Mødedato: 15.08.2007, kl. 08:15

Budgetmodel på specialområdet

Se alle bilag

Budgetmodel på specialområdet

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. august 2007

 

 

5.      Budgetmodel på specialområdet

  J.nr. 2007-61054

 

 

 

Udvalget skal tage stilling til forslag til ny budgetmodel på specialområdet.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1.                  at forslag til budgetønsker på specialområdet, jf. bilag 1 – 3 indgår i budgetforhandlingerne for 2008

2.                  at BUU indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at forslag til ny budgetmodel på specialområdet, som afspejler den faktiske frekvens af børn, der modtager specialtilbud, godkendes

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2007

Indstillingen blev godkendt, idet der peges på model 3. Budgetønskerne videresendes til ØU og BR.

 

 

 

Problemstilling

På specialområdet er der en stigning i antallet af børn og unge, der har krav på et pædagogisk tilbud og undervisning. De seneste par år er antallet af 0 – 15-årige i Københavns Kommune steget generelt, hvilket også er tilfældet for gruppen af 0 – 15 årige, der har behov for specialundervisning og et pædagogisk tilbud. Gruppen med dette behov er dog steget mere end den almindelige demografiske stigning på området, således at andelen forøges. Dette indebærer en stigning i udgiftsbehovet for Børne- og Ungdomsudvalget.  Denne udgiftsstigning forventes at fortsætte.

Med den nuværende budgetmodel, hvor budgettet reguleres med udgangspunkt i den generelle demografiudvikling, kompenseres dette stigende udgiftspres ikke af tilsvarende opskrivninger af budgetrammen for udvalget.

Løsning

Børne- og Ungdomsudvalget har derfor fremsat ønske om en forhøjelse af budgetrammen for 2008 for specialområdet på i alt 99 mill. kr. Det er mellem Økonomiforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen aftalt, at der til budgetdrøftelserne skal udarbejdes skemaer til drøftelserne af handicapområdet. For Børne- og Ungdomsudvalgets område er derfor udarbejdet bilag 1 – 3.

 

Derudover er Børne- og Ungdomsforvaltningen ved at udarbejde en budgetanalyse, der vil blive fremlagt i særskilt indstilling.

 

Dernæst har også den del af specialundervisningen som vedrører anbragte børn og unge været analyseret i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Dette er fremlagt i særskilt indstilling.

For at sikre at serviceniveauet kan opretholdes, og at der ikke hvert år skal være en betydelig usikkerhed på området foreslås, at der indføres en ny budgetmodel på specialområdet til supplement til budgetmodellen på normalområdet.

I vedlagte bilag er fremstillet forskellige muligheder for at lave en objektiv model for tildeling af ressourcer til Børne- og Ungdomsudvalget på specialområdet. 

 

Forvaltningen indstiller, at tildelingen til specialområdet fremover sker efter model 3, hvorefter der sker en demografiefterregulering af budgetrammen ud fra en konstateret ændret frekvens af børn, der modtager specialundervisning, i forbindelse med korrektion for ændret befolkningsprognose jf. model 3 i bilag 4. Modellen sikrer, at der er overensstemmelse mellem behov og de tildelte ressourcer.

 

Fra skoleåret 2007/2008 er indført en ny lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune er ved at blive afklaret. Da udviklingen for denne målgruppe er den samme som beskrevet ovenfor, så vil der være behov for, at også dette område omfattes af den eventuelle nye måde at regulere budgetrammerne på.

 

Økonomi

I henhold til skema 1 - 3 skal der ske en opskrivning af Børne- og Ungdomsudvalgets ramme på specialområdet med i alt 99 mio. kr.

 

Videre proces

Forslaget behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1.      Skema med budgetforslag på specialdagtilbudsområdet

2.      Skema med budgetforslag på specialundervisningsområdet

3.      Skema med budgetforslag på specialinstitutions- og -klubområdet

4.      Forslag til demografimodeller

 

 

 

 

                                         Else Sommer                       Georg Bartholdy

 

 



 

Til top