Indstilling om støtte til opførelse af 81 stk. ældreboliger med serviceareal (plejeboliger) samt bemyndigelse til indgåelse af lejemål, herunder deponering, til genhusning af 3 daginstitutioner i Gyldenrisparken ved Amagerbrogade
Indstilling om støtte til opførelse af 81 stk. ældreboliger med serviceareal (plejeboliger) samt bemyndigelse til indgåelse af lejemål, herunder deponering, til genhusning af 3 daginstitutioner i Gyldenrisparken ved Amagerbrogade
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 15. november 2006
6. Indstilling om støtte til opførelse af 81 stk. ældreboliger med serviceareal (plejeboliger) samt bemyndigelse til indgåelse af lejemål, herunder deponering, til genhusning af 3 daginstitutioner i Gyldenrisparken ved Amagerbrogade
J.nr. 312689
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at godkende projektet til opførelse af 81 almene ældreboliger med tilhørende serviceareal
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte til projektet i henhold til lov om almene boliger m.v. i form af garanti for realkreditlån og indskud i Landsbyggefonden på 7 pct. af anskaffelsessummen for plejeboligerne. Der anvises kassemæssig dækning af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på funktion 8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden)
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til på statens vegne at give tilsagn om engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealet
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at meddele op til 100 pct. kommunal garanti for realkreditlån til finansiering af servicearealet
at der gives en kapitalbevilling på 5.508.000 kr. ekskl. moms til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til montering af servicearealerne
at der gives dispensation fra miljøretningslinierne for etablering af gas
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at godkende det endelige detailprojekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives bemyndigelse til at indgå lejekontrakter med Lejerbo med henblik på genhusning af vuggestuen, børnehaven og fritidshjemmet Store Krog
at der gives en anlægsbevilling på 32,39 mio. kr. til deponering af lejemålenes værdi. Der anvises dækning for 17,50 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2007, konto 5.14.3, rådighedsbeløb for Integrerede institutioner. Beløbet overføres til Økonomiudvalgets bevilling, konto 8.27.5 deponerede beløb for lån mv. De resterende 14,89 mio. kr. af deponeringen dækkes af Økonomiforvaltningen
at der gives en anlægsbevilling på i alt 2,5 mio. kr. til udgifter til montering, flytning mv. Der anvises dækning på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2007 med 1,0 mio. kr. på konto 5.16.3 rådighedsbeløb for klubber og 1,5 mio. kr., på konto 5.14.3, rådighedsbeløb for integrerede institutioner
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives en indtægtsbevilling på 12.816.000 kr. til Økonomiudvalgets bevilling, konto 0.05.3 salg af ejendomme mv. til modtagelse af tillægskøbesum til Københavns Kommune. Tillægskøbesummen fastsættes på baggrund af en konkret mæglervurdering af markedsprisen for byggeret til institutionsformål på 1.800 kr. pr. m2. byggeret, svarende til 10.566.000 kr. for plejeboligerne med serviceareal og 2.250.000 kr. for daginstitutionsarealet, i alt 12.816.000 kr.
at tillægskøbesummen anvendes til delvis dækning af deponeringskravet på 32,39 mio. kr. i forbindelse med Børne- og Ungdomsforvaltningens indgåelse af lejeaftaler om børneinstitution og fritidshjem. Deponeringen sker ved, at der under Økonomiudvalgets bevilling overføres 12.816.000 kr. fra konto 0.05.3 salg af ejendomme mv. til konto 8.27.5 deponerede beløb for lån mv.
at der gives en tillægsbevilling på 2,09 mio. kr. til Økonomiudvalgets konto 8.27.5 deponerede beløb for lån mv. til delvis dækning af deponeringskravet på 32,39 mio. kr. i forbindelse med Børne- og Ungdomsforvaltningens indgåelse af lejeaftaler om børneinstitution og fritidshjem. Tillægsbevillingen finansieres af puljen på 50 mio. kr. til institutioner, infrastruktur, m.v. i nye byområder afsat i budget 2007 (Økonomiudvalgets bevilling ØKF anlæg konto: 6.51.3)
RESUME
Lejerbo har søgt om støtte til opførelse af en
plejeboligbebyggelse med 81 boliger og serviceareal på en del af et areal, der
tilhører den eksisterende afdeling
Gyldenrisparken, Lejerbo.
