Budgetoverskridelse på specialinstitutionsområdet
Budgetoverskridelse på specialinstitutionsområdet
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 15. august 2007
6. Budgetoverskridelse på specialinstitutionsområdet
J.nr. 2007-65339
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget
skal tage stilling til håndteringen af den forventede budgetoverskridelse på
specialinstitutionsområdet.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at den forventede budgetoverskridelse på specialfritidshjem og specialklubområdet indgår i den kommende vurdering af det forventede regnskab for 2007, og at der i den forbindelse tages stilling til, hvorvidt der skal implementeres kompenserende besparelser eller søges om tillægsbevillinger Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2007Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
I forbindelse med visitationen af børn og unge til specialfritidstilbud til skolesøgende børn i forsommeren 2007, blev der visiteret flere børn og unge end der er budgetteret med. Der blev derfor præsenteret en indstilling på udvalgsmødet den 20. juni 2007 (j.nr. 2007-41319) med forslag til kompenserende besparelser. Indstillingen blev trukket tilbage, og f orvaltningen meddelte at en ny sag ville blive præsenteret på det førstkommende møde efter sommerferien, omkring håndteringen af den forventede budgetoverskridelse.
Ses der på aktivitetsudvidelsen fra skoleåret 2006/2007 til skoleåret 2007/2008 så vil aktivitetsstigningen på specialfritidstilbud stige med en helårsvirkning på 10 mill. kr. For 2007 indebærer det alt andet lige en forventet budgetoverskridelse på 4,2 mill. kr.
Løsning
Forvaltningen udarbejder til udvalgsmødet den 12. september 2007 en samlet sag om det forventede regnskab 2007 for Børne- og Ungdomsudvalget. I denne sag indgår også, at der forventes en aktivitetsstigning på området ud over det budgetterede. Dette vil ske i lighed med vurderingen af alle budgetområder indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets område.
I forbindelse med den samlede regnskabsprognose vil det blive opgjort om udvalget regnskab samlet set kan forventes at balancere, eller om der forventes et samlet merforbrug. I fald der forventes et samlet merforbrug, vil det være nødvendigt at foretage kompenserende besparelser eller ansøge om tillægsbevillinger (eller optage et internt lån).
Da sagen dermed ikke er blevet behandlet før sommerferien, vil en beslutning om kompenserende besparelser på dette særskilte område være problematisk, idet det ikke i fornødent omfang vil være muligt at implementere en besparelse i indeværende år. Forvaltningen indstiller derfor, at der ikke tages særskilt stilling til denne budgetoverskridelse før den samlede vurdering af udvalgets økonomi bliver fremstillet for udvalget den 12. september 2007.
Økonomi
Ingen yderligere bemærkninger.
Videre proces
Den forventede budgetoverskridelse på bevillingsområdet for specialfritidshjem og klubområdet indgår i den samlede vurdering af det forventede regnskab 2007 for Børne- og Ungdomsudvalget.
Bilag
-
Else Sommer Georg Bartholdy