Fleksible tilbud på almenskolerne og nedlæggelse af gruppeordningerne

Et af indsatsområderne i Tidlig indsats og inklusionspakken, som BUU vedtog d. 7. december 2011, er at etablere mere fleksible tilbudsformer, hvor børn, der med den rette tilrettelæggelse af undervisningstilbuddet, kan profitere af at forblive på almenskolen, frem for at skulle flyttes til et specialtilbud. I pakken står der:

”Det vil betyde, at almenskolerne via visitationen kan få adgang til midler til etablering af fleksible tilbud, hvor der lokalt etableres tilbud, som matcher de konkrete og aktuelle behov. Etableringen af mere fleksible tilbud kan både ske på en skole eller i samarbejde med andre skoler.”

I pakken indgår 3 forskellige former for fleksible tilbud:

·         Fleksible tilbud som alternativ til specialskoleplads

·         Fleksible tilbud som alternativ til dagbehandling

·         Omlægning af gruppeordninger til fleksible tilbud

Fra begyndelsen af skoleåret 2012/13 trådte en ændring af folkeskoleloven om inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen i kraft. Ændringen af folkeskoleloven medfører, at specialundervisningsbegrebet indsnævres, mens almenundervisningsbegrebet udvides.

Lovændringen indebærer konkret følgende ændringer:

Ø  Specialundervisning vil fremadrettet kun omfatte undervisningstilbud i specialklasser og -skoler samt støtte til børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 12 ugentlige undervisningslektioner

Ø  Alle andre former for særlig undervisningsmæssig eller pædagogisk indsats i skoler vil være en integreret del af de almene skolers undervisningstilbud og kan værksættes af skolelederen uden forudgående visitation

Ø  Undervisningen skal tilrettelægges mere fleksibelt, og der arbejdes med en udvidelse af rammerne i klassen og undervisningsdifferentiering

I praksis betyder det, at almenskoler i højere grad end i dag skal tilrettelægge almenundervisningen så den i højere grad tager højde for elevernes forskellige og særlige behov. Med loven forudsættes det derfor også, at kommunerne omprioriterer ressourcer fra specialundervisningen til almenundervisningen, så skolerne får ressourcer til at løfte den udvidede undervisningsopgave.

Efter lovændringen vil undervisningstilbud i alle specialskoler og -klasser samt dag- og døgnbehandlingstilbud fortsat være omfattet af specialundervisningsreglerne og forudsætte visitation. Enkeltintegrationsressourcerne som tidligere har været visiteret via områderne vil derimod ikke længere være omfattet specialundervisningsreglerne.

Med lovændringens bestemmelse om, at specialundervisning kun skal omfatte elever med behov for støtte i mere end 12 ugentlige undervisningslektioner, vil hovedparten af målgrupperne i de nuværende gruppeordninger fremadrettet skulle være en del af almenundervisningen, mens en mindre del vil have behov for specialtilbud. 

Lovændringens målsætninger ligger fint i tråd med intentionerne i Tidlig indsats og Inklusionspakken, men har betydning for den måde omlægningen af gruppeordninger til fleksible tilbud kan implementeres på, da målgrupperne ikke fremadrettet entydigt vil være omfattet af reglerne om specialundervisning og dermed visitation med lovændringens definition af, hvornår et tilbud er omfattet af reglerne for specialundervisning.

Indførelsen af de fleksible tilbud understøtter den politiske målsætning om inklusion, og giver skolerne endnu bedre mulighed for at løfte inklusionsopgaven også ift. børn med særlige behov, der kan have glæde af at gå på en almindelig folkeskole med ekstra støtte. Tilbuddene ændrer dog ikke ved, at det altid er barnet og barnets behov, der er udgangspunktet for den særlige indsats, der tilbydes. De inkluderende, fleksible tilbud er kun et tilbud til de børn, der kan profitere heraf, og hvor forældre, skole og PPR vurderer, at det vil gavne barnets udvikling. Alle andre børn skal fortsat tilbydes et relevant specialiseret tilbud, 

I Tidlig indsats og Inklusionspakken indgår 3 former for fleksible tilbud:

a. Fleksible tilbud som alternativ til specialskoleplads.

Her er der tale om børn med et funktionsniveau, der gør, at de er i målgruppen til specialskole. I visitationen og den årlige revisitation til specialskoletilbud er fokus på at sikre børnene den skoleplacering og det undervisningstilbud, de profiterer allermest af. I nogle tilfælde vurderer skole, forældre og PPR dog, at et barn med den rette indsats og specialundervisning vil profitere bedre af et tilbud på en almenskole. I de tilfælde kan ressourcer fra den specialskoleplads, som barnet ellers skulle have haft, anvendes til et fleksibelt tilbud på en almenskole, der etableres i tæt samarbejde mellem forældre, skole og forvaltning. Der følger ressourcer med til opgaven svarende til 75 % af pladsprisen for det specialtilbud, som barnet ellers skulle have haft.

