Handleplaner til forbedring af levevilkårene for fattige københavnere
Handleplaner til forbedring af levevilkårene for fattige københavnere
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 16. april 2008
14. Handleplaner til forbedring af levevilkårene for fattige københavnere J.nr. 2008-23821
Børne-
og Ungdomsudvalget skal afgive høringssvar til Socialudvalget vedr. udarbejdelse
af handleplaner, der kan reducere antallet af fattige og fattigdommens konsekvenser.
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at udvalget godkender udkast til høringssvar 2. at udvalget godkender forslag til plan for det videre arbejde med fattigdomsproblemer inden for BUUs anvarsområde |
Børne- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 16. april 2008 Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat: For stemte 5 medlemmer: A, F og Ø Imod stemte: ingen 2 medlemmer undlod at stemme: C2 og Louise Frevert (løsgænger). |
Problemstilling
Socialudvalget har 6. februar 2008 behandlet Socialforvaltningens undersøgelse af levevilkår og fattigdom i København samt drøftet mulige handleplaner, der kan reducere antallet af fattige og reducere konsekvenserne af fattigdom.
Socialudvalget har foreslået konkrete fattigdomsgrænser for forskellige familietyper, som behandles i Borgerrepræsentationen i løbet af foråret.
Undersøgelsen skelner mellem
· korttidsfattige, der udgør ca. 32.000 københavnere, som forventes at arbejde eller uddanne sig ud af fattigdommen
· mellemlangtidsfattige, der udgør ca. 19.000 københavnere, som er i risiko for at ende som permanent fattige
· langtidsfattige og permanent fattige, der udgør ca. 16.000 københavnere, som sjældent kommer ud af fattigdommen
Undersøgelsen påpeger at 6000 københavnske børn vokser op i fattigdom, og der er en kraftig overhyppighed blandt indvandrere og efterkommere. Typisk er der tale om familier med en enlig forsøger med et barn eller par med tre børn eller derover.
Fattigdommens konsekvenser for børn beskrives som
· børnene kommer i skolen uden mad
· børnene går dårligt klædt
· børnene kan ikke deltage i sociale arrangementer
Rapporten vurderer, at en opvækst i fattigdom kan have alvorlige konsekvenser for det senere voksenliv.
Socialudvalget opfordrer Børne- og Ungdomsudvalget til at overveje tiltag på udvalgets ressort, der kan hjælpe og støtte børn og unge fra fattige familier.
Løsning
Forvaltningen foreslår at udvalget fremsender vedlagte udkast til høringssvar. Høringssvaret har fokus på
· udvalgets ansvar for at reducere antallet af fattige i fremtiden ved at skabe de bedst mulige uddannelsesresultater i folkeskolen og i vejledningen
· udvalgets ansvar for at skabe rammer i institutioner og skoler, der afbøder fattigdommens konsekvenser for børn og unge fra fattige familier
Der findes en række ordninger på Børne- og Ungdomsudvalgets ansvarsområde, der tager højde for fattigdom
· regler om hel eller delvis økonomisk friplads i daginstitutioner
· forsøg med kontingentfritagelse i klubber
Der er grund til at se på fattigdommens betydning og institutioners og skolers muligheder for at afbøde negative konsekvenser i forhold til emner som
· fattige børns kost med særlig fokus på skolemad, som børnene selv skal betale
· fattige børns deltagelse i fritidsaktiviteter med kontingent (sport, kultur)
· fattige børns deltagelse i det sociale liv og evt. øget risiko for mobning
For at kvalificere det politiske arbejde i denne sag foreslår forvaltningen at nedenstående spørgsmål om konsekvenser af fattigdom udsendes til de lokale lederfora blandt skole- og institutionsledere samt sundhedspersonalet:
· er taksterne i BUF en barriere for fattige familiers børns deltagelse? (daginstitution, klubkontingent, bespisningsordninger, musikskole, modersmålsundervisning o.l.)
· er der lokale muligheder for at understøtte fattige familiers børns deltagelse i fritidsaktiviteter?
· udsættes børn af fattige familier for mobning pga. manglende deltagelse i det sociale liv, dårlig beklædning osv?
· Har institutionen/skolen erfaringer med at en opvækst i en fattig familie indebærer en øget risiko for faglige, trivselsmæssige og senere kriminalitetsmæssige problemer?
· Har institutionen/skolen forslag til en ændret eller intensiveret indsats i BUF-regi, der kan afbøde fattigdommens negative konsekvenser?
På baggrund af de indkomne svar udarbejder forvaltningen forslag til evt. ændrede indsatser på udvalgets område, der kan indgå i arbejdet med Budget 2009.
Forvaltningens forslag til
høringssvar:
"Børne- og Ungdomsudvalget har med
stor interesse drøftet fattigdomsrapporten og finder problemstillingen meget
vigtig.
Det er udvalgets opfattelse at ansvaret for at
reducere antallet af fattige voksne
københavnere primært ligger i Socialudvalget og i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Børne- og Ungdomsudvalget finder derfor Socialudvalgets 10 forslag til
handleplaner relevante.
Børne- og Ungdomsudvalget har et stort ansvar for
at reducere antallet af fremtidige
fattige ved at skabe så gode rammer for udvikling og læring i kommunens institutioner
og skoler, at alle unge rustes til at kunne begå sig i ungdomsuddanelserne og
dermed videre til varig beskæftigelse. Derfor har udvalget arbejdet intenst med
Faglighed for Alle.
Udvalget vil i foråret 2008 drøfte, hvorledes
det kan bidrage til at reducere fattigdommens konsekvenser for børn og unge fra
fattige familier. Der er grund til at se på begreber som 'relativ fattigdom' og
'kulturel kapital' hos børn og unge.
Udvalget vil stille en række spørgsmål til de
lokale ledere af institutioner og skoler om deres opfattelse af fattigdommens
konsekvenser og deres forslag til tiltag for at imødegå negative konsekvenser. På baggrund af de
lokale lederes svar vil Børne- og Ungdomsforvaltningen fremsætte forslag til
handleplaner til udvalgets møde 18. juni 2008."
Økonomi
Det må forventes at evt. handleplaner på udvalgets område vil have økonomiske konsekvenser. Disse vil i givet fald indgå i forvaltningens oplæg til udvalget.
Videre
proces
På baggrund af fagudvalgenes input fremlægger Socialforvaltningen en indstilling for Socialudvalget 21. maj med forslag til handleplaner for reduktion af antallet af fattige og fattigdommens konsekvenser
På baggrund af de lokale lederes input fremlægger Børne- og Ungdomsforvaltningen forslag til evt. ændrede indsatser på udvalgets ressort på udvalgsmødet 18. juni 2009.
Bilag
1. Høringsmateriale fra SOF med bilag
2. Rapporten: Analyse af levevilkår og fattigdom i Københavns kommune – kan ses på nettet på følgende link: http://www2.kk.dk/of/Dagsorden.nsf/5458b20eab2b5119c12570ee0034b5f0/079a0f24534604c8c12573e80059191a?OpenDocument
Else Sommer Søren Hegnby