B-sag: Anlægsbevilling til udmøntning af 1:1-struktur på Lykkebo Skole
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i juni 2014 at etablere en ny struktur for fritidsinstitutioner for de 6-9 årige børn, hvor der er et 1:1 forhold mellem skole og fritidsinstitutioner. For at opnå denne struktur er der behov for en række ny- og ombygninger finansieret via anlægsmidler i budget 2015, 2016 og 2017. Der udestår udmøntning af midler til etablering af fritidstilbud på de tre sidste skoler. Da bevillingerne følger den tidligere anlægsproces, så skal udmøntningen behandles i Børne- og Ungdomsudvalget.
Udvalget skal tage stilling til en udmøntning af de bevilgede anlægsmidler til fritidstilbuddet ved Lykkebo Skole, da projekteringsfasen afsluttes medio november 2018. Samtidig er det tid til at indgå kontrakt med entreprenøren og der er behov for en politisk godkendelse for at kunne gå videre med anlægsarbejdet. Sagerne ved Guldberg og Brønshøj Skoler - altså de resterende sager - forventes forelagt til politisk behandling i foråret 2019.
Løsning
Projektbeskrivelse
Fritidsinstitutionen ved Lykkebo Skole samles ved skolen ved at ud- og ombygge daginstitutionen på skolens matrikel (Højsagervej 17) til fritidspladser, jf. bilag 1. Det er muligt, da vuggestuepladserne på Højsagervej 17 flyttes til Gårdstedet 57 (Store Vigerslevgård).
Brugerudtalelsen fra skolebestyrelsen giver ikke anledning til bemærkninger, jf. bilag 2. Brugerne fra klyngen er tilfredse med flytningen af de 3 vuggestuegrupper, jf. bilag 3, men vil gerne have afsat yderligere anlægsmidler, så det ville være muligt at samle både enhedens vuggestue- og børnehavegrupper på Gårdstedet 57, jf. bilag 4. Forvaltningen bemærker, at det ikke giver ny kapacitet at samle alle 6 grupper, og at dette derfor ikke betragtes som nødvendigt.
Ejendomsfaglig udtalelse
Den foreløbige ejendomsfaglige udtalelse giver ikke anledning til bemærkninger, jf. bilag 5.
Tidsplan
Projektet forventes at være klar til ibrugtagning i december 2019.
Praktikpladser
Det forventes, at der ved udførelsen af projekterne, kan stilles krav om, at de private leverandører skal beskæftige erhvervsuddannelsespraktikanter. På nuværende tidspunkt skønnes det, at opgaverne vil medføre praktikantpladser svarende til 1 årsværk. Antal årsværk er opgjort på baggrund af lønudgifternes andel af den samlede entreprisesum.
Økonomi
I budget 2016 blev der afsat 13,8 mio. kr. (2019 p/l) til at etablere "fremtidens fritidstilbud" ved Lykkebo Skole. Der ønskes en udmøntning på 13,8 mio. kr. jf. bilag 6.
Videre proces
Efter behandling i Børne- og Ungdomsudvalget fremlægges sagen for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Tobias Børner Stax / Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 14. november 2018:
Indstillingen blev godkendt.