Mødedato: 15.01.2025, kl. 13:15
Mødested: Sluseholmen Skole, Ved Stigbordene 26, 2450 København SV

Opfølgning på medlemsforslag i BUU om temadrøftelse vedr. skoledistrikter

Børne- og Ungdomsudvalget skal have en temadrøftelse om skoledistriktsændringer i Københavns Kommune. Temadrøftelsen er en opfølgning på et medlemsforslag i BUU den 18. september 2024.

Temadrøftelsen er opdelt i tre afsnit, hvor den første del beskriver den nuværende proces, de politiske og lovgivningsmæssige rammer samt et overblik over tidligere års distriktsændringer.

I anden del præsenteres de typiske udfordringer, der opleves i forbindelse med skoledistriktsændringer med fokus på forældrenes og skolernes oplevelser. Endelig medtages en case, som eksemplificerer udfordringerne ved sager om skoledistriktsændringer.

I tredje del præsenteres forvaltningens forslag til optimering af processen. Herefter er der en samlet drøftelse i udvalget om den nuværende og fremtidige praksis.

Der vil således være oplæg fra forvaltningen på mødet.

 

 

Til top