Mødedato: 15.12.2021, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om revurdering af skoledistrikterne for Skolen på Islands Brygge og Amager Fælled Skole

Se alle bilag

 

Det indstilles,

1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen - på baggrund af udviklingen i børnetallet - revurderer om rode 329 igen kan komme ind under skoledistriktet for Skolen på Islands Brygge, så alle børn på Islands Brygge kan blive optaget på den lokale skole.

(Stillet af Socialistisk Folkeparti)

Motivering

Rode 329, der er en central del af bydelen Islands Brygge, har i en årrække ligget under Amager Fælled Skoles skoledistrikt. Det betyder, at børnene bosiddende i rode 329, nærmest går forbi Skolen på Islands Brygge, når de skal i skole.

Begrundelsen for, at rode 329 blev taget ud af skoledistriktet for Islands Brygge Skole var, at der ikke var plads til eleverne på Skolen på Islands Brygge.

Der er nu tegn på, at børnetallene har ændret på Islands Brygge. Det vil derfor være relevant at revurdere skoledistrikterne. 

Skolen på Islands Brygge har plads til 7 spor svarende til i alt 168 børn med en klassestørrelse på 24.  Af vedhæftede oversigt over børnetallet fremgår det, at der i 2020 netop var 168 børn i 6 års alderen på hele Islands Brygge. 

Der er derfor grund til at revurdere skoledistriktet. 

Vi er klar over, at der er flere faktorer, som skal med i vurderingen såsom nybyggeri i Islands Brygge Syd.


 
 

 

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 15. december 2021:

Medlemsforslaget blev godkendt, idet forslaget herefter indgår i ”skoledistriktssagen” vedr. distriktsændringer for 2023-24 som forventes forelagt udvalget i foråret 2022 med henblik på efterfølgende høring.

Til top