tre forslag, der har til formål at sikre en mere ligelig fordeling af elevunderlaget ved skolerne. Der søges i stedet en mere balanceret elevsammensætning på disse skoler ved hjælp af Københavnermodellen for integration. Denne udvikling følges dog nøje med henblik på at fremsætte fornyet forslag om distriktsændringer, såfremt forældrene ikke udnytter Københavnermodellen i tilstrækkeligt omfang.

De øvrige forslag fastholdes, herunder forslagene, der har til formål at tilpasse skolernes elevunderlag til skolernes fysiske kapacitet på Østerbro og på Islands Brygge.

Endvidere foreslås, at der i Styrelsesvedtægten for Folkeskolen fastsættes et princip, som giver mulighed for, at Børne- og Ungdomsudvalget forud for hvert skoleår kan fastsætte en maksimal klassekvotient for optagelse af elever uden for grunddistriktet.

Det bemærkes endvidere, at forslag om distriktsændringer og skolestruktur på Nørrebro, samt etablering af heldagsskoler og medudrulning af Københavnermodellen for integration behandles i særskilte indstillinger.

SAGSBESKRIVELSE

Faglighed for alle

I "Faglighed for alle" er der indgået forlig om udbredelse af Københavnermodellen for integration til hele byen. I denne forbindelse er der foretaget en analyse, der viser, at bestræbelserne for en mere balanceret fordeling af eleverne kan suppleres med distriktsændringer ved enkelte skoler.

På denne baggrund sendte Børne- og Ungdomsudvalget tre forslag om distriktsændringer i høring.

1) Peder Lykke Skolen og Dyvekeskolen

Søgningen til Peder Lykke Skole har i nogen grad bevirket, at andelen af tosprogede elever på de omliggende skoler er vokset. Denne udvikling er allerede søgt bremset ved at nedskrive Peder Lykke Skole til 3 spor. For yderligere at bremse udviklingen i søgningsmønsteret sendte Børne- og Ungdomsudvalget forslag om distriktsændringer i høring. Forslaget indebærer, at elevunderlaget ved Peder Lykke Skolen udvides på bekostning af elevunderlaget ved Dyvekeskolen.

Høring

Både Dyvekeskolen og Peder Lykke Skolen har afgivet høringssvar, der vender sig imod forslaget.

Dyvekeskolen anerkender i sit høringssvar, at Dyvekeskolens nuværende grunddistrikt har et rimeligt balanceret elevgrundlag, men at en stor andel af eleverne med dansk modersmål søger til naboskolerne, herunder Peder Lykke Skolen og Højdevangens Skole.

Skolen vender sig alligevel imod forslaget, idet skolen forudser, at det vil medføre "et drastisk fald i indskrivningen til Dyvekeskolen". Dette skal ses i sammenhæng med, at "Skolen plages i forvejen af et faldende elevtal" og at den foreslåede ændring derfor kan "få katastrofale følger for Dyvekeskolen".

Peder Lykke Skole påpeger i sit høringssvar, at skolen gennem de senere år har haft en udvikling i antallet af tosprogede elever således, at skolen efterhånden har fået forholdsvis mange tosprogede elever. Denne tendens er i øvrigt bekræftet ved indskrivningen til det kommende skoleår.

På baggrund af disse høringssvar foreslås, at forslaget om distriktsændringer bortfalder. Dette ikke mindst på baggrund af, at Peder Lykke Skolen har haft en stigning i antallet af tosprogede elever. Desuden understøtter Københavnermodellen for integration Dyvekeskolen i dens bestræbelser for at fastholde og rekruttere flere elever med dansk modersmål fra skolens eget grunddistrikt.

2) Ålholm Skole og Vigerslev Allés Skole

Ålholm Skole har mange tosprogede elever i sit grunddistrikt, herunder særligt mange tosprogede elever bosat i "Akacieparken". Søgningen til Ålholm Skole har endvidere medført, at skolen har uforholdsmæssigt mange tosprogede elever.