Implementeringen vil starte op som en del af (re)visitationen til skoleåret 2013/14. I Tidlig indsats og Inklusionspakken er det forudsat, at det i gennemsnit vil dreje sig om 1 elev pr. almenskole, der får et fleksibelt tilbud som alternativ til specialskoletilbud.    

b. Fleksible tilbud som alternativ til dagbehandling.

Her er der tale om børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats, hvor specialundervisning kombineres med sociale og behandlingsmæssige indsatser overfor barnet og barnets familie fra SOF.  Børnene er i målgruppen til dagbehandling, men de vurderes bedre at kunne profitere af et tilbud i almenskolen. Det konkrete tilbud skal tilrettelægges via Aftaleforum, som er et netværkssamarbejde mellem forældre, skole og socialforvaltningen. Der følger ressourcer med til etableringen af det fleksible tilbud svarende til 75 % af gennemsnitsprisen for undervisningsdelen af et dagbehandlingstilbud, som barnet ellers skulle have haft. Tilsvarende finansierer Socialforvaltningen den sociale/behandlingsmæssige del af det fleksible tilbud.  

De nye tilbudsformer som alternativ til dagbehandling blev godkendt på BUU/SUD mødet 21. marts 2012. Det er planlagt, at op til 60 elever frem mod 2015 får et fleksibelt tilbud som alternativ til dagbehandling – dvs. i gennemsnit 1 elev pr. almenskole.

c. Omlægning af gruppeordninger

Der findes i alt 127,5 pladser i 16 gruppeordninger (indskolingsklasser, observationsklasser og skolegrupper) fordelt på 14 almenskoler i København (se oversigt over tilbuddene i bilag 1). Målgrupperne er forskellige, og tilbuddene retter sig mod forskellige aldersgrupper. Tilbuddene er ikke varige løsninger for børnene. Det betyder, at børn der i forvejen er sårbare sættes i en mellemposition. hvor de venter på en videre indsats, og vil opleve flere skoleskift, hvilket er uhensigtsmæssigt for børnenes trivsel og udvikling, og i strid med målet om, at børn med særlige behov hurtigt skal have det rette tilbud. I modsætning til alle andre specialskoletilbud er der ofte ledige pladser i gruppeordningerne, og det er svært at tilpasse tilbuddene til de aktuelle behov.

I Tidlig indsats og Inklusionspakken foreslås det derfor at omlægge alle gruppeordninger til fleksible tilbud på almenskolerne. Da målgrupperne  med ændringen af folkeskoleloven ikke længere entydigt vil være omfattet af specialundervisningsreglerne og dermed visitation, kan udlægningen af ressourcerne imidlertid ikke længere foregå via visitationen, som for de to andre typer af fleksible tilbud.

Med udgangspunkt i en analyse af alle gruppeordningerne (se bilag 1) og dialog med ledelse og medarbejdere i ordningerne anbefaler forvaltningen, at gruppeordningerne nedlægges. Ressourcerne fra gruppeordningerne udgør 16 mio. kr. Forvaltningen anbefaler, at hovedparten udlægges til skolernes ressourcecentre sammen med de 27 mio. kr. fra enkeltintegrationsmidlerne.

En mindre andel af børnene i gruppeordningerne forventes at være i målgruppen, der har behov for et specialundervisningstilbud, og derfor vil der være brug for at overføre en del af de 16 mio. kr. til specialundervisningsrammen.

I den økonomiske fordelingsmodel i bilag 2 gennemføres beregningerne med en fordeling, hvor 12 mio. kr. lægges ud på skolerne, 50 % efter elevtal og 50 % på baggrund af sociale kriterier, de resterende 4 mio. kr. overføres til specialrammen. En fordeling med 12 mio. og 4 mio. er kun et eksempel på, hvordan fordelingen kan se ud. Den reelle fordeling vil først være kendt efter revisitationsprocessen i november 2012, hvor børnenes behov og fremtidige skoletilbud er afklaret (se bilag 3 vedr. implementeringsproces frem til skoleår 2013-14). Fordelingen baseret på revisitationen 2012 vil gælde fremover.

Ved at udlægge midlerne fra gruppeordningerne og enkeltintegrationsmidler til skolernes ressourcecentre indfries de lovgivningsmæssige forudsætningerne om inklusion, at kommunen omprioriterer ressourcer fra specialundervisning til arbejdet med at løfte den udvidede almenundervisningsopgave. Skolerne kan fremadrettet anvende ressourcerne til fleksible og inkluderende lokale indsatser og forløb, og det vil være muligt for flere skoler at gå sammen om at lave nye indsatser og forløb eller at videreføre eksisterende fælles løsninger.

