Besparelse på de bemandede legepladser
Besparelse på de bemandede legepladser
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 15. november 2006
13. Besparelse på de bemandede legepladser
J.nr. 327276
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at besparelsen på de bemandede legepladser gennemføres ved at nedlægge bemandingen på legepladserne Østre Anlæg, Gammel Vagt, Kirsebærhaven og Frederiks den V´s Vej
RESUME
Med vedtagelsen af Faglighed For Alle, er det besluttet, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal medfinansiere en del af indsatsen. Det er endvidere besluttet, at der i forbindelse med denne medfinansiering skal spares 1,2 mio. kr. i 2007 og 2,4 mio. kr. i de følgende år på rammen for de bemandede legepladser.
Børne- og Ungdomsforvaltningen er blevet bedt om at udarbejde en indstilling med forslag til hvordan besparelsen kan implementeres.
SAGSBESKRIVELSE
Der skal spares 1,2 mio. kr. i 2007 og 2,4 mio. kr. i de følgende år på de bemandede legepladser.
Legepladserne er meget forskellige og har forskellige brugergrupper.
Kriteriet for udvælgelsen af nedenstående legepladser har været:
· Bevarelse af tema- og udflugtslegepladser der er defineret som legeplader med særlige tilbud og fysiske forhold, der gør at brugen af legepladsen retter sig mod alle byens børn og ikke kun til børn i lokalområdet.
· Bevarelse af legepladser, der ligger i kvarterer, der er mindre socialt velstillede.
· Bevarelse af legepladser, hvor belægningsgraden på omliggende fritidstilbud er lav. (Oversigt over belægning på fritidstilbud i umiddelbar nærhed af bemandede legepladser er vedlagt som bilag.)
Ud fra disse kriterier indstilles følgende legepladser til lukning:
1.
Nedlægning
af bemanding på Frederik den V's Vej
Det foreslås at bemandingen på Frederik den V's Vej nedlægges, og at legepladsen drives videre, som ubemandet legeplads. Legepladsen er beliggende i Fælledparken på Indre Østerbro, hvor belægningsgraden på fritidstilbud er meget høj. Den ubemandede legeplads overdrages til Vej og Park.
Foreslået besparelse på 727.000 kr. i 2008 og frem.
2.
Nedlægning
af bemanding på Gammel Vagt
Det foreslås at bemandingen på Gammel Vagt nedlægges, og at legepladsen drives videre, som ubemandet legeplads. Legepladsen er beliggende i Indre By, hvor belægningsgraden på fritidstilbud er meget høj. Den ubemandede legeplads overdrages til Vej og Park.
Foreslået besparelse på 550.000 kr. i 2008 og frem.
3.
Overdragelse
af Kirsebærhaven legeplads til Kirsebærhavens skole
Det foreslås at Kirsebærhavens Legeplads nedlægges og at arealet overdrages til Kirsebærhavens Skole, der ligger umiddelbart overfor.
Foreslået besparelse på 872.000 kr. i 2008 og frem.
4. Nedlæggelse
af bemanding på Østre Anlæg.
Det foreslås at bemandingen på Østre Anlæg nedlægges, og at legepladsen drives videre, som ubemandet legeplads. Legepladsen i Østre Anlæg er beliggende på Indre Østerbro, i et område hvor belægningsgraden på fritidstilbud er meget høj. Den ubemandede legeplads overdrages til Vej og Park.
Foreslået besparelse på 700.000 kr. i 2008 og frem.
Økonomi
Helårseffekt / besparelse i 2007 på 1,2 mio. kr. kan opnås, ved varsling af eventuelle fyringer eller omplaceringer pr. 1. januar 2007 og vil kunne dække eventuelle engangsudgifter i forbindelse med omlægning af legepladserne fra bemandede til ubemandede legepladser - for eksempel sikring af byggelegepladsens faciliteter, så de kan benyttes uden opsyn.
Nedlæggelsen af bemandingen på de
4 legepladser vil give en samlet besparelse på 2,85 mio. kr. p.a. fra 2008 og frem. Differencen på
450 tkr. p.a. vil blive anvendt til kompensation til tilbageværende bemandede
legepladser i området, der i forbindelse med nedlæggelsen af bemandingen på de
4 legepladserne får en øget aktivitet.
Alle ovenfor angivne besparelser er inkl. løn, rådighedsbeløb og telefonudgifter, men udgifter til bygnings- og arealpleje er udeladt.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Oversigt over belægning på fritidstilbud i umiddelbar nærhed af bemandede legepladser
Else Sommer
Michael Hougaard Olsen