For at imødegå konsekvenserne af denne eskalerende udvikling i søgningsmønsteret besluttede det daværende Uddannelses- og Ungdomsudvalg, at Ålholm Skole indgår i Københavnermodellen for Integration i samspil med Hanssted Skole og Hyltebjerg Skole. De to sidstnævnte skoler skulle afhjælpe Ålholm Skole ved at modtage tosprogede elever fra "Akacieparken" i Ålholm Skoles grunddistrikt.

Endvidere har Børne- og Ungdomsudvalget sendt forslag i høring om at overføre en del af Akacieparken fra Ålholm Skole til Vigerslev Allés Skole.

Høring

Ålholm Skole og Vigerslev Allés Skole har begge afgivet høringssvar, der vender sig imod forslaget. Endvidere har Valby lokaludvalg afgivet en udtalelse, der støtter Ålholm Skole og Vigerslev Allés Skole.

De to skolers høringssvar kan sammenfattende opsummeres til, at skolerne er enige i formålet at afhjælpe Ålholm Skole ved at gøre tiltag til bedre fordeling af eleverne bosat i "Akacieparken", men en overførsel af dele af Akacieparken til Vigerslev Allés Skole kan medføre betydelige vanskeligheder for netop denne skole. Samtidig peger skolerne samstemmende på Hanssted Skole som en naturlig part i løsningen af "Akacieparken", idet netop Hanssted Skole har forholdsvis få tosprogede elever.

På baggrund heraf foreslås, at forslaget bortfalder.

Forvaltningen gør opmærksom på, at Hanssted Skole som nævnt allerede indgår i Københavnermodellen for integration med henblik på at aflaste Ålholm Skole og "Akacieparken". Københavnermodellen for integration har dog kun haft en særdeles beskeden effekt det første år.

Københavnermodel for Integration

Beslutningen om at indføre Københavnermodel for integration ved Ålholm Skole blev truffet på et udvalgsmøde den 14. december 2005. I januar 2006 blev der afholdt informationsmøder for forældrene, hvor de fik tilbud om at indskrive deres børn på Hanssted Skole og Hyltebjerg Skole. På daværende tidspunkt havde forældrene i "Akacieparken" dog allerede indskrevet deres børn i skole. På denne baggrund var det naturligvis vanskeligt at rekruttere forældrene til modellen. Resultatet blev da også, at kun få forældre tog imod tilbuddet, og der blev kun indskrevet 7 børn fra "Akacieparken" på henholdsvis Hanssted Skole og Hyltebjerg Skole.

Ved kommende indskrivning til skoleåret 2007/08 kan forvaltningen indlede kontakt til de tosprogede forældre i "Akacieparken" i september/oktober 2006, dvs. før forældrene vælger skole til deres børn. Endvidere har Hyltebjerg Skole ansat en integrationsmedarbejder, der kan fungere som "isbryder" sammen med de elever, skolen har fået fra "Akacieparken". Ligeledes er det forvaltningens vurdering, at Hanssted Skole har gode muligheder for at tiltrække flere tosprogede elever fra "Akacieparken" fra næste skoleår, idet forældrene får tilbudt en plads til deres barn på Hanssted Skole rettidigt i forhold til skoleindskrivningen.

Endvidere indgår Ålholm Skole fra kommende skoleår helt i Københavnermodellen for integration, og modtager støtte til bl.a.

- Mere PR og opsøgende arbejde over for forældre i skolens grunddistrikt

- Etablering af forældrenetværk med konsulentbistand fra Brug Folkeskolen på Nørrebro

- Gennemførelse af evaluering i forhold til tryghed, kammeratskab og faglighed på skolen

Fremover giver Københavnermodellen for integration således meget bedre forudsætninger for at opnå en mere balanceret elevsammensætning på Ålholm Skole. Dels får de tosprogede forældre bedre forudsætninger for at tage imod tilbuddet om Hanssted Skole og Hyltebjerg Skole, og dels får Ålholm Skole bedre forudsætninger for at fastholde flere elever med dansk modersmål på skolen.