Baggrunden for ansøgningen er
helhedsplanen for løsningen af Gyldenrisparkens problemer, der blev vedtaget af
Borgerrepræsentationen den 15. juni 2005 (BR 384/05). Helhedsplanen, som er
tilvejebragt efter ønske fra Landsbyggefonden, omfatter en omprioritering,
kapitaltilførsel, renovering af boligblokkene, istandsættelse af friarealer og
indretning af ungdomsboliger i Røde Kors Hjemmet. Som led i helhedsplanen skal
4 pavillonbygninger, der huser institutioner nedrives og på grunden opføres
dels den ny plejeboligbebyggelse og dels en integreret børneinstitution. Et
fritidshjem/-klub flyttes til stueetagen i Røde Kors Hjemmet.
Der etableres som følge heraf 4 nye
afdelinger under Lejerbo, der køber grundareal henholdsvis stuetagen af Røde
Kors Hjemmet fra den eksisterende afdeling for en samlet sum på 27.071.000 kr.
Den nye afdeling for fritidshjem /klub erhverver stuetagen ved overtagelse af
andel af indestående lån.
Den eksisterende afdeling anvender
provenuet til indfrielse af indestående lån, frikøb fra tilbagekøbsdeklaration,
erlæggelse af tillægskøbesum til Københavns Kommune, nedrivning af pavillonbygningerne
og restbeløbet til indfrielse af øvrig gæld.
I forbindelse med indgåelse af
lejeaftale vedrørende den nyetablerede børneinstitution og fritidshjem/klub
skal Børne- og Ungdomsforvaltningen ifølge Indenrigsministeriets
lånebekendtgørelse deponere i alt 32.390.000 kr., svarende til
opførelsesomkostningerne for institutionerne.
Børne- og Ungdomsforvaltningen har
efter drøftelser med Økonomiforvaltningen givet tilsagn om at dække 17,50 mio.
kr. via Børneplanen. Økonomiforvaltningen har givet tilsagn om at dække det
resterende deponeringsbeløb via indtægterne fra tillægskøbesummen på 12,81 mio.
kr. og via 2,09 mio. kr. fra puljen på 50 mio. kr. til institutioner,
infrastruktur m.v. i nye byområder. Beløbet er afsat i budget 2007.
Helhedsplanen for Gyldenrisparken
og i den forbindelse planerne om genhusning af de 3 institutioner (vuggestue,
børnehave og fritidshjem/klub) er tidligere principgodkendt i hhv. det
daværende Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg (indstilling FAU 51/2005) og det
daværende Uddannelses- og Ungdomsudvalg (indstilling UUU U9/05).
Den samlede anskaffelsessum for
plejeboligbebyggelsen er 157.778.000 kr. fordelt med 117.314.000 kr. for
plejeboligerne og 40.464.000 kr. for servicearealet.
Grundkapitallånet andrager 8,2 mio.
kr. eller 7 pct. af anskaffelsessummen under forudsætning af, at tilsagn meddeles
inden udgangen af 2006. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anviser kassemæssig
dækning. Godkendes projektet ikke inden udgangen af 2006, vil det betyde, at
det kommunale grundkapitallån fordobles fra 7 pct. til 14 pct. af
anskaffelsessummen.
Den kommunale garantiforpligtelse
beløber sig til ca. 30,5 mio. kr.
Huslejen for en ca.
Montering af servicearealerne anslås
til ca. 5,5 mio. kr. ekskl. moms, hvortil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
søger kapitalbevilling.
Der søges om dispensation fra kommunens
miljøretningslinier om bygas af hensyn til sikkerheden for beboerne i
plejeboligerne.
Nærmere oplysninger om eksisterende
forhold, boligpolitik, planforhold, projektets indhold, økonomi, finansiering
og lejeberegning fremgår af vedlagte redegørelse fra Teknik- og
Miljøforvaltningen (bilag 1).
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Lejerbo søger om støtte i henhold
til lov om almene boliger til opførelse af 81 almene plejeboliger med
serviceareal på del af et areal, der tilhører afdeling Gyldenrisparken,
Lejerbo.
