Mødedato: 15.08.2018, kl. 14:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Investeringscases til Budget 2019

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til forvaltningens forslåede investeringsforslag.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsvalget,

1. at investeringsforslag på 12 mio. kr. vedrørende ”Vandsparecase 3” (bilag 1) implementeres med midler fra investeringspuljerne til Smarte investeringer i 2019, og at driftseffektiviseringen på 2,73 mio. kr. i 2020 og frem indarbejdes i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2020

2. at investeringsforslag på 13,75 mio. kr. vedrørende ”Effektivisering af administrative m2 i områdeforvaltningerne ” (bilag 2) implementeres med midler fra investeringspuljerne til Smarte investeringer i 2019, og at driftseffektiviseringen på 2,897 mio. kr. i 2020 og frem indarbejdes i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2020

3. at investeringsforslag på 1,6 mio. kr. vedrørende ”Investering i bedre affaldssortering” (bilag 3) implementeres med midler fra investeringspuljerne til Smarte investeringer i 2019, og at driftseffektiviseringen på 0,3 mio. kr. i 2020 og 0,4 i 2021 og frem indarbejdes i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2020.

4. at investeringsforslag på 7,08 mio. kr. vedrørende ”Ny organisering af indkøb og service af skolernes udstyr til print kopi og scan” (bilag 4) implementeres med midler fra investeringspuljerne til Smarte investeringer i 2019, og at driftseffektiviseringen på 2,29 mio. kr. i 2019, 2,6 mio. kr. i 2020-2022 samt 3 mio. kr. i 2023 indarbejdes i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2020.

5. at investeringsforslag på 0 mio. kr. for BUF (2,85 for SOF) vedrørende ”Effektivisering af kommunal dagtilbud” (bilag 5) implementeres med midler fra investeringspuljerne til Smarte investeringer i 2019, og at driftseffektiviseringen på 0,8 mio. kr. i 2019 og 3,3 mio. kr. i 2020 og frem indarbejdes i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2020.

6. at investeringsforslag på 0,1 mio. kr. for BUF vedrørende ”Mellemkommunal refusion” (bilag 6) implementeres med midler fra investeringspuljerne til Smarte investeringer i 2019, og at driftseffektiviseringen på 0,6 mio. kr. i 2020 og frem indarbejdes i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2020.

Problemstilling

Københavns Kommune har en effektiviseringsudfordring på ca. 400 mio. kr. om året, og Børne- og Ungdomsudvalgets andel er ca. 173 mio. kr. i 2019. Der lægges op til, at budget 2019 skal indeholde investeringspuljer på i alt 450 mio. kr., som skal understøtte effektiviseringskravene. Investeringspuljen kan anvendes til alle typer af investeringer, så længe de er fremsigtede og bidrager til bedre tilrettelæggelse af arbejdet. De foreslåede investeringer lever op til investeringspuljerne Smarte investeringer i kernevelfærdens krav en maksimal tilbagebetalingstid på 6 år og en tæt kobling mellem investeringstiltagene og den opnåede effektivisering.

Løsning

Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet 4 forvaltningsspecifikke og 2 tværgående investeringsforslag. Forslagene forventes godkendt i Økonomiforvaltningen i forhold til de krav, der er stillet for at modtage bevillinger fra investeringspuljerne, herunder kravet om tilbagebetaling af investeringen.


1. Vandsparecase 3
På en stor del af Københavns institutioner er der monteret utidssvarende toiletter og vandarmaturer, der har et væsentligt større vandforbrug end nye toiletter og armaturer med vandbesparende løsninger. Det foreslås derfor at investere i lav-skyls indsatser i toiletterne samt vandbesparende armaturer for derved at reducere omkostningerne til vandforbrug. Udskiftning af utidssvarende toiletter/indsatse og skift til håndfri armaturer vil forbedre toiletforholdene og kan have en positiv indflydelse på børnenes sundhed og trivsel samtidig med, at omkostningerne reduceres. Casen er den tredje i rækken af vandbesparende cases på kommunens skoler og institutioner.

2. Effektivisering af administrative m2 i områdeforvaltningerne 
Børne og Ungdomsforvaltningen ønsker at gennemføre en effektivisering på de administrative m2 i de 5 områdeforvaltninger. Effektiviseringen indebærer en nyindretning og ændret brug af de administrative faciliteter, så disse anvendes efter en aktivitetsbaseret tilgang. Et pilotprojekt i den centrale del af forvaltningen har vist, at det er muligt at spare plads pr. medarbejder og dermed udgifter til husleje og rengøring, når der indrettes aktivitetsbaseret.