På baggrund af de to skolers høringssvar og sagsforløbet foreslår forvaltningen, at forslaget bortfalder.

I stedet følges udviklingen nøje og forvaltningen vil foretage en vurdering af Københavnermodellens effekt med særligt henblik på at fremsætte fornyet forslag om distriktsændringer, såfremt skolerne i området, herunder Ålholm Skole, Hanssted Skole og Hyltebjerg Skole ikke formår at udnytte Københavnermodellen til at opnå en passende elevsammensætning på Ålholm Skole.

3) Bispebjerg Skole og Holbergskolen

Bispebjerg Skole, Grundtvigskolen og Frederikssundsvejens Skole indgår i Københavnermodellen for integration i samarbejde med Holberg Skole og Rødkilde Skole.

For at understøtte dette har Børne- og Ungdomsudvalget sendt forslag om at overføre rode 312 fra Bispebjerg Skole til Holbergskolen i høring. Der er tale om en rode med forholdsvis mange tosprogede børn.

Høring

Begge skoler har afgivet høringssvar.

Det fremgår af svaret fra Holbergskolen, at "Skolebestyrelsen kan tilslutte sig forslaget".

Svaret fra Bispebjerg Skole viser, at skolen vender sig imod forslaget med henvisning til bl.a. afstand og skolevejen til Holbergskolen samt det forhold, at roden tidligere har tilhørt en anden skole og der dermed en mulighed for, at søskende bliver spredt på forskellige skoler.

Forvaltningen bemærker, at skolevejen for børnene kan foregå langs Frederiksborgvej over et lysreguleret vejkryds ved Tagensvej og et lysreguleret vejkryds ved Emdrupvej ved Holbergskolen. Endvidere bemærkes, at Holbergskolen har elevstyret "trafikpatrulje" ved krydset Frederiksborgvej/Emdrupvej. For så vidt angår søskende gøres opmærksom på, at der er indført søskendegaranti, netop med henblik på, at søskende kan indskrives på samme skole.

Derfor foreslår forvaltningen, at forslaget fastholdes.

Tilpasning til skolernes fysiske kapacitet

Østerbro

Udviklingen i elevunderlaget og søgningen til skolerne på Østerbro har gennem en årrække bevirket, at der har været et spor, som ikke kan placeres på en bestemt skole, men har måttet placeres i overensstemmelse med søgningen til skolerne år for år. Erfaringen viser, at dette spor placeres på Langelinieskolen, henholdsvis Heibergskolen i den indre del af distriktet, hvor elevunderlaget er størst. Med udbygningen af Kildevældskolen og Strandvejsskolen i den ydre del af Østerbro er der mulighed for at foretage en række distriktsændringer, hvormed elevunderlaget forskydes fra den indre del af Østerbro ud mod den ydre del af distriktet.

Der har været forskellige overvejelser om mulighederne for at forskyde sporet fra den indre del af Østerbro til den ydre del af Østerbro. Idet der er lagt vægt på hensynet til børnenes skolevej og afstanden mellem skole og hjem, sendte Børne- og Ungdomsudvalget det nærliggende forslag om at overføre Øster Fælled Torv (rode 89) fra Randergsgades Skole til Strandvejsskolen i høring. Forslaget suppleres endvidere med en række distriktsændringer i de øvrige skolers nærområder.

