Overordnede rammer for klassedannelse

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. november 2006

 

 

2.      Overordnede rammer for klassedannelse

  J.nr. 2006-1274

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne - og Ungdomsudvalget,

 

at     udvalget godkender forslag til overordnede rammer for klassedannelse

 

 

 

RESUME

På baggrund af sagen fra august 2006 omkring Vesterbro Ny Skoles opdeling af børnehaveklasse eleverne i hold efter etnisk oprindelse finder forvaltningen det nødvendigt at tydeliggøre de overordnede rammer for skolernes klassedannelseskriterier.

 

Undervisningsministeriet har udsendt et juridisk notat om klassedannelse baseret på etniske kriterier. I notatet fastslås det, at "Et kriterium, som bygger på elevernes etniske oprindelse, må anses for usagligt."

 

Det er derimod lovligt at danne klasser ud fra sproglige og undervisningsmæssige kriterier, hvor man af praktiske og økonomiske grunde samler grupper af elever med de samme sproglige og undervisningsmæssige behov i bestemte klasser.

 

Skolerne skal udover at overholde gældende lovgivning også medvirke til realiseringen af den københavnske integrationspolitik, der bl.a. bygger på, at samvær på tværs af etnicitet er en forudsætning for integration.

 

Forvaltningen foreslår derfor, at udvalget godkender forslag til overordnede rammer for klassedannelsen, og at der udsendes en vejledning til skoler og distrikter herom.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

På baggrund af sagen fra august 2006 omkring Vesterbro Ny Skoles opdeling af børnehaveklasse eleverne i hold efter etnisk oprindelse foreslår forvaltningen, at det tydeliggøres over for skolerne efter, hvilke kriterier, der kan dannes klasser.

 

I forbindelse med sproggruppeforsøget fra 1996-1999 blev der dannet klasser, hvor de involverede skoler samlede tosprogede børn med samme modersmål i bestemte klasser således, at en tresporet skole fx havde følgende elevsammensætning i deres 3 parallelklasser:

 

·        A-klassen med børn med arabisk som modersmål og børn med dansk som modersmål

·        B-klassen med børn med urdu som modersmål og børn med dansk som modersmål

·        C-klassen med børn med mange forskellige modersmål og børn med dansk som modersmål

 

Til A-klassen blev der knyttet en arabisk-talende lærer sammen med de danske lærere, til B-klassen blev der knyttet en urdu-talende lærer og til C-klassen, blev der tilknyttet ekstra dansk som andetsprogsundervisning.

 

Denne ordning blev af forvaltningen vurderet som lovlig, idet opdelingen knyttede sig til elevernes sproglige og undervisningsmæssige behov, og der via lærerbesætningen af klasserne var proportionalitet mellem mål og midler.

 

På baggrund af et stærkt faldende antal etnisk danske børn på Frederikssundsvejens Skole i 1998 besluttede skolen i samråd med forvaltningen at samle de få danske elever i børnehaveklassen i den ene af de to parallelklasser. Frederikssundsvejens Skole var med i sproggruppeforsøget, og der blev henvist til, at sproggruppeordningen for de tosprogede elever også kunne gælde for de etnisk danske elever. Det var samtidig skolens opfattelse, at denne klassedannelse var nødvendig for at fastholde de etnisk danske elever på skolen.

 

Denne klassedannelsesmodel – benævnt 'Nørrebro-modellen' - har siden bredt sig til en række skoler i lignende situation og praktiseres pt. på Rådmandsgades Skole, Hellig Kors Skole, Blågårdskolen og Ålholm Skole.

 

Vesterbro Ny Skole henviste også til denne klassedannelsesmodel som inspiration for deres holddannelseskriterier.

 

Undervisningsministeriet har på baggrund af en sag fra Vejle Kommune 14. maj 2004 udsendt et juridisk notat om klassedannelse baseret på etniske kriterier. Notatet er vedlagt som bilag 1.

 

I notatet fastslås det, at

 

"De kriterier, der kan lægges til grund ved klassedannelsen, skal være saglige og lovlige, og de må ikke stride mod fundamentale rettigheder (lighedsgrundsætningen, Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser). "

 

"Et kriterium, som bygger på elevernes etniske oprindelse, må anses for usagligt. Ministeriet skal i den forbindelse henvise til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 14, hvoraf det fremgår, at nydelse af rettigheder og friheder, der anerkendes i henhold til konventionen, skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold."

