Mødedato: 15.11.2006, kl. 15:00

Besparelse på de bemandede legepladser

Besparelse på de bemandede legepladser

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 15. november 2006

 

 

13.      Besparelse på de bemandede legepladser

  J.nr. 327276

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at      besparelsen på de bemandede legepladser gennemføres ved at nedlægge bemandingen på legepladserne Østre Anlæg, Gammel Vagt, Kirsebærhaven og Frederiks den V´s Vej

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. november 2006

Udvalget var enige om, at der ønskes en redegørelse om muligheden for at finde nye veje og nye muligheder for at udnytte de pædagogiske tiltag på en anden måde, så der stadigvæk kan være bemanding på legepladser.

 

Indstillingen blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jan Andreasen, A

X

 

 

Jette Bergenholz Bautrup, A

X

 

 

Jesper Christensen, A

X

 

 

Lars Rasmussen, A

 

 

 

Kasper Johansen, B

 

 

 

 

Mogens Lønborg, C

 

 

 

Bo Asmus Kjeldgaard, F

X

 

 

Torben Kastrup, F

X

 

 

Louise Frevert, O

X

 

 

Pia Allerslev, V

X

 

 

Morten Kabell, Ø

 

X

 

RESULTAT

7

1

 

 

 

 

 

Ø ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Ø stemmer imod, da vi mener det er helt forkert at finansiere Faglighed for Alle gennem store forringelser andre steder."

 

 

 

RESUME

Med vedtagelsen af Faglighed For Alle, er det besluttet, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal medfinansiere en del af indsatsen. Det er endvidere besluttet, at der i forbindelse med denne medfinansiering skal spares 1,2 mio. kr. i 2007 og 2,4 mio. kr. i de følgende år på rammen for de bemandede legepladser.

Børne- og Ungdomsforvaltningen er blevet bedt om at udarbejde en indstilling med forslag til hvordan besparelsen kan implementeres.

 


 

Til top