Forslaget fremgår i sin helhed nedenfor:

· Rode 98 og 100 overføres fra Strandvejsskolen til Kildevældskolen (1 spor)

· Rode 89 (Øster Fælled Torv) overføres fra Randersgades Skole til Strandvejsskolen (1 spor)

· Roderne 73 og 74 deles langs Ribesgade, J. E. Olsen Gade og Peter Borgsvej således, at den vestvendte del overføres fra Heibergskolen til Randersgades Skole (1 spor)

· Rode 69 og nordlige del af rode 71, deles langs Næstvedgade, overføres fra Langelinieskolen til Heibergskolen (1/3 – ½ spor)

På denne måde forskydes det ikke placerbare spor fra den indre del af Østerbro til den ydre del af Østerbro, hvor der er plads til eleverne. Dermed undgås unødig udbygning af skoler. Det bemærkes, at forslaget kun har den ønskede effekt, hvis det gennemføres i sin helhed, samt at søskendegarantien kan bevirke, at effekten ikke slår fuldt og helt igennem første år.

Høring

Samtlige skoler der berøres af forslaget har afgivet høringssvar, der i varierende grad støtter forslaget.

Kildevældskolen

Skolebestyrelsen på Kildevældskolen støtter forslaget med ordene:

"Kildevældskolen hilser forslaget om flytning af rode 98 og 100 tilbage til Kildevældsskolens grunddistrikt særdeles velkomment"

Strandvejsskolen

"Skolebestyrelsen og pædagogisk råd ved Strandvejsskolen finder det hensigtsmæssigt, at der skabes sammenhæng mellem grunddistrikterne og skolernes kapacitet"

Randersgades Skole

Randersgades Skole indgår som et helt centralt led i det samlede forslag. Skolen gør opmærksom på, at der gennem en længere årrække er foretaget en række distriktsændringer, bl.a. i forbindelse med åbningen af Heibergskolen.

Det er skolebestyrelsens holdning, at

"Disse mange ændringer skaber stor usikkerhed og vrede hos områdets borgere med kommende skolesøgende børn."

Endvidere mener skolebestyrelsen, at rode 89;

"er et kerneområde for skolen, og vi ønsker det fortsat hører til skolen"

Samt at rode 73 og 74 er;

"blevet et kerneområde for Heibergskolen."

Forvaltningen skal i forbindelse med dette høringssvar medgive, at der er foretaget indtil flere ændringer af skolernes grunddistrikter på Østerbro. Åbningen af Heibergskolen har naturligvis medført justeringer af skolernes grunddistrikter. Disse ændringer er foretaget på en for borgerne mindst mulig indgribende måde. Endvidere er der med indførelse af søskendegarantien skabt sikkerhed for, at familierne kan få deres børn på samme skole, uanset distrikter og distriktsændringer.

Heibergskolen

Skolebestyrelsen på Heibergskolen kan tilslutte sig forslaget om at løse kapacitetsunderskuddet ved at foretage distriktsændringer.

"Vi ser meget positivt på, at der nu fra Børne- og Ungdomsudvalgets side bliver arbejdet på at skabe en distriktsfordeling, der endeligt tager højde for at placere det overflødige spor (det ikke placerbare spor), der to gange (2004 og 2006) er blevet placeret på Heibergskolen."

Skolebestyrelsen er samtidigt meget opmærksom på, at ændringer i grunddistrikterne kan medføre, at mindre søskende dermed er bosat udenfor grunddistriktet.

Forvaltningen skal her bemærke, at der er søskendegaranti, hvilket betyder, at mindre søskende er sikret en plads på Heibergskolen. Søskendegarantien gælder naturligvis også søskende, der grundet distriktsændringer bor uden for skolens grunddistrikt. Også her kan søskendegarantien dog betyde, at effekten af distriktsændringen ikke slår helt og fuldt igennem første år.

Langelinieskolen

Skolebestyrelsen ved Langelinieskolen tilslutter sig forslaget, idet denne skole med jævne mellemrum også har måttet optage ekstra klasser:

"Vi er derfor positivt stemt over for forvaltningens indstilling til distriktsændring".