 

Undervisningsministeriet konkluderer:

"På baggrund af ovennævnte er det Undervisningsministeriets opfattelse, at:

·        Det vil stride mod fundamentale ligebehandlingsprincipper, som fx race, køn og religion, at danne klasser ud fra elevernes etniske baggrund.

·        Folkeskolelovens bestemmelser og forarbejder, herunder formålsbestemmelsen bygger på en forudsætning om integration frem for adskillelse.  

·        Der er i lov og forarbejder gjort op med organiseringen af undervisningen af elever, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber, og dannelse af egentlige klasser med tosprogede er ikke blandt de måder, hvorpå undervisningen kan organiseres.  

·        Ved vurderingen af, om der er tale om en krænkelse af EMK's artikel 14, er det bl.a. afgørende, om der foreligger en objektiv og rimelig begrundelse for klassedannelsen, og om  der er proportionalitet mellem mål og midler."

 

 

'Nørrebro-modellen' har i sin udformning en blanding af en sprogligt-undervisningsmæssig begrundelse, som af forvaltningen vurderes som lovlig, og en begrundelse om via klassedannelsen at gøre skolen attraktiv for de etnisk danske forældre, som af forvaltningen vurderes som ulovlig.

 

Det er således lovligt, at skolens klassedannelseskriterier medfører,

·        at den samler en gruppe af elever med dansk som modersmål i en klasse sammen med en gruppe tosprogede børn. Herved muliggøres en holddeling hvor elever med dansk som modersmål undervises ud fra deres forudsætninger samtidig med, at en gruppe tosprogede elever undervises i dansk som andetsprog ud fra deres forudsætninger

·        at den samler en gruppe tosprogede elever med samme modersmål i en af skolens parallelklasser. Herved bliver det praktisk og økonomisk muligt at tilknytte en tosproget lærer, der kan støtte elevernes tilegnelse af det faglige indhold med forklaringer på elevens modersmål.

 

Skolerne skal udover at overholde gældende lovgivning også medvirke til realiseringen af den københavnske integrationspolitik, der bl.a. bygger på, at samvær på tværs af etnicitet er en forudsætning for integration. Det kan derfor være nødvendigt for skolerne at iværksætte initiativer, der sikrer samvær på tværs af klasserne, hvis skolen anvender nogle af ovenstående klassedannelseskriterier.

 

Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at der inden skolernes klassedannelse i februar 2007  udsendes en vejledning til skoler og distrikter, der præciserer

·        At klassedannelse ikke må finde sted på baggrund af etniske kriterier

·        At klassedannelsen ikke må modvirke den gensidige integration på tværs af de etniske grupper.

·        At klassedannelsen gerne må tage udgangspunkt i elevernes sproglige og undervisningsmæssige behov således, at børn med samme modersmål grupperes i bestemte klasser. Dette forudsætter, at skolen følger klassedannelsen op med undervisningsmæssige aktiviteter, der tilgodeser alle elevers sproglige og undervisningsmæssige behov, fx i form af tilknytning af relevante tosprogede lærere og holddeling (proportionalitet mellem mål og midler). Endvidere kan en sådan klassedannelse forpligte skolen til særlige aktiviteter på tværs af parallelklasserne for at fastholde den gensidige integration.

·        At den enkelte skole skal søge rådgivning i sin distriktsforvaltning, inden den vedtager klassedannelse baseret på sådanne sproglige og undervisningsmæssige kriterier

 

 

Skolebestyrelserne kan desuden som hidtil inddrage andre kriterier for klassedannelse, fx om børn, der kommer fra samme daginstitution, ligelig fordeling af drenge og piger og samling af børn fra geografiske områder.

 

Der har været afholdt møde mellem borgmesteren, udvalgsmedlemmer og skolelederne fra Rådmandsgades Skole, Hellig Kors Skole og Ålholm Skole. Disse skoleledere har bidraget til forberedelsen af sagen. Skolelederne forventes desuden inddraget i arbejdet med en vejledning til skolerne om rammerne for klassedannelsen.

 

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Undervisningsministeriets notat af 14. maj 2004 om juridiske aspekter ved klassedannelse baseret på etniske kriterier

 

 

                                               Else Sommer

                                                                                            Michael Hougaard Olsen