Yderligere kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet på Nørrebro og i Valby
Yderligere kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet på Nørrebro og i Valby
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 15. november 2006
5. Yderligere kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet på Nørrebro og i Valby
J.nr. 294986
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at Stenrosens børnehavedel, udflytterbørnehaven Vildanden, lukkes og efterfølgende bliver tilknyttet en anden institution i et distrikt med behov for pladserne
at vuggestuen Mjølnerparken nednormeres og sammenlægges med den integrerede institution Midgård
at udvalget tager til efterretning, at der er planlagt en række yderligere kapacitetstilpasninger på Nørrebro og i Valby i enighed mellem forvaltningen, daginstitutionerne og forældrene
at personalet i de institutioner, der kapacitetstilpasses efter indstilling fra forvaltningen, får tilbudt placering i jobbanken for daginstitutionsområdet i det pågældende distrikt
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. november 2006
Indstillingens første "at" blev godkendt efter afstemning med følgende resultat.
|
For |
Imod |
Undlod |
Jan Andreasen, A |
X |
|
|
Jette Bergenholz Bautrup,
A |
X |
|
|
Jesper Christensen, A |
X |
|
|
Lars Rasmussen, A |
|
|
|
Kasper Johansen, B |
|
|
|
Mogens Lønborg, C |
|
|
|
Bo Asmus Kjeldgaard, F |
X |
|
|
Torben Kastrup, F |
X |
|
|
Louise Frevert, O |
|
X |
|
Pia Allerslev, V |
|
X |
|
Morten Kabell, Ø |
|
X |
|
RESULTAT
|
5 |
3 |
|
Indstillingens andet til fjerde "at" blev godkendt uden afstemning, idet "i det pågældende distrikt" udgår af fjerde "at".
V, O og C ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "O, V og Ø beklager, at man ikke har kunnet finde en fleksibel løsning i forhold til udflytterbørnehaven Vildanden, og stemmer derfor imod indstillingens første "at".
RESUME
I marts 2006 fremlagde forvaltningen en række principper for kommende kapacitetstilpasninger, som blev vedtaget af udvalget.
På baggrund af den senest udkomne behovsprognose på 0-6 års området har Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 4. oktober 2006 taget forvaltningens status på kapacitetstilpasninger til efterretning.
Forvaltningen orienterer i denne indstilling om yderligere kapacitetstilpasninger og lægger op til, at udvalget træffer beslutning om, at Vildanden skal lukkes som børnehavedel i den integrerede institution Stenrosen og efterfølgende tilknyttes en udflytterinstitution i en anden bydel med behov for pladserne. Den gennemførte høring har vist, at både forældre og personalegruppen i Stenrosen anerkender behovet for kapacitetstilpasning på Nørrebro, men er uenig i forvaltningens forslag (forslag 1).
Høringen om forvaltningens forslag om nednormering af vuggestuen Mjølnerparken og sammenlægning med den integrerede institution Midgård har ligeledes vist uenighed blandt forældre og personale tilknyttet Mjølnerparken, om end ikke i samme grad, og parterne anerkender Mjølnerparkens vanskelige situation med faldende børnetal (forslag 2).
Yderligere to høringer om nednormeringer har vist enighed om andre af forvaltningens forslag (forslag 3 og 4).
Det personale, som pga. kapacitetstilpasninger - foreslået af forvaltningen - ikke kan fortsætte i deres nuværende institution, tilbydes i opsigelsesperioden optagelse i den jobbank, som er etableret i de pågældende distrikter.
Der nedlægges ved alle forslagenes gennemførelse 119 pladser. Besparelsen på driften af disse pladser indgår i det allerede beregnede bruttoprovenu i afregningsmodellen for 2007. Bruttoprovenuet består i, at der ikke afsættes drift til pladser, som forventes at stå tomme i det indeværende år. A fregningsmodellens bruttoprovenu indgår i budgettet for 2007.
Dertil kommer en besparelse på en ikke pladsprisrelateret drift af en udflytterdel og en lederlønning. Disse besparelser vil – hvis forslagene vedtages - skulle indgå i forvaltningens forslag til yderligere besparelser knyttet til udmøntning af FFA-forslagene i 2007. Hvis forslagene ikke vedtages, vil forvaltningen skulle finde tilsvarende besparelser på dagtilbudsområdet ved kapacitetstilpasning.
Hvis forslagene vedtages vil forvaltningen have levet op til den foreslåede helhedsplan for lukning af tomme pladser på Nørrebro i 2007, og der forventes at være skabt ligevægt i udbuddet af pladser i Valby i 2007.