Baggrunden for ansøgningen er Borgerrepræsentationens
vedtagelse på mødet den 15. juni 2005 (BR 384/05) af de overordnede retningslinier for kommunens
medvirken til gennemførelse af en helhedsplan for løsningen af Gyldenrisparkens
problemer. Helhedsplanen er ønsket af Landsbyggefonden i forbindelse med
Lejerbos ansøgning om støtte med henblik på at skabe en mere afbalanceret
beboersammensætning (2. omprioriteringsrunde). Helhedsplanen omfatter en
omprioritering, en kapitaltilførsel på i alt 2,5 mio. kr., og en renovering af
boligblokkene (477 boliger) indenfor et samlet beløb af 280 mio. kr., hvortil
kommer istandsættelse af friarealer, indretning af ungdomsboliger i Røde Kors
Hjemmet m.v. således, at de samlede renoveringsarbejder budgetteres til 388
mio. kr.
Landsbyggefonden betingede sig, at helhedsplanen skulle
tage højde for afdelingens 4 institutionsbygninger (pavillonbygninger), der
ikke er egnede til renovering. De 4 pavillonbygninger rummer en vuggestue,
børnehave, dagcenter og fritidshjem/-klub.
Kommunen og Lejerbo er på denne baggrund blevet enige
om, at der arbejdes med en løsningsmodel, der går ud på, at pavillonbygningerne
nedrives, og at der på grunden opføres dels en ny plejeboligbebyggelse og dels
en integreret børneinstitution. Fritidshjemmet/-klubben flyttes til stueetagen
i Røde Kors Hjemmet, hvis øvrige etager indrettes til ungdomsboliger.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har herefter på møderne den
3. februar og 9. juni 2005 godkendt, at der iværksættes en projektering til
opførelse af en ny plejeboligbebyggelse. Den daværende Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltning har principgodkendt at opføre en ny institution som
erstatning for de nedrevne institutioner, ligesom den daværende Uddannelses- og
Ungdomsforvaltning principgodkendte at genhuse fritidsinstitutionen i ombyggede
lokaler i Røde Kors-bygningen.
Byggeriet af plejeboligerne forudsættes påbegyndt 1.
juni 2007 med forventet færdiggørelse omkring 1. oktober 2008.
Plejeboligbebyggelsen
- eksisterende forhold m.m.
Nærmere oplysninger om eksisterende forhold,
boligpolitik, planforhold, projektets indhold m.m. frem
går af vedlagte
redegørelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen (bilag 1).
Daginstitutionerne
Projektet
Fritidshjemmet/ungdomsklubben flytter til lokaler i
stueetagen til det tidligere Røde Kors Hjem. Lokalerne ombygges og indrettes
efter et projekt, der er udarbejdet i samarbejde med institutionen.
Institutionen inddrager hele stueetagen (bortset fra adgangsareal til de
overliggende boliger), selvom en standard indretning ville efterlade et
overskydende areal. Dette vil dog vanskeligt kunne udlejes til andre formål og
vil således bedst kunne udnyttes som en del af institutionen.
Vuggestuen og børnehaven skal flytte til en nybygning i
bebyggelsens gårdrum. Dette projekt er udfærdiget i samarbejde med en
arbejdsgruppe med repræsentanter fra begge institutioner og indretningen
muliggør, at vuggestuen og børnehaven evt. på et senere tidspunkt kan
sammenlægges til en integreret institution. Bl.a. indrettes bygningen med
fælles køkken for de 2 institutioner. Institutionernes eksisterende bygninger
lever ikke op til Københavns Kommunes gældende standard for nyt
daginstitutionsbyggeri, og da institutionerne samtidig opnormeres for at blive
tilpasset de nuværende normalgruppestørrelser, optager den nye bygning et
større areal end de eksisterende pavillonbygninger.
Vuggestuen "Spiren" har i dag en normering på 42 børn.
Institutionen opnormeres med 6 pladser til 4 grupper à 12 børn, i alt 48
pladser, ligesom "Store Krogs Børnehave" opnormeres fra i dag 60 børn til 3
grupper à 22 børn, i alt 66 børn. De 2 institutioner får hermed den
gruppestørrelse, der i dag er normal i nye daginstitutioner.
Fritidsinstitutionens normering er uændret 66 fritidshjemspladser, 36
fritidsklubpladser og 30 ungdomsklubpladser.
