Anvendelse af overkapacitet i det nye EAT-centralkøkken

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget bestiller et notat til forhandlingerne om budget 2026, der beskriver udgifterne ved at bruge den ledige kapacitet i EAT-centralkøkkenet til produktion af flere EAT-måltider.

Problemstilling

I budgetaftalen for 2019 blev det besluttet at afsætte midler til at flytte og udvide EAT-centralkøkkenet for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter EAT-skolemad samt modernisere de utidssvarende køkkenfaciliteter. Det nye produktionskøkken er blevet bygget på samme etage, hvilket vil gøre madproduktionen mere effektiv. Samtidig er køkkenet designet med fokus på et forbedret arbejdsmiljø og plads til et rummeligt arbejdsmarked.

Det nye EAT-centralkøkken forventes at stå færdigt i april 2025, og det skal derfor besluttes, hvordan køkkenets ekstra kapacitet bedst udnyttes.

Hvis der ikke træffes beslutning om at øge produktionen, samt findes finansiering hertil, vil den nuværende produktion af EAT-mad fortsætte, og køkkenet vil have ledig produktionskapacitet.

Intentionen bag beslutningen om at bygge et nyt centralkøkken med overkapacitet var at sikre mulighed for en øget daglig produktion af EAT-måltider. Siden 2009 har der været et tilbud om skolemad på størstedelen af kommunens skoler via EAT-ordningen. Målet er, i tråd med Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi, at tilbyde sunde og ernæringsrigtige måltider i skolen, der er en vigtig faktor for børn og unges læring og sundhed. Det har flere gange været genstand for politiske drøftelser, hvordan fremtidens skolemadsordning skal se ud.

Københavns kommune har på nuværende tidspunkt skolemadsordning på 68 skoler, hvor 48 af skolerne har EAT-skolemadsordning. De skoler, der ikke har et tilbud om skolemad er specialskoler, hvor mange af eleverne har individuelle behov, der vanskeligt kan tilgodeses ved en fælles frokostordning. De 5 specialskoler, der har skolemad, er Skolen i Charlottegården, Engskolen, Frederiksgård Skole, Frejaskolen og Rosenvængets Skole. Alle almene skoler har enten EAT eller madskole. Nye skoler planlægges i udgangspunktet som madskoler, og befolkningsvæksten påvirker dermed ikke driften af EAT-køkkenet.

National forsøgsordning med skolemad:

Med aftalen om finansloven for 2025 er det besluttet at afsætte 854 mio. kr. til en forsøgsordning med skolemad. Der afsættes 104 mio. kr. i 2025 og 250 mio. kr. årligt i 2026-2028. Forsøget skal tilrettelægges under hensyntagen til bl.a. en geografisk fordeling og skal rumme mulighed for fuldt finansieret skolemad og skolemad med delvis forældrebetaling. Der er ikke fastsat en endelig ramme for forsøgsordningen, og det er derfor ikke klart, hvilken andel København evt. vil få af midlerne.

Forsøgsordningens størrelse forventes i sig selv at få begrænset betydning for brugen af EAT-køkkenets kapacitet, men hvis der er gode erfaringer, kan det betyde krav om øget produktion af skolemad i fremtiden.

Løsning

Øge produktionen af EAT-skolemad

Intentionen med at udbygge centralkøkkenet var at øge den daglige produktion af EAT-måltider. Med det nuværende EAT-køkken og budget kan EAT tilbyde mad til 23 % af alle elever om dagen på skoler med EAT. I det nye EAT-centralkøkken vil EAT med det nuværende koncept have mulighed for at producere skolemad til 50-60% af alle eleverne på EAT-skolerne svarende til 12-15.000 måltider om dagen. Antallet kan endvidere forøges ved den planlagte udvikling i menu-konceptet.

I det nye køkken bliver det også muligt at differentiere konceptet og tilberedningsgraden af den mad der leveres til skolerne, sådan at der på skoler med meget begrænset plads i EAT-boden kan håndteres flere bestillinger end tilfældet er i dag.