Revisitationsproces for eleverne i gruppeordningerne

Hvis det besluttes at nedlægge gruppeordningerne, vil hvert enkelt barn i gruppeordningerne indgå i den årlige revisitation i efteråret 2012. I revisitationen vil visitationen og PPR individuelt tage stilling til den enkelte elevs fremtidige skoleplacering.

For at sikre at børn og forældre er trygge ved ændringerne og har haft indflydelse på fremtidige tilbud, sker revisitationen i tæt samarbejde med forældre og det tilbud, hvor barnet tilbydes en plads. Når revisitationen er afsluttet i november 2012, vil der således være klarhed og tryghed for børn og familie angående fremtidige skoletilbud, og der vil være god til tid til at planlægge gode overgange for børnene.

For at få en tidlig afklaring på den fremtidige skoleplacering for børnene i gruppeordningerne vil det være nødvendigt at igangsætte revisitationsprocessen sideløbende med høringsfasen - med forbehold for den endelige politiske beslutning om nedlæggelse af gruppeordningerne.

Opfølgning på kvalitet i fleksible tilbud og inkluderende indsatser

Med ændringen af folkeskoleloven flyttes fokus fra dokumentation af de enkelte børns vanskeligheder og særlige tilbud til behov for viden om, hvordan de enkelte skoler arbejder og lykkes med inklusion. Det har indflydelse på den måde, der kan følges op på kvaliteten i de fleksible tilbud og inkluderende indsatser. Der er brug for opfølgning på to niveauer:

a.       For fleksible tilbud, der etableres på almenskoler som alternativ til hhv. specialskole- eller dagbehandlingstilbud, er der brug for at sikre, at indholdet i tilbuddene lever op til de enkelte børns behov for specialundervisning.

b.      I forhold til de ressourcer, der foreslås udlagt til alle almenskoler til at tilrettelægge almenundervisning, så den også inkluderer elever med særlige behov, er der brug for en mere generel opfølgning på, hvordan skolerne anvender ressourcerne og sikrer, at børn med særlige behov får de fornødne indsatser og støtte.

 
Ad a: Opfølgning på tilbudsniveau

Gældende for de fleksible tilbud som alternativ til specialeskoleplads eller dagbehandling arbejdes der med en manual og pædagogiske retningslinjer for etablering af et fleksibelt tilbud og succesfuld implementering. Kvaliteten sikres i et tæt samarbejde med ressourcepersoner i skolens ressourcecenter. Det gøres der gennem udarbejdelsen af en konkret plan for barnets tilbud, og der følges som minimum op på barnets trivsel, udvikling og faglige udbytte af det fleksible tilbud, som led i skole-hjem samtaler og i forbindelse med den årlige revisitation. Når det drejer sig om fleksible tilbud som alternativ til dagbehandling, vil der derudover også ske opfølgning i forhold til barnets sociale handleplan hvert halve år.

Ad b: Opfølgning på skoleniveau

Det anbefales, at der etableres en systematisk årlig databaseret opfølgning på følgende punkter, der tilsammen giver et billede af, hvordan den enkelte skole arbejder og lykkes med inklusion af børn med særlige behov i almenundervisningen:

• For at kunne få et indblik i hvordan skolen har prioriteret ressourcer under ressourcecentret vil der - via det planlægningsredskab (TRIO), som skolerne allerede anvender – blive fulgt op på, hvordan ressourcerne anvendes til forskellige funktioner.
• Skolernes faglige resultater er et vigtigt input til viden om, hvordan det går med inklusionen af elever med særlige behov. Der vil derfor blive udvalgt faglige resultater og måling, der er særligt relevante i denne sammenhæng – fx resultater fra nationale test og udviklingen i spredningen i resultater med fokus på, om den dårligst præsterende gruppe løftes.
• Elevernes trivsel er også en vigtig faktor i inklusionsarbejde. I Københavnerbarometeret er der allerede udvalgt resultater, der særligt indikerer elevernes oplevelse af inklusion på skolen.
• Antallet af henvisninger til specialundervisning er en indikator, der i samspil med de øvrige elementer, fortæller om den enkelte skole lykkes i de inkluderende indsatser.
• Opfølgning på skolens indsatser i forhold til de elever med en PPV, hvor konklusionen er, at barnet har brug for særlige indsatser inden for almenundervisningen.

Hvis der gennem den systematiske opfølgning på disse data identificeres problemstillinger i forhold til skolens arbejde med inkluderende indsatser, sættes der ind med ledelsesmæssig opfølgning i forhold til skolelederen.