På baggrund af ovenstående høringssvar fra skolerne på Østerbro, samt da der ikke foreligger alternative løsningsmuligheder, der kan forskyde et spor fra den indre del af Østerbro til den ydre del af Østerbro, på samme nænsomme måde for borgerne, hvor der tages samme hensyn til skolevej og nærhed til skolen, anbefaler forvaltningen, at forslaget fastholdes.

Skolen på Islands Brygge og Amager Fælled Skole

Skolen på Islands Brygge er under udbygning til 4 spor, idet boligbyggeriet Havnestad har medført en kraftig vækst i elevunderlaget. Skolen har ikke længere plads til at optage elever fra omliggende skolers grunddistrikter.

Skolens grunddistrikt kan beskæres ved at overføre rode 335 og dele af rode 329 (Ny Tøjhus) til Amager Fælled Skole. Derved lettes elevpresset på Skolen på Islands Brygge, og samtidig falder tosprogsprocenten i grunddistriktet for Amager Fælled Skole.

Høring

På denne baggrund udsendte Børne- og Ungdomsudvalget forslag om beskæring af grunddistriktet for Skolen på Islands Brygge, idet det blev foreslået at overføre rode 335 og dele af rode 329 fra grunddistriktet for Skolen på Islands Brygge til grunddistriktet for Amager Fælled Skole. Rode 329 deles langs Thorshavnsgade således, at den østvendte del "Ny Tøjhus" overføres til Amager Fælled Skole.

Begge skoler har afgivet høringssvar:

Skolen på Islands Brygge

Skolebestyrelsen kan tilslutte sig forslaget om at overføre rode 335, men vender sig imod at overføre dele af rode 329 til Amager Fælled Skole;

"Rode 329 vil altid være opfattet som en del af Islands Brygge.

Her lå børneinstitutionerne, her lå medborgerhuset og her bor allerede en del af skolens nyindmeldte elever"

Forvaltningen skal her bemærke, at der jævnfør forslaget er tale om at overføre en del af rode 329 (Ny Tøjhus). Der opføres nye boliger i dette område og samtidig er medborgerhuset og børneinstitutionerne flyttet fra dette område. Endvidere bemærkes, at forslaget naturligvis ikke berører de børn, som allerede er indskrevet på Skolen på Islands Brygge.

Amager Fælled Skole

Skolebestyrelsen ved Amager Fælled Skole er opmærksom på, at forslaget medfører et fald i tosprogsprocenten i grunddistriktet for Amager Fælled Skole og på denne baggrund:

"tilslutter vi os, at rode 335 og dele af rode 329 overføres fra grunddistriktet for Skolen på Islands Brygge til grunddistriktet for Amager Fælled Skole".

Idet forslaget medfører en mere balanceret fordeling af elevunderlaget ved de to skoler, og idet forslaget letter elevpresset på Skolen på Islands Brygge fastholdes forslaget.

Maksimal klassekvotient

Som følge af folkeskolelovens bestemmelser om frit skolevalg over kommunegrænser er der fastsat principper for prioriteringen af optagelsen af elever på den enkelte skole, herunder søskende, Københavnermodel mv. Endvidere er der fastsat bestemmelser, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget kan fastsætte maksimalt elevtal ved dannelse af ekstra klasser på den enkelte skole som følge af søskendegarantien.

For at sikre plads til tilflyttere foreslås, at der i Styrelsesvedtægten for Folkeskolen fastsættes en bestemmelse, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget forud for hvert skoleår har mulighed for at fastsætte en maksimal klassekvotient for optagelse af elever med bopæl uden for grunddistriktet:

"Der kan optages elever i børnehaveklasse og 1. klassetrin bosat uden for grunddistriktet indenfor en nærmere fastsat maksimal klassekvotient".

Det bemærkes, at en eventuel maksimal klassekvotient kan variere fra skole til skole.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsudvalgets positivliste over sager, der skal miljøvurderes.