1. regnskabsprognose 2024
1. regnskabsprognose for Børne- og Ungdomsudvalgets regnskab 2024 viser et forventet merforbrug på 25,2 mio. kr. ekskl. udgifter til ukrainske fordrevne. Udvalget skal med denne sag godkende prognosen og samtidig tage stilling til omprioritering af midler til koordineret rekruttering på dagtilbudsområdet.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
- at 1. regnskabsprognose for 2024 godkendes og
- at omprioritering af 1,5 mio. kr. i 2024 fra mindreforbrug på meritpædagogindsatsen til koordineret rekruttering på dagtilbudsområdet godkendes.
Problemstilling
Det forventede regnskab viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 25,2 mio. kr. ekskl. udgifter forbundet med ukrainske fordrevne, som er opgjort til 75,3 mio. kr. Ukraineudgifterne forventes håndteret på tværs af alle forvaltninger i 2024, og udgifter og forklaringer i udvalgets forventede regnskab gennemgås derfor i denne indstilling ekskl. ukraineudgifter.
Merforbruget i 2024 på 25,2 mio. kr. forventes på trods af, at BUU i overførselssagen 2023/24 fik et lån på 35,4 mio. kr. til at dække overført merforbrug fra 2023 og på trods af, at der blev tilført 36,3 mio. kr. til delvist at dække det merforbrug, der følger af, at der er flere børn i kommunens dagtilbud end forudsat i budget 2024. ØKF og BUF skal jf. overførselssagen 2023/24 i forbindelse med budget 2025 komme med et oplæg til, hvordan den økonomiske ubalance kan håndteres fremover.
Når der på trods af de tilførte midler fortsat forventes et merforbrug, skyldes det primært, 1) at en nødvendig og delvist midlertidig nedskalering af kapacitet på dagtilbudsområdet sker langsommere end budgetkorrektionen for et pt. faldende børnetal, hvorfor der er merudgifter til kapacitet, 2) at der er stigende udgifter til kørsel, der ikke indfanges af prisreguleringen, og 3) at der kun delvist er kompenseret for udgiften, der følger af, at flere børn benytter dagtilbud, end det er forudsat i budget 2024. Derudover forventer de decentrale enheder at komme ud af 2024 med en gæld på 49,5 mio. kr., hvilket bidrager til det samlede forventede merforbrug i prognosen.
I en helt anden boldgade forventes et mindreforbrug på meritpædagogindsatsen, og udvalget skal tage stilling til omplacering af en del af mindreforbruget til koordineret rekruttering på dagtilbudsområdet.
Løsning
Det samlede forventede merforbrug på 25,2 mio. kr. er udspecificeret i tabel 1. Resultatet kan forklares med en decentral gæld på 49,5 mio. kr., et mindreforbrug på 22,1 mio. kr. vedrørende eksterne midler samt et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på den ordinære drift.
Tabel 1: Forventet regnskabsresultat 2024 (mio. kr.)
Hovedforklaringerne på det forventede regnskabsresultat er beskrevet i indstillingen, mens der i bilag 1 er mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau. Bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen (ØKF).
Ordinær drift
Som det fremgår af tabel 1, er der balance på den ordinære drift med et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Balancen skyldes det lån, som blev optaget ved overførselssagen 23-24 på 35,4 mio. kr. til at dække overført merforbrug fra 2023, samt de etårige midler som blev givet ved overførselssagen 23-24 på 36,3 mio. kr.
På dagtilbud er der et merforbrug på 46,9 mio. kr. på ordinær drift. De strukturelle udfordringer med flere børn i dagtilbud end budgetteret og merudgifter til kapacitet resulterer i et forventet merforbrug på i alt 86,9 mio. kr. i 2024. Flere indskrevne børn end budgetteret giver efter modregning af de afsatte midler i overførselssagen et merforbrug på 12,9 mio. kr., mens der er merforbrug på 55,0 mio. kr. til ledig kapacitet og 19,0 mio. kr. grundet stigende priser til udflytterkørsel.
Det resterende netto mindreforbrug på 40,0 mio. kr. på dagtilbud skyldes primært færre udgifter til økonomiske fripladser, mindreforbrug på køb og salg af pladser samt et netto mindreforbrug på centrale poster, herunder meritpædagogindsatsen.