Lejekontrakt og deponering
Institutionernes eksisterende lokaler lejes af Lejerbo.
Tilsvarende vil der blive indgået lejekontrakter på de 2 nye lejemål mellem Lejerbo
og Københavns Ejendomme. Som konsekvens af dette skal kommunen deponere et
beløb svarende til det lejedes værdi.
Flytteudgifter + montering
I forbindelse med institutionernes flytning og
opnormering afsættes der et beløb til monterings- og flytteudgifter 2,5 mio.
kr.
Tidsplan
Arbejderne i fritidsinstitutionen forventes udført fra
december 2006 til juni 2007 med endelig ibrugtagning juli 2007. Nybygningen til
daginstitutionerne forventes udført fra maj 2007 til maj 2008 med endelig ibrugtagning
juni 2008.
Økonomi
Grundsalg og deponering
Grundsælger er den eksisterende afd. 128-0
Gyldenrisparken, der sælger til de 4 nye afdelinger for henholdsvis
plejeboligerne, servicearealet, den nye børneinstitution og fritidshjem-/klub.
Den eksisterende afdeling erhvervede i 1964 fra
Københavns Kommune det areal, hvor Gyldenrisparken er opført. I forbindelse med
handlen blev der tinglyst sædvanlige deklarationer om ti
Af provenuet fra handlen på i alt 27.071.000 kr. skal
den eksisterende afdeling afholde en udgift på 6.900.000 kr. til indfrielse af
indestående lån samt et beløb til frikøb, således at grundarealet overdrages
til de nye afdelinger fri for prioritetsgæld og tilbagekøbsret. Økonomiforvaltningen
har oplyst, at det samlede frikøbsbeløb for den nuværende institutionsbebyggelse
aktuelt udgør 6,9 mio. kr. Lejerbo har selv beregnet, at frikøb af det areal
som plejeboligbebyggelsen skal ligge på efter udstykning vil udgøre ca. 4,6
mio. kr. Økonomiforvaltningen kan ikke indestå for Lejerbos egen beregning,
idet denne forudsætter kendskab til ansættelsen af den offentlige ejendomsværdi
efter udstykning.
Af provenuet oppebærer Københavns Kommune i alt
12.816.000 kr. i medfør af deklaration om ti
Den nye afdeling for fritidshjem/klub i Røde Kors
Hjemmet erhverver stueetagen mod overtagelse af andel af indestående lån på i
alt 1.731.000 kr.
I forbindelse med indgåelse af lejeaftale vedrørende den
nyetablerede børneinstitution og fritidshjem/klub skal Børne- og
Ungdomsforvaltningen ifølge Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse deponere i
alt 32.390.000 kr., svarende til de samlede opførelsesomkostninger for
institutionerne inkl. moms fratrukket værdien af de eksisterende institutioner.
Børne- og Ungdomsforvaltningen har efter drøftelser med
Økonomiforvaltningen givet tilsagn om at dække 17,50 mio. kr. via Børneplanen.
Økonomiforvaltningen har, på baggrund af de særlige omstændigheder i sagen,
givet tilsagn om at dække det resterende deponeringsbeløb på 14,89 mio. kr. af
indtægterne fra tillægskøbesummen på 12,81 mio. kr. og 2,09 mio. kr. fra puljen
på 50 mio. kr. til institutioner, infrastruktur m.v. i nye byområder. Beløbet
er afsat i budgettet for 2007.
Økonomiforvaltningen har på baggrund af budget 2007
estimeret kommunens ledige låneramme for 2007 til 23 mio. kr. Der er således
ikke ledig låneramme til at dække deponeringskravet. Det deponeringspligtige
beløb skal derfor – via bogføring på konto 8.27.5 - tilgå den spærrede konto
under Økonomiudvalget, konto 9.27.5,
hvor deponerede beløb i forhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er
placeret. Deponeringsbeløbet frigives efter 15 år med en tiendedel
årligt. Beløb der frigives tilgår kommunekassen.
