Redegørelse for integrationsindsatsen
Redegørelse for integrationsindsatsen
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 16. april 2008
15. Redegørelse for integrationsindsatsen J.nr. 2008-35759
Som en del af
Københavns Kommunes integrationspolitik skal alle fagudvalg en gang om året
udarbejde en redegørelse for deres indsats på integrationsområdet.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender vedlagte udkast til budgetredegørelse (bilag 1) til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen |
Børne- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 16. april 2008 Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 14. juni 2006 Københavns Kommunes integrationspolitik (BR 395/2006).
Som en del af opfølgningen på integrationspolitikken skal alle fagudvalg en gang om året udarbejde en budgetredegørelse for deres integrationsindsats. Børne- og Ungdomsudvalget skal derfor tage stilling til vedlagte udkast til budgetredegørelse (bilag 1).
Formålet med redegørelserne er at give udvalgene overblik over integrationsmål i det kommende budgetår forud for budgetforhandlingerne. Det skal sikre overblik over Børne- og Ungdomsudvalgets opfyldelse af mål og ressourceforbrug på integrationsområdet. Redegørelserne giver dermed de politiske udvalg en umiddelbar status for integrationsindsatsen forud for forhandlingerne om budgetterne. Dette vil blive brugt til den samlede statusrapport, som forelægges BR i august 2008.
Redegørelsen skal indeholde:
· Status for de overordnede mål i integrationspolitikken
· Status for integrationsindsatser, der bidrager til at nå målene i integrationspolitikken
· Status for øvrige indsatser, der ligger ud over integrationspolitikkens mål
· Økonomisk oversigt for udvalgets integrationsindsats
For nærmere uddybning af det krævede indhold se bilag 2: Henvendelse fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Løsning
Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til budgetredegørelse (bilag 1).
Når det gælder de overordnede mål i integrationspolitikken bidrager Børne- og Ungdomsudvalgets indsatser primært til målet:
"Københavns Kommune vil lukke præstationsgabet mellem et- og tosprogede børn i løbet af de næste otte år".
Endvidere bidrager enkelte indsatser til målet:
"I perioden til og med år 2010 skal andelen af beskæftigede indvandrere øges med 10 procentpoint til ca. 57 %". (Status for dette mål angives i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens budgetredegørelse).
Redegørelsen indeholder følgende typer af indsatser:
· Generelle indsatser, f.eks. Sprogstimulering af tosprogede småbørn (1.1) og Undervisningstilbud målrettet tosprogede elever i folke- og specialskoler (1.3)
· Indsatser under Faglighed for Alle, f.eks. Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud (1.2) og Heldagsskoler (1.6)
· Indsatser, der bidrager til øvrige mål. Fx Målrettet sundhedsindsats overfor familier fra etniske minoriteter (2.1)
Hertil kommer en økonomisk oversigt, der angiver budget for hver enkelt indsats samt det samlede budget i perioden 2008-2011.
Indsatserne, der beskrives i redegørelsen afspejler Faglighed for Alles mål og prioriteringer.
Redegørelsen
indeholder ikke en status for integrationsprojekter,
de er i stedet registreret i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets
projektbank, hvortil der knytter sig andre krav om dokumentation og evaluering.
Projekterne i projektbanken kan ses på http://www3.kk.dk/Projektbanken.aspx
Følgende udvidelser af indsatserne på integrationsområdet indgår i Børne- og Ungdomsudvalgets forhandlinger om Budget 2009:
· Øget dækningsgrad for tosprogede i fritidshjem og KKFO
· Elevtallet i modtageklasser stiger
· Reetablering af mønsterbrydningsmidler
Dertil kommer et behov for at vurdere, hvorvidt der skal iværksættes nye initiativer på BUFs område i forlængelse af urolighederne i februar blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk
Økonomi
I redegørelsen indgår en oversigt over økonomi på integrationsområdet for Børne- og Ungdomsudvalgets fagområde. Redegørelsen kræver ingen særskilte økonomiske beslutninger, der er alene tale om redegørelse for eksisterende beslutninger.
Det anslås, at redegørelsen årligt kræver medarbejderressourcer i BUF svarende til ca. 2x37 timers arbejde.
Videre
proces
Budgetredegørelsen sendes efter eventuel godkendelse af Børne- og Ungdomsudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Bilag
1. Børne- og Ungdomsudvalgets budgetredegørelse for integrationsindsatsen
2. Henvendelse fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Else Sommer / Søren Hegnby