Mødedato: 15.11.2006, kl. 15:00

Udmøntning af Faglighed for Alle

Udmøntning af Faglighed for Alle

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 15. november 2006

 

 

12.      Udmøntning af Faglighed for Alle

  J.nr. 294126

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at       forvaltningens plan for udmøntning af Faglighed for Alle godkendes

 

at       forvaltningens forslag til omposteringer i forhold til aftalen om Budget 2007 godkendes

 

at       forvaltningen til Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 13. december 2006 fremlægger forslag til "nulpunktsanalyse"

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. november 2006

Bo Asmus Kjeldgaard  gjorde opmærksom på et par fejl i indstillingen: s. 3, 1. bullet samt bilag 2 og 3 "kompetencepulje" skal erstattes af "kompensationspulje". S. 3, 10. bullet samt bilag 2 og 3 "kontraktansættelse" erstattes af "kontraktledelse".

 

Bo Asmus Kjeldgaard (F) stillede følgende ændringsforslag:

 

"I forbindelse med udmøntningen af  forslagene om udsatte børn rettes henvendelse til Socialudvalget for at få udvalgets bud på, hvordan målet om handling inden for 4 uger i forhold til Socialforvaltningens arbejde med det enkelte barn og dets familie nås."

 

Forslaget blev vedtaget.

 

Udvalget var enige om tilføjelsen: ", som indeholder kvantitative og kvalitative mål, så man kan følge FFA" i indstillingens tredje "at".

 

Udvalget vedtog desuden, at det tilføjes under "Oplysningskampagne om frit skolevalg", at kampagnen indledes overfor forældrene, når børnene starter i børnehaven. 

 

Morten Kabell (Ø) ønskede tilført til beslutningsprotokollen, at Ø tilslutter sig indstillingen for så vidt angår de dele af Faglighed for Alle, som Ø tidligere har tilsluttet sig.

 

 

 

 

 

RESUME

Københavns Kommune står over for en række væsentlige udfordringer på folkeskole- og dagtilbudsområdet. På den baggrund indgik en række partier i Borgerrepræsentationen den 31. marts 2006 en aftale om Faglighed for Alle (FFA). Efter en høring af FFA hos relevante parter godkendte Børne- og Ungdomsudvalget på sit møde den 16. august 2006 de foreslåede initiativer i FFA. I budg ettet for 2007 blev det besluttet at udmønte en del af aftalen om FFA.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår en konkret udmøntningsplan for Faglighed for Alle, som bygger på budgettet for 2007.

 


 

Til top