BUU strategi 2019-2021
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender "Vores børn – fælles ansvar - Strategi for børn og unge i København, Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2019-2021"
Problemstilling
På BUU's budgetseminar i februar 2018 besluttede udvalget at tage hul på en fælles politisk drøftelse om målene på børne- og ungdomsområdet i udvalgets 4-årige valgperiode. Hen over foråret har der været en række drøftelser på udvalgsmøderne, der har ledt frem til fem indsatsområder og fire greb i en strategi for udvalget.
Løsning
På baggrund af udvalgets drøftelse af et udkast til strategien på BUU-mødet den 5. december 2018, har forvaltningen søgt at indarbejde de ønskede ændringer og tilføjelser, jf. bilag 1. Ligeledes har forvaltningen under "videre proces" beskrevet en række af de indsatser, der iværksættes for at udmønte strategien i 2019.
På baggrund af udvalgets drøftelser den 5. december 2018 er følgende ændret og tilføjet i strategien:
- At kompetenceløft også er for medarbejdere og ikke kun for ledere, er tydeliggjort
- Fælles ansvar for arbejdsfællesskabet fremstår tydeligere
- Stærke legemiljøer fremgår som en drivkraft for udviklingen af børnene
- Børnenes sundhed og sundhedsplejerskens rolle fremstår tydeligere
- Bedre normeringer for de mest udsatte indgår
- Både klynger og netværk fremgår
- Måltal under de første 1.000 dage er ændret
- Måltal for uddannede pædagoger ændret til 66 %
- At alle elever skal være motiverede er ændret til, at det faglige og sociale miljø skal være motiverende
- Udtrykket "blandede dagtilbud og skoler" indgår nu i teksten
- Alle skoler skal levere høj kvalitet, og de der ikke gør skal have hjælp og support, indgår
- Videndeling mellem skoler og fritidsinstitutioner er tydeliggjort
- Måltal om trivsel er ændret til en indikator om at færre elever skal opleve mobning
- Måltal om de dygtigste elever skal stige år for år er indarbejdet
- Måltal om Ungerådet udgår
- Måltallet for erhvervsuddannelserne er ændret
- Der findes ikke målinger af de unges deltagelse og engagement i fritidslivet
- Inklusionsafsnittet er skrevet igennem med fokus på tidlig forebyggende indsatser samt løbende genbesøg af barnets behov for tilbud for at finde ud af, om det rette tilbud er et special- eller et alment tilbud
Udvalget vil følge med i strategiens forandringsmål gennem kvalitetsrapporterne for dagtilbud (lige år) og skoler (ulige år), den årlige drøftelse af faglighed i folkeskolen og tematiserede drøftelser af inklusion, ungeindsatsen, evaluering af "Løft af udskolingen". Se bilag 2 for årshjul for arbejdet med strategien.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
I løbet af 2019 igangsættes følgende indsatser med henblik på udmøntning og opfølgning på strategien:
'De første 1.000 dage' og 'Flere højkvalitetsdagtilbud':
- Småbørnsløft i København - udvikling af højkvalitetsdagtilbud og styrket tidlig indsats
- Fokus på rekruttering af pædagoger og styrket samarbejdet med professionshøjskolerne om uddannelsen pædagoger
- Kvalitetsrapport for dagtilbud -> dagtilbud på faglig handlingsplan
'Højere faglighed og trivsel i skolerne' og 'Unge i trivsel':
- Strategi for chancelighed - omdrejningspunktet er mere blandede skoler og dagtilbud med fokus på at mindske gabet mellem resultaterne for de et- og tosprogede elever
- Udvikling af et nyt klubtilbud på Smedetoften
- Temadrøftelse om matematik - de faglige resultater viser, at eleverne ikke bliver gode til matematik
- Kvalitetsrapport for skoler -> skoler på faglig handlingsplan
- Udskolingsindsatsen følges gennem kvalitetsrapporten
Inkluderende fællesskaber:
- Analyse af specialområdet der skal munde ud i en indsatsplan for området
Tobias Børner Stax /Mette Seneca Kløve
Beslutning
Udvalgets beslutning på mødet den 16. januar 2019:
Klaus Mygind (F) stillede ændringsforslag om at den sidste sætning på side 3 (første spalte) ændres fra "Men der er også brug for tydelig forandring, de steder, hvor vi oplever, at det er svært" til "Men der er også brug for tydelig forandring, de steder, hvor vi oplever, at der er brug for at gøre det bedre".
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Knud Holt Nielsen (Ø) stillede ændringsforslag om at målepunktet vedr. dagtilbud (side 11) ændres fra "skal gå i dagtilbud" til "vælger at gå i dagtilbud".
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Helle Bonnesen (C) stillede ændringsforslag om at det vedr. målepunktet om opsøgende besøg i hjemmet (side 11) tilføjes hvor stor en andel de 464 nævnte familier udgør af den samlede population.
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (A) stillede følgende ændringsforslag:
”At målepunktet vedr. erhvervsuddannelser (side 17) erstattes af følgende to målepunkter og supplerende tekst:
”I dag er 11% (2017) af eleverne 15 måneder efter afgang fra 9. kl. i en københavnsk folkeskole i gang med en erhvervsuddannelse. Det vil vi forbedre til a) at 20% af eleverne skal være i gang med en erhvervsuddannelse 15 måneder efter de har afsluttet 9. kl. i en københavnsk folkeskole og b) at 20% af eleverne skal have afsluttet en erhvervsuddannelse 5 år efter at de har afsluttet 9. klasse i en københavnsk folkeskole”.
Derudover indsættes følgende tekst i strategien (på side 16):
”Vi anerkender, at ikke alle unge går den lige vej fra afslutningen af folkeskolen til en ungdomsuddannelse. For os er det væsentlige, at unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse og fuldender én - også selv om det nogle gange sker ad omveje og ad lidt længere veje”.
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Indstillingen blev med ovenstående justeringer godkendt i sin helhed uden afstemning, idet forvaltningen foretager eventuelle konsekvensrettelser i materialet.
SF ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Ø tilsluttede sig: "For os er det vigtigt, at denne strategi giver medarbejdere og ledere i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København en tydelig ramme, hvori de kan udfolde deres visioner og faglighed til gavn for Københavns børn og unge. Strategien indeholder mange relevante kvantitative data. Disse data skal behandles med omhu og med grundige etiske og datafaglige overvejelser, når de bruges i forhold til de enkelte institutioners og skolers børn, forældre og medarbejdere. Målet med at bruge dem er at udvikle arbejdet med forbedring af børnenes læring og trivsel.”