Mødedato: 15.11.2023, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: Bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2023

Se alle bilag

De bevillingsmæssige ændringer er med til at sikre, at budget og registreret forbrug matcher hinanden, hvilket bidrager til et retvisende regnskab og god økonomistyring. Før forvaltningen sørger for at foretage ændringerne, skal udvalget godkende dem. Forslagene til omplaceringer i oktober 2023 medfører en opskrivning af Udvalgets driftsramme med 16,1 mio. kr. og en korrektion af anlægsrammen på 7,3 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

  1. at forslag til interne omplaceringer pr. oktober 2023 indenfor BUU’s egen ramme godkendes,
  2. at forslag til eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg pr. oktober 2023 mhp. senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkendes,
  3. at modtagelse af eksterne midler godkendes.

Problemstilling

Formålet med de bevillingsmæssige ændringer er at sikre en løbende opfølgning på udviklingen i udvalgenes økonomi, så budget og regnskab matcher hinanden, ved at forbrug og budget placeres på samme bevillingsområder. Dette er i tråd med den interne såvel som den eksterne revisions anbefalinger. Forvaltningens budget og regnskab er delt op på seks bevillingsområder: Undervisning, dagtilbud, specialundervisning, specialdagtilbud, sundhed og administration. Dertil kommer anlægsområdet.

I sagerne om bevillingsmæssige ændringer kan der som udgangspunkt ikke omplaceres midler til igangsættelse af nye aktiviteter, men der kan søges om indtægts- og udgiftsbevillinger i forbindelse med modtagelse af eksterne midler.

Bevillingsmæssige ændringer foretages fire gange årligt og vedrører budgetmæssige omplaceringer indenfor og mellem udvalgene. Med de fire årlige sager kan udvalgene søge om bevillingsmæssige ændringer i det pågældende og de efterfølgende år. Omplaceringerne skal godkendes af Økonomiudvalget (ØU) og af Borgerrepræsentationen (BR), og inden da skal de være godkendt i fagudvalgene.

 

 

Løsning

Omplaceringerne i denne sag resulterer i en samlet opskrivning af BUF’s driftsramme med 16,1 mio. kr. og en korrektion af anlægsrammen med 7,3 mio. kr. Beskrivelser af de bevillingsmæssige ændringer er uddybet i bilag 1, ligesom en oversigt over alle ændringer fremgår af bilag 2. Der kan være tale om etårige, flerårige og varige omplaceringer. I tabel 1 ses de samlede bevillingsmæssige omplaceringer på drift og anlæg.

Tabel 1: Samlede omplaceringer i 2023 på service og anlæg

Bevillingsområder (1.000 kr.)

 

Service

Netto-beløb 2023

 

1301 - Dagtilbud – Demografireguleret

14.449

 

1305 - Dagtilbud special – Demografireguleret

100

 

1315 - Undervisning – Demografireguleret

-548

 

1317 - Specialundervisning – Demografireguleret

530

 

1330 - Sundhed – Demografireguleret

1.921

 

1321 – Administration

-377

 

Service i alt

16.075

 

Anlæg

-7.252

 

Efterspørgselsstyrede overførsler

-15.000

 

Finansposter

-87.073

 

Interne omplaceringer mellem udvalgets bevillingsområder

I løbet af et år kan der opstå et behov for at flytte midler fra et af udvalgets bevillingsområder til et andet, for at budgettet lægges på de bevillingsområder, hvor udgifterne faktisk afholdes. Flytningerne er beløbs-neutrale for udvalget, idet der er tale om at flytte midler fra en bevilling til en anden. Omplaceringerne kan være midlertidige og varige, men i denne sag om bevillingsmæssige ændringer pr. oktober er der kun tale om midlertidige. Omplaceringer mellem bevillingsområder i indeværende år på service fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Omplacering mellem bevillingsområder 2023

Bevillingsområder (1.000 kr.)

Service

Netto-beløb 2023

1305 - Dagtilbud special – Demografireguleret

100

1315 - Undervisning – Demografireguleret

-631

1317 - Specialundervisning – Demografireguleret

530

Service i alt

0

Omplaceringerne mellem bevillingsområderne skyldes primært omplacering af budget til EAT fra almen til specialundervisning, hvor udgifterne rent faktisk afholdes.

 

 

Tabel 3: Omplacering mellem udvalg 2023

Bevillingsområder (1.000 kr.)

 

Service

Midlertidige

Varige

1301 – Dagtilbud – Demografireguleret

1.051

13.398

1305 - Dagtilbud special - Demografireguleret

-

-

1315 - Undervisning - Demografireguleret

-

82

1317 - Specialundervisning - Demografireguleret

-

-

1321 – Administration

-377

-

1330 - Sundhed – Demografireguleret

-

1.921

Service i alt

674

15.401

Anlæg

-7.252

-

Efterspørgselsstyrede overførsler

-15.000

 

Finansposter

-87.073

 

De varige omplaceringerne skyldes primært regulering af husleje fra KEJD. De midlertidige omflytninger på service er tilbageførsel af ubrugte lønmidler vedrørende PAU-elever fra SUF som følge af mindre aktivitet end forventet. Derudover er der overført midler til projekt vedr. KK Telefoniservice i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Omplaceringer af anlægsmidler omhandler primært planlægningsmidler til den nye daginstitution ved Torveporten, mens der på efterspørgselsstyrede overførelser overføres ubrugte midler til kassen som følge af mindre aktivitet på FGU end forventet. Omplaceringen på finansposter vedrører en lejekontrakt til opretholdelse af midlertidig daginstitutionskapacitet i Bella Centeret.

Politisk handlerum

De bevillingsmæssige ændringer er korrektioner af teknisk karakter, samt korrektioner vedrørende eksterne tilskud. Der er mulighed for ikke at godkende de enkelte budgetkorrektioner. Konsekvensen heraf vil afhænge af typen af budgetkorrektion, der ikke godkendes.

Økonomi

BUU’s driftsramme opskrives med 16,2 mio. kr., mens anlægsrammen korrigeres med 7,3 mio.kr. Beløbet 87,1 mio. kr. på finansposter skyldes omplacering vedrørende lejekontrakt. Efterspørgselsstyrede overførsler på 15 mio. kr. overføres tilbage til kassen grundet mindre forbrug på FGU.

Videre proces

Bevillingsmæssige ændringer - for kommunen som helhed - forventes behandlet af ØU den 21. november 2023 og af Borgerrepræsentationen den 30. november 2023.

 

Tobias Børner Stax                                               Sti Andreas garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 15. november 2023:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Til top