Profilskoler
Profilskoler
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 16. april 2008
9. Profilskoler J.nr. 2008-37304
Udvalget skal tage stilling til igangsættelse af tre
profilskoler pr. august 2009.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at der igangsættes tre profilskoler pr. 1. august 2009, en naturfaglig profilskole, en tosproget profilskole og en kreativ/musisk skole 2. at processen med beskrivelse og udbud af profilskoler iværksættes efter det beskrevne koncept, og at forvaltningen konkretiserer certificeringskrav til profilskoler i samarbejde med interessenterne |
Problemstilling
Det indgår i Faglighed for Alle, at der skal igangsættes et antal profilskoler/flagskibe i København. Der er i den forbindelse brug for at sikre sammenhæng med en række andre initiativer:
< p class=MsoNormal style='mso-margin-top-alt:auto;mso-margin-bottom-alt:auto; margin-left:18.0pt;text-align:justify;text-indent:-18.0pt;mso-list:l0 level1 lfo1; tab-stops:list 18.0pt'>· Igangsættelse af to til tre praktikskoler med særlige faglige profiler, beskrevet i samarbejdet mellem Københavns Kommune, Københavns Universitet og professionshøjskolerne i københavnsområdet· Ønsket om at etablere tætte kontakter mellem københavnske skoler og omverdenen – erhvervsliv, uddannelses- og kulturinstitutioner
· Etablering af skoler med en miljøprofil, som kan synliggøre København i forbindelse med klimakonferencen i 2009
· Ønsket om på nogle skoler at etablere udviklingsmiljøer med forskningstilknytning, som kan inspirere de øvrige skoler og være med til at sikre, at skolerne kan træffe pædagogisk valg ud fra en mere sikker viden om, hvad der virker hvor og hvornår.
Der er samtidig ud fra en decentraliseringstænkning behov for at flytte udviklingsdynamoen fra forvaltningen til de enkelte skoler og at sikre, at vidensdelingen mellem skolerne får et højt niveau.
Profilskolerne skal fungere som faglige flagskibe for de øvrige skoler og være med til at sikre et generelt højere fagligt niveau i København, og forældre med særlige interesser skal have et alternativ til profilerede privatskoler. Det er endvidere ønsket at forbedre mulighederne for at rekruttere dygtige og ambitiøse nye lærere og samtidig sikre spændende udviklingsmiljøer, der kan fastholde lærerne i København.
Det er erfaringen fra Bellahøj Skole, som er profilskole på idrætsområdet, at
· alle lærere har ønsket at fortsætte, og at der heller ikke år 2 er ønsker om forflyttelser
· der er et meget stort antal ansøgere til nye stillinger (ca. 30 ansøgere pr. stilling)
· en væsentlig større andel af distriktets elever vælger nu skolen (andelen af etnisk danske indmeldinger er fordoblet)
Løsning
Forvaltningen foreslår, at der august 2009 – ud fra udbud og ansøgninger – igangsættes i første omgang tre profilskoler. Godkendelse skal forudsætte, at skolen kan opnå certificering som profilskole. Konceptet indebærer to sæt certificeringskrav. Et generelt sæt som gælder alle profilskoler og som først og fremmest skal sikre almenpædagogisk og faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde med eksterne parter, og et specifikt, som gælder for den enkelte profilskole.
De almene certificeringskrav fremgår af bilag 1.
Disse krav konkretiseres i
samarbejde med de skoler, der udvælges som profilskoler, og de relevante børne-
og ungdomschefer.
De specifikke certificeringskrav
er knyttet til det enkelte profilområde. Det er tanken i første omgang at
beskrive profilskoler på følgende områder:
Naturfaglig
profilskole
Udover andre naturfagselementer skal certificeringskravene
til en sådan profilskole sikre, at skolen i forvejen er omfattet af
genopretningsmidler og energibesparende foranstaltninger, således at skolens
profil også kan omfatte energi- og miljøforhold. Derved er der mulighed for som
spydspidsprojekt at trække på eksterne midler i forbindelse med
miljøkonferencen i november 2009.
Tosproget
profilskole
PISA-København 2007 viste fremgang for byens tosprogede
elever, men der er lang vej igen for at byens tosprogede børn og unge har samme
skole- og uddannelsesresultater som deres etnisk danske kammerater. Der er
derfor brug for en profilskole, som kan virke som dynamo og inspirator for
udvikling af skolernes arbejde med de tosprogede elever.
København er en international storby, hvor der er behov for
at befolkningen i arbejde og fritid skal kunne håndtere sproglig, kulturel og
social mangfoldighed. Skolen skal derfor udvikle strategier til at nyttiggøre
mangfoldigheden i elevgruppen.
Elever på denne profilskole vil konkret og virtuelt møde
elever fra andre storbyer i verden. Sprog skal være et andet fælles
omdrejningspunkt for denne skole. Skolen kan tilbyde dansk, dansk som
andetsprog og fremmedsprogsundervisning på højt niveau.
De profilspecifikke certificeringskrav til denne
profilskole vil rette sig mod, at sproglig og kulturel mangfoldighed er et
levende og aktivt tema i alle fag.
Kreativ/musisk profilskole
Der har tidligere politisk været fremsat ønsker om en indsats i forhold til det musisk-kreative område.
En profil på dette område vil skulle udvikles i tæt samarbejde med andre københavnske kulturinstitutioner, således at fx musikundervisere udefra vil kunne deltage i den daglige musikundervisning i folkeskolen i samarbejde med børnenes musiklærer ligesom musikskolen inddrages. Tilsvarende relationer kan etableres inden for billedkunst, dans og drama. Her vil det være naturligt at inddrage billedskolen og teaterbutikken.
Et sådant samarbejde vil kunne skabe en synergi på hele det musiske område.
På længere sigt kan skoler med
andre profiler komme på tale, baseret på skolernes egne udviklingsinteresser.
Det kunne for eksempel være en International Skole, en Udeskole eller en
Læse/skriveskole.
Økonomi
I forlængelse af budget 2008
udvidelsen af FFA, er der afsat i alt 10,2 mio. kr. for perioden 2008-2010 til
profilskole-etablering. Hertil forventes som led i udmøntning af
samarbejdsaftalen mellem Københavns Kommune, Københavns Universitet og
professionshøjskolerne i københavnsområdet etableret
et budget, som sikrer 2-3 profilskoler.
På de forskellige profilområder
vil Børne- og Ungdomsforvaltningen forfølge mulighederne for ekstern
finansiering; fx i forbindelse med en naturfaglig profilskole som kan
subsidieres af statslige midler knyttet til klimatopmødet.
VIDERE PROCES
-
BILAG
1. Generelle certificeringskrav til
profilskoler
Else Sommer / Jan
Dehn