Økonomi for
daginstitutionerne
Udkast
til lejekontrakter baseret på en årlig m²-pris ekskl. driftsudgifter på ca. 750
kr. for de ombyggede lokaler og ca. 1.270 kr. for nybyggeriet forhandles med
Lejerbo via Københavns Ejendomme. På baggrund af de ministerielle regler skal
der deponeres et beløb svarende til det lejedes værdi, i alt 32.390.000 kr. Der
søges derfor en anlægsbevilling hertil, som dækkes med 17,5 mio. kr. fra Børne- og
Ungdomsforvaltningen via Børneplanen og 14,89 mio. kr. fra Økonomiforvaltningens
indtægter fra tillægskøbesummen og
puljen på 50 mio. kr. til institutioner, infrastruktur m.v. i nye byområder.
Herudover
søges der en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr., som dækker udgifter til flytning
og montering af daginstitutionerne.
Samtlige
beløb er opgjort i indeks 104,2 for april 2005.
Der
anvises dækning for Børne- og Ungdomsforvaltningens andel af
deponeringsudgiften med 17,50 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for
2007, konto 5.14.3, rådighedsbeløb for integrerede institutioner. De resterende
14,89 mio. kr. af deponeringen dækkes af Økonomiforvaltningen.
Der
anvises dækning for anlægsbevillingen på i alt 2,5 mio. kr. til montering og
flytning. Der anvises dækning på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2007 med
1,0 mio. kr. på konto 5.16 rådighedsbeløb for klubber og 1,5 mio. kr. på konto
5.14.3, rådighedsbeløb for integrerede institutioner.
Plejeboligprojektets
samlede anskaffelsessum er kalkuleret til 157.778.000 kr. inkl. moms, der
fordeler sig med 117.314.000 kr. til plejeboligerne og 40.464.000 kr. til
servicearealet.
Plejeboligernes anskaffelsessum pr. m² etageareal er 20.820 kr. og overholder hermed det
af staten fastsatte maksimumsbeløb for 2006.
Finansiering
af plejeboligerne sker efter reglerne i lov om almene boliger m.v.
På grundlag af den skønnede anskaffelsessum vil
kommunens grundkapitallån udgøre ca. 8,2 mio. kr. for plejeboligerne svarende
til 7 pct. af anskaffelsessummen. Det kommunale lån afholdes af budgetansvarlig institution: Sundheds- og
Omsorgsudvalget på funktion 8.24.5. (indskud i Landsbyggefonden). Kommunens garantiforpligtelse beløber sig
til ca. 30,5 mio. kr.
Godkendes
projektet ikke inden udgangen af 2006, vil det betyde, at det kommunale
grundkapitallån fordobles fra 7 pct. til 14 pct. af anskaffelsessummen.
Huslejen
for en plejebolig på ca.
Anskaffelsessummen
for servicearealet, er kalkuleret til
40.464.000 kr. inkl. moms, svarende til 20.344 kr. pr. m².
Anskaffelsesudgiften
eksklusive engangstilskud fra staten tænkes finansieret fuldt ud med
realkreditlån med kommunal garanti for hele lånet.
Det er i
Moderniseringsplan I forudsat, at der ikke skal ske deponering ved leje af de
nye servicearealer, når der er tale om erstatning af servicearealer på
selvejende plejehjem, idet der kan anvises dækning for deponeringen
til disse servicearealer på de nuværende lejemål.
Montering
af servicearealerne, herunder EDB udstyr og de nødvendige hjælpemidler til
udførelsen af plejen af beoerne, anslås at udgøre ca. 5,5 mio. kr. eksklusiv
moms, hvortil der søges kapitalbevilling.
Udgifterne
forventes afholdt i 2008 over Sundheds- og Omsorgsforvaltningens konto 5.32.3
(Pleje og Omsorg m.v.). Der vil i budgetforslaget blive søgt opført de fornødne
midler hertil.
De af
kommunen monterede og lejede servicearealer stilles til rådighed for den
organisation, som skal stå for plejeindsatsen i plejeboligbyggeriet i henhold
til driftsoverenskomst med kommunen.
Der
henvises i øvrigt til afsnit om økonomi, finansiering og lejeberegning i
vedlagte redegørelse (bilag 1).
Miljøvurdering
Indstillingen
er miljøvurderet, da sagen er omfattet af forvaltningens positivliste. Til
sagen er knyttet det overordnede miljømål: "Kommunen vil efterleve miljømæssigt
bæredygtige regningsliner inden for bygge- og anlægsområdet." Retningslinierne
består af minimumskrav og anbefalinger, som fremgår af pjecen "Miljø i byggeri
og anlæg"
Pjecen
fokuserer på 9 områder, som alle er relevante for denne sag: Miljørigtig
projektering, energiforbrug, materialer, vand og afløb, byrum og natur, affald,
støj, indeklima og byggepladsen.