På specialområderne er der et forventet samlet mindreforbrug på 24,6 mio. kr. Væksten i antallet af børn og unge i specialtilbud er aftagende, og udgifterne til aktivitet i 2024 er derfor i balance med budgettet med et lille forventet mindreforbrug på 4,7 mio. kr. Det skal dog i ses i sammenhæng med, at budgettet til området er øget i 2024, bl.a. med udvalgets egen omprioritering af 40 mio. kr. til dækning af merudgifter ved udmøntningen af budget 2024.
Det resterende mindreforbrug på 19,9 mio. kr. på specialområderne skyldes primært midlertidig mindreforbrug forbundet med byggesager samt køb og sag af pladser.
På undervisningsområdet er der et mindreforbrug på 22,8 mio. kr., som primært skyldes, at der i 2024 forventes færre elever på den forberedende grunduddannelse svarende til et mindreforbrug på 15,3 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på 7,5 mio. kr. kan forklares med et mindreforbrug til køb og salg af pladser.
Decentral opsparing og gæld
Den decentrale opsparing dækker over skoler og institutioners samlede opsparing og gæld. De decentrale enheder forventer samlet set at gå ud af 2024 med en gæld på 49,5 mio. kr. jf. tabel 2. Til sammenligning forventede de en lille opsparing på 1,4 mio. kr. i 1. prognose 2023. Ved regnskab 2023 var resultatet en opsparing på 11,5 mio. kr., og ved regnskab 2022 var den 71,8 mio. kr. Der har således været et fald i enhedernes opsparing siden 2022, og særligt skolerne har gæld.
Tabel 2: Decentral opsparing 2022-2024
Eksterne midler
Der er et forventet mindreforbrug vedrørende eksterne midler på 22,1 mio. kr., som skal overføres til 2025. Skoletjenesten forventer at overføre en række eksterne projektmidler til 2025 på ca. 7,5 mio. kr. Det er flerårige aftaler og projekter samt løbende drift, hvor en del af aktiviteterne følger skoleåret og ikke kalenderåret. Derudover forventer Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen at overføre deres opsparing (egenkapital) på 11,9 mio. kr.
Omprioritering af midler fra meritpædagogindsatsen til koordineret rekruttering
Der forventes et samlet mindreforbrug på 14,5 mio. kr. på meritpædagogindsatsen, fordi forvaltningen nu kan modtage midler fra den statslige opkvalificeringspulje til samme indsats.
I efteråret 2023 har forvaltningen i samarbejde med Mercuri Urval gennemført et pilotprojekt med koordineret rekruttering til dagtilbud. På baggrund af erfaringerne og dialog med de deltagende klynger anbefaler forvaltningen, at 1,5 mio. kr. af mindreforbruget omprioriteres i 2024 til koordinerede rekrutteringsindsatser til dagtilbud for at lette ledernes arbejde med rekruttering og for at tiltrække og fastholde mere pædagogisk personale. Indsatserne vil blandt andet være fælles stillingsopslag og annoncering målrettet fx meritpædagogstuderende, rekrutterings-hotline, karrieresamtaler for pædagogstuderende i praktik, tiltag for at øge intern mobilitet indenfor København mv.
Den resterende del af mindreforbruget bidrager i 2024 til at skabe balance i det samlede budget. På baggrund af erfaringer om koordineret rekruttering høstet i 2024 vil udvalget få forelagt et oplæg om prioritering af midlerne i 2025-26.
Politisk handlerum
Formålet med sagen er at fremlægge forvaltningens forventninger til regnskab 2024. Der er derfor ikke et politisk handlerum i forhold til forventningerne, men udvalget kan bede om uddybende forklaringer. Derudover kan udvalget vælge ikke at godkende omfordelingen af midler fra meritpædagoguddannelsen til koordineret rekruttering.
Økonomi
Intet yderligere.
Videre proces
Forventningerne forelægges efterfølgende Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR).
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 15. maj 2024:
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt, idet udvalget bad forvaltningen om at gå i dialog med Økonomiforvaltningen om løsninger i forhold til at udskille Sankt Annæ og Europaskolens gymnasiedel i relation til udvalgets budget og regnskab under serviceområdet, så udvalget ikke skal budgettere med at de to gymnasier bruger af deres eventuelle opsparing, jf. også notatet ”Overførselsadgang til Sankt Annæ Gymnasie og gymnasiedelen på European School Copenhagen (Europaskolen)” under dagsordenspunktet ”Orienteringer”.
Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.
Udvalget bad om et notat vedr. de ca. 10 skoler der driver gælden, herunder om hvad der i tilknytning til dette karakteriserer de enkelte skoler.