Redegørelse vedr. modersmålsundervisning
Redegørelse vedr. modersmålsundervisning
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 15. august 2007
10. Redegørelse vedr. modersmålsundervisning
J.nr. 2006-3699
Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling
til Rambøll Managements undersøgelse af modersmålsundervisning fsva.
forskningsbaseret viden om modersmålsundervisningens betydning for tosprogede
børns læring.
Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
1. at udvalget drøfter Rambøll Managements undersøgelse af modersmålsundervisning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2007
Sagen blev drøftet.
C, V og Louise Frevert (løsgænger) tilkendegav, at pengene hellere skal bruges på massiv danskundervisning.
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget drøftede på sit møde den 14.
marts 2007 (J.nr. 2006-3699) forvaltningens indstilling vedrørende
modersmålsundervisningens fremtid i Københavns Kommune. Udvalget vedtog,
at forvaltningen fremlægger en samlet oversigt over forskning om effekter af modersmålsundervisningen.
Løsning
Forvaltningen har bestilt en redegørelse for forskning om effekter af modersmålsundervisningen hos Rambøll Management. Da der foreligger en meget stor international forskning fra alle verdensdele, har forvaltningen i samråd med Rambøll Management afgrænset forskningsfeltet til de skandinaviske lande, USA og Canada.
Redegørelsen foreligger som bilag til sagen.
Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets drøftelser og budgettet for 2008 fremlægge eventuelle forslag til ændringer af modersmålsundervisningen.
Økonomi
Udgifterne til undersøgelsen udgør 94.625 kr. excl. moms. Udgifterne afholdes på Børne- og Ungdomsudvalgets konto 3.01 Folkeskoler i 2007.
VIDERE PROCES
-
Bilag
1. Rambøll Management: Københavns Kommune. Undersøgelse af modersmålsundervisning. En gennemgang af dansk og international litteratur om modersmålsundervisning, August 2007
Else Sommer Søren Hegnby