I september 2024 var der et dagligt gennemsnitligt salg af måltider til 20% af eleverne, og på enkelte dage steg salget til knap 27%, svarende til 8.000 måltider. Efterspørgslen på EAT-mad svinger i ugens løb og afhænger blandt andet af hvilke retter, der er på menuen. I det nuværende set-up har EAT-køkkenet derfor dage, hvor der ikke kan produceres det efterspurgte antal måltider. Elevernes købsmønster er meget forskelligt, men ca. halvdelen af eleverne på EAT-skolerne køber EAT mere end en gang om ugen. Det vil ikke være muligt for køkkenet, at forudse og planlægge brugen af den ledige kapacitet, til andre alternative, på dage hvor der er mindre salg. Men hvis det besluttes, at køkkenet ikke skal producere skolemad til den maksimale kapacitet, kan køkkenet sideløbende varetage anden madproduktion.

Forvaltningen yder tilskud pr. solgte måltid samt tilskud til lavindkomstfamilier, hvor ca. 20% af de solgte måltider sælges med tilskud.

Der er således kapacitet i det nye køkken til at øge produktionen af måltider, men det vil forudsætte finansiering og en beslutning om, hvor meget produktionen skal øges. Desto flere skolemadsmåltider der produceres, desto lavere kan produktionsomkostningerne og dermed enhedsprisen per måltid blive. Afdækningen af dette vil dog kræve mere præcise beregninger af produktionsomkostningerne og synergieffekterne efter ibrugtagning af det nye køkken. Disse scenarier og beregninger vil kunne blive yderligere udfoldet i et budgetnotat.

Undersøgelse af samarbejde med SUF

Det er blevet undersøgt, om den ekstra kapacitet i det centrale EAT-køkken kan anvendes af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF). SUF’s centrale køkken (KMS) har udfordringer med faldende kundegrundlag og overvejer alternative produktionsmuligheder. Det nye centrale EAT-køkken kan dog ikke producere og levere ift. alle SUF’s nuværende behov for måltider målrettet forskellige grupper af ældre borgere.

Produktionen af måltider til ældre vil desuden binde en del af kapaciteten i EAT-centralkøkkenet varigt, så man ikke kan øge produktionen af EAT til skoler senere. BUF og SUF vurderer det ikke umiddelbart attraktivt, at EAT overtager en del af madproduktionen på ældreområdet.

Politisk handlerum

Hvis udvalget ikke ønsker at øge produktionen af skolemad, eller der ikke findes finansiering, vil det centrale EAT-køkken fortsætte den nuværende produktion af skolemad. Alternativt kan udvalget bede forvaltningen undersøge andre scenarier:

Understøttelse af daginstitutioner og madskoler med salg af delkomponenter:

Det centrale EAT-køkken kan støtte madskoler og daginstitutioner med begrænsede køkkenfaciliteter ved at producere og sælge delkomponenter som falafler, frikadeller og brød. Dette reducerer institutionernes behov for selv at producere store mængder mad og hjælper dem med at opfylde kommunens madstrategi. Flere institutioner anvender allerede delkomponenter, men støtten vil kun være relevant for nogle og omfatte et begrænset produktudvalg, hvis det ikke skal påvirke målet om lokal produktion.

Hjemtagelse af catering og aftale om vikarmad til daginstitutioner og Københavns Kommunes catering- og frokostydelser til medarbejdere:

Det centrale EAT-køkken kan løfte catering- og vikarmadordninger for daginstitutioner uden køkkenfaciliteter samt levere frokostordninger til kommunale medarbejdere. De to aftaler om hhv. catering og aftale om vikarmad til daginstitutioner og catering- og frokost ydelser til medarbejdere varetages i dag af to forskellige leverandører. Varetagelsen af de to cateringsopgaver vil bygge på de eksisterende EAT-komponenter, hvilket samtidig kan styrke skolemaden med stordriftsfordele.

BUF har en aftale med Foodsource om levering af mad til ca. 11 daginstitutioner uden eget køkken, inkl. vikarmad ved sygdom og ferie. I oktober 2024 blev der leveret ca. 23.000 måltider til 19 institutioner, hvoraf 1.231 var akutvikarmad. Udgifterne til Foodsource var i oktober 2024 på 510 t. kr.

BUF har overfor Københavns Ejendomme udtrykt interesse for, i samarbejde med Københavns Madservice (KMS) under SUF, at levere mad til medarbejdere uden kantiner, når kontrakten med Jespers torvekøkken udløber i august 2025. Københavns Kommune brugte i 2023 ca. 12 mio. kr. på catering og frokost, og leverandøren omsatte i 2023 for ca. 7 mio. kr.

Scenariet indebærer en hjemtagning af cateringaftaler og øget produktion i EAT, der pt producerer 200 dage om året.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Der udarbejdes budgetnotat mhp. forhandlingerne om budgettet for 2026.