3. Investering i bedre affaldssortering
Der er på institutioner og skoler mulighed for at lave investeringer, der vil føre til besparelser på affaldsbudgettet og bidrage til at Børne- og Ungdomsforvaltningen lever op til den nationale affalds lovgivning og Københavns Kommunes affaldsregulativer. Ved at blive bedre til at sortere affald, kan BUF spare midler, som lige nu bruges på affaldshåndtering, da der er en mindre udgift forbundet med affaldshåndtering af sorteret affald sammenlignet med restaffald

4. Ny organisering af indkøb og service af skolernes udstyr til print kopi og scan
En nyligt udarbejdet analyse af skolernes print og kopimaskiner viser, at der er et væsentligt effektiviserings potentiale på området. Dette skyldes, at skolerne typisk indkøber større, flere og mere avancerede maskiner, end deres behov tilsiger. Herudover viser analysen, at skolerne mangler overblik over kontraktforhold, indkøbsaftaler samt support og serviceaftaler. Det foreslås derfor at samle indkøbs-og servicefunktionen på området i en central enhed, da denne i højere grad vil kunne estimere skolernes reelle behov for printere og kopimaskiner.

5. Effektivisering af kommunal dagbehandling (Fælles investeringscase mellem BUF/SOF)
Københavns kommunes dagbehandlingstilbud er dyrere i enhedsprisen end eksterne dagbehandlingstilbud. Socialforvaltningen og Børne og Ungdomsforvaltningen ser et potentiale i at investere i at opjustere antallet af pladser på de kommunale dagbehandlingstilbud med 27 pladser med henblik på at reducere enhedsprisen og fortsat opretholde en faglig og økonomisk bæredygtig ramme for den videre drift af det kommunale dagbehandlingsområde. Sagen behandles af socialudvalget d. 17 august.

6. Mellemkommunal refusion
Hovedreglen ved Mellemkommunal refusion er, at når en tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til borgers ophold på en institution efter serviceloven eller almenbolig-lovens § 115 + § 105, f.eks. botilbud, forsorgshjem, krisecentre, plejecentre, ældre- og handicapboliger, samt ved anbringelse af børn og unge, så er borgeren mellemkommunal, og den tidligere kommune skal afholde udgifterne til borgeren. Den mellemkommunale opgave omfatter således ydelser under SOF, SUF, BIF og BUF. Det foreslås at styrke området for mellemkommunal refusion ved at gennemføre:

1. en samling, effektivisering og it-understøttelse af arbejdsprocesserne for følgeområderne inden for mellemkommunal refusion, som skal sikre en effektiv og korrekt håndtering af området og sikre, at kommunen fremadrettet får hjemtaget alle berettigede indtægter.

2. en fuldstændig bagudrettet analyse med henblik på at identificere manglende opkrævninger og fejlbetalinger, inden forældelsesfristen indtræder.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af investeringsforslagene fremgår af tabel 1 nedenfor. Investeringerne forudsættes dækket af investeringspuljerne til Smarte investeringer. Nettoeffektiviseringerne vil blive indarbejdet i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2020 og blive brugt til at indfri  Børne- og Ungdomsudvalget forvaltningsspecifikke effektiviseringskrav til budget 2020 og frem.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af 6 konkrete forslag til Smarte investeringer i kernevelfærden i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Ovenstående tabel viser, at Børne og Ungdomsforvaltningen samlet set anmoder om 34.530 mio. kr., hvilket resulterer i effektiviseringer for 12.950 mio. kr. fuld indfaset

Videre proces

De forslag, som Børne- og Ungdomsudvalget vedtager indgår i forhandlingerne om budget 2019 med henblik på udmøntning af midler fra investeringspuljerne til smarte investeringer til implementering af forslagene i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Afledte driftseffektiviseringer i 2020 og frem som følge af de godkendte forslag indarbejdes i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2020.

Tobias Børner Stax               /Sti Andreas Garde

 

Beslutning

Indstillingens 1.-6. at-punkt blev godkendt, idet udvalget i forbindelse med casen vedr. "Effektivisering af kommunal dagtilbud" (bilag 5) ønskede en opfølgning i forhold til økonomi og kvalitet i tilbuddet i løbet af første halvår 2020.
Til top