Mødedato: 15.01.2014, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om at inddrage faglige repræsentanter og interesseorganisationer på BUUs budgetseminarer

Udvalget skal tage stilling til medlemsforslag om at inddrage faglige repræsentanter og interesseorganisationer på Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminarer.

Indstilling og beslutning

Klaus Mygind (SF) har anmodet om, at følgende forslag behandles i Børne- og Ungdomsudvalget: 

Det foreslås,

  1. at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter fremover at invitere MED-udvalget og brugerorienterede interesseorganisationer som Københavns Forældre Organisation (KFO) og Skole og Forældre i København til udvalgets budgetseminarer med henblik på at opnå større inddragelse og sparring
MOTIVERING

Når vi træffer beslutninger i Københavns Kommunes politiske udvalg, ønsker vi så vidt muligt at være i trit med de mennesker, som vores politik berører. Det gælder både de borgere, der modtager eller er i kontakt med kommunens ydelser, og de kommunalt ansatte, der skal føre vores politik ud i livet. Vores indblik i den faglige og borgernære virkelighed og dermed vores mulighed for at være i trit med dem, som vores politik berører, kan vi forbedre ved at sikre en større grad af sparring med de faglige repræsentanter på udvalgsområdet.

I SF synes vi, at vi skal forsøge at sikre dette ved i Børne- og Ungdomsudvalget at beslutte, at vi fremover inviterer MED-udvalget og de store interesseorganisationer på daginstitutions- og skoleområdet til udvalgets budgetseminarer. På den måde kan der skabes et rum for dialog og sparring for politikere, fagfolk og interessenter.

Denne model er allerede med stor succes indført i Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvor det fælles budgetseminar er trådt i stedet for udvalgets årlige møde med både Handicapråd, Ældreråd og MED.

Beslutning

Udvalget bad forvaltningen om at udarbejde en skriftlig redegørelse om inddragelse i budgetprocessen.
Til top