Minimumskravene
er opfyldt for ovennævnte emner.
Nærmere
oplysninger om Miljøforhold fremgår af vedlagte redegørelse (bilag 1).
Høring
Plan & Arkitektur har indhentet
udtalelse fra Byggeri & Bolig, Miljøkontrollen og Københavns Energi. De
hørte instanser har ingen særlige bemærkninger til det foreliggende projekt,
bortset fra Københavns Energi, der gør opmærksom på, at byggeriet ligger
indenfor bygassens forsyningsområde, og derfor skal tilsluttets bygas, jf.
miljøretningslinierne i "Miljø i byggeri og
anlæg".
På grund af de sikkerhedsmæssige
aspekter i forhold til plejeboligerne og hensynet til, at produktionskøkkenet
anvender kendte el-baserede teknikker, indstilles det, at der meddeles dispensati
on
fra miljøretningslinierne vedrørende gas.
Projektforslaget er gennemgået med det lokale
ældreråd den 4. oktober 2006, og ældrerådet er positivt indstillet overfor
projektet. Ældrerådets udtalelse er vedlagt som bilag 2.
I forbindelse med indretningen af
de nye lokaler har der været nedsat en byggefølgegruppe for
fritidsinstitutionen samt en fælles byggefølgegruppe for vuggestuen og børnehaven.
I grupperne har der siddet repræsentanter for institutionernes ledelse,
sikkerhedsrepræsentanter, personale samt bestyrelse. Byggefølgegrupperne har på
en række møder haft indflydelse på indretningen af lokalerne. Høringssvarene er
vedlagt som bilag 3.
Der er ikke modtaget høringssvar
fra fritidsinstitutionen.
Der foreligger en udtalelse fra
Københavns Ejendomme, vedlagt som bilag 4. Udtalelsen giver ikke anledning til
bemærkninger.
Vurdering
af plejeboligprojektet
Plejeboligbebyggelsen med sine 81 boliger
erstatter det tidligere Røde Kors Hjems 75 boliger. Bebyggelsen opføres med
funktionelle og tidssvarende plejeboliger og lever op til de af Sundheds- og
Omsorgsudvalget godkendte 17 principper for trivsel i nye plejeboliger.
Forøgelsen i boligantallet indgår i moderniseringsplanens samlede
demografiovervejelser.
Plejeboligbebyggelsen er disponeret
som en lav to-etagers bygning, der med sit knækkede bygningsforløb skaber
vekslende uderum i et samspil med de eksisterende boligblokke og giver herved
mulighed for udformning af afvekslende grønne gårdrum.
Bebyggelsen vil med de vekslende
lyse og farvede facadefelter, glaspartier og altaner fremtræde i et moderne,
enkelt og nutidigt udtryk, i god balance med de eksisterende bygninger i
Gyldenrisparken.
Plejeboligbebyggelsen underordner
sig herved på en gang den overordnede bebyggelsesstruktur i området og
samtidig, ved sin markante form og udtryk, tilfører den Gyldenrisparken et nyt
identitetsskabende element med nye bygningsmæssige variationer og kvaliteter.
Den nye bebyggelse lever således op til de boligpolitiske hensigter om at sikre
projekter af høj arkitektonisk kvalitet.
Andre
konsekvenser
-
BILAG VEDLAGT
1. Redegørelse for planlægning, arkitektur, økonomi og finansiering m.v.
2. Udtalelse fra Ældrerådet af 12. oktober 2006.
3. Høringssvar fra daginstitutionerne.
4. Udtalelse fra Kultur- og Fritidsforvaltningen v/ Københavns Ejendomme af 30. oktober 2006.
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGENS BORGMESTERS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
A. Skema A ansøgninger af 13. september 2006 om plejeboliger og servicearealer.
B. Tegningsmateriale udarbejdet af tegnestuen Vandkunsten
C. Omslag med høringssvar
Hjalte Aaberg Jesper Fisker Else Sommer Claus Juhl