Udmøntning af pulje til alternativ ungdomskultur i 2008, nedsættelse af et § 17 stk. 4 udvalg (Ungdomskulturudvalget) samt udpegning af medlemmer til samme - Fællesindstilling med KFF
Udmøntning af pulje til alternativ ungdomskultur i 2008, nedsættelse af et § 17 stk. 4 udvalg (Ungdomskulturudvalget) samt udpegning af medlemmer til samme - Fællesindstilling med KFF
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 16. april 2008
11. Udmøntning af pulje til alternativ ungdomskultur i 2008, nedsættelse af et § 17 stk. 4 udvalg (Ungdomskulturudvalget) samt udpegning af medlemmer til samme - Fællesindstilling med KFF J.nr. 2008-37296
Der
er i 2008 afsat 3 mio. kr. til en pulje, der skal støtte den alternative
ungdomskultur.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler, 1.
at Borgerrepræsentationen
nedsætter et § 17, stk. 4-udvalg (Ungdomskulturudvalget) pr. 1. maj 2008, som
skal yde støtte til alternative ungdomskulturprojekter med et budget på over
10.000 kr. 2.
at Borgerrepræsentationen godkender udkast til
Kommissorium og Retningslinjer for Ungdomskulturudvalget 3. at Borgerrepræsentationen udpeger Karen Toftegaard, Geo Rasmussen, Thomas Barfoed, Malene Sakskilde, en repræsentant fra Unge Kunstnere og Kunstformidlere og Tony Amzourou og Andrea Lengua fra Københavns Ungdomsskole til Ungdomskulturudvalget 4.
at Borgerrepræsentationen
godkender, at der etableres en pulje (Snabslanten), der administreres af
Kraftwerket, pr. 1. maj 2008, som skal yde støtte til alternative ungdomskulturprojekter
med et budget på under 10.000 kr., og at puljen udmøntes i samarbejde mellem
Kraftwerket og Ungdomsskolen 5.
at Borgerrepræsentationen godkender udkast til
Retningslinjer for Snabslanten |
Problemstilling
I budget 2008 er der afsat 3 mio. kr. til en Ungdomskulturpulje, der skal
understøtte den alternative ungdomskultur, herunder de ikke-kommercielle
musikarrangementer, demokratiseringsprojekter og øvrige projekter, som
Københavns unge selv er med til at definere og arrangere. Af budgetteksten
fremgår endvidere, at puljen udmøntes med inddragelse af Kraftwerket og
Københavns Kommunes Ungdomsskole. Kultur- og Fritidsudvalget har den 7. februar
2008 drøftet de overordnede principper for udmøntning af pulje til alternativ
ungdomskultur og bedt forvaltningen om at arbejde videre med et konkret forslag
til en todeling af puljen (KFU 35/2008).
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har
udarbejdet forslag til en udmøntning af puljemidlerne i to puljer:
Ungdomskulturpuljen og Snabslanten.
Ungdomskulturpuljen
Borgerrepræsentationen nedsætter et § 17, stk. 4-udvalg (Ungdomskulturudvalget) med 7 ungdomskulturkyndige medlemmer, som hver især repræsenterer forskellige genrer og kulturmiljøer.
Følgende personer indstilles til udvalget:
· Karen Toftegaard: bl.a. independent-teaterscenen
· Geo Rasmussen (Vega/NUS NUS): bl.a. musik og alternative kulturprojekter
· Tomas Barfod (NUS NUS): bl.a. musik
· Malene Sakskilde (Workshopscenen): bl.a. projekter på tværs af kunstgenrer med udgangspunkt i de kunstneriske uddannelsesinstitutioner
· Der arbejdes på at finde en repræsentant f.eks. fra UKK (Unge K unstnere og Kunstformidlere)
· Tony Amzourou og Andrea Lengua fra Københavns Ungdomsskole
Ungdomskulturudvalget skal støtte den alternative ungdomskultur, hvor projektets samlede budget ligger over 10.000 kr.
Der henvises til Kommissorium og Retningslinjer for udvalget (bilag 1 og 2).
Udvalget behandler ansøgninger en gang om måneden, frem til udgangen af 2008.
Sekretariatsbetjeningen varetages af Kunst & Kultur.
Snabslanten
Der etableres en pulje (Snabslanten), som administreres af Ungdomskulturhuset Kraftwerket i overensstemmelse med puljens retningslinjer (bilag 3.)
Snabslanten skal støtte den alternative ungdomskultur, hvor projektets samlede budget ligger under10.000 kr.
Ansøgningerne behandles hos Kraftwerket i samarbejde med en gruppe, der består af repræsentanter fra eller med grundigt kendskab til den alternative ungdomskultur i København, herunder centrale personer fra Kulturhusene og Københavns Kommunes Ungdomsskole. Derudover vil der blive lavet forsøg med inddragelse af unge fra f.eks. Ungdomsskolen i udvælgelsen af projekter og i udvikling af projekter via workshops. Ansøgningerne behandles hver 14. dag, frem til udgangen af 2008.
Økonomi
Der er afsat 3 mio. i alt i 2008. Midlerne vil blive fordelt med 1,5
mio. kr. til Ungdomskulturpuljen, 1,2 mio. kr.
til Snabslanten, 0,2 mio. kr. til Kraftwerket til fælles markedsføring,
diæter, mødeudgifter, administration mv. og 0,1 mio. kr. til Kunst & Kultur
til administration af Ungdomskulturpuljen. Kultur- og Fritidsudvalget har af
midler fra Ungdomskulturpuljen (KFU 35/2008) bevilget 70.000
kr. til Ungdomskulturfestivalen i dagene 13.-15. februar 2008.
Videre proces
Arbejdet med uddeling af midler fra puljerne vil blive igangsat umiddelbart efter Borgerrepræsentationens beslutning.
Bilag
1. Udkast til Kommissorium for Ungdomskulturudvalget
2. Udkast til Retningslinjer for Ungdomskulturpuljen
3. Udkast til Retningslinjer for Snabslanten
Carsten Haurum Else Sommer