Autismepolitik og aba-inspirerede basisgruppetilbud (0-6 år)
Autismepolitik og aba-inspirerede basisgruppetilbud (0-6 år)
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. november 2007
14. Autismepolitik og aba-inspirerede basisgruppetilbud (0-6 år) J.nr. 2007-25724
Udvalget skal tage stilling til autismepolitik
og –plan, aba-inspirerede basisgruppetilbud, økonomi samt metodefrihed i
institutionernes arbejde med børn og unge.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at udvalget godkender oplæg til autismepolitik for 2007-2011, og at midler afsat i Børneplan I til dialogforsøg (BUU J.nr. 2007-5591) indgår i finansieringen af implementeringen. 2. at der i BUUs budgetforslag for 2009 afsættes i alt 2,9 mio. kr. til implementering af autismepolitik i årene 2009-2011. 1. at BUU beslutter at bevare institutionernes metodefrihed, og at eventuelle aba-inspirerede tilbud således skal etableres på baggrund af pædagogiske og ledelsesmæssige overvejelser i institutionerne. |
Problemstilling
BUF har efter ønske fra BUU afholdt høring vedr. oplæg til autismepolitik og etablering af nye aba-inspirerede tilbud. På baggrund af disse tilbagemeldinger samt drøftelser i forvaltningen er politikken nu revideret og plan for dens implementering er indarbejdet. Det har endvidere været høring om hvorvidt der skal etableres flere aba-inspirerede basisgrupper, og i relation hertil er det forvaltningens anbefaling at institutionernes metodefrihed bevares, og at etablering af aba-basisgrupper, således skal ske på baggrund af et ønske fra den enkelte institution.
Løsning
Autismepolitik og –plan
På mødet den 9. maj 2007 besluttede BUU at sende oplæg til autismepolitik i høring hos samtlige skole-, fritidshjems- og daginstitutionsbestyrelser samt Københavns Kommunes Handicapråd og at det sendes til udtalelse hos autismeforeningen, Videnscenter for autisme og aba-foreningen.
Tilbagemeldingerne var meget positive. Der peges på, at det er godt med en sammenhængende koordinering af indsatsen og at København på denne måde vil optræde som foregangskommune. Der gøres endvidere opmærksom på, at der skal ressourcer med til at løfte opgaven.
På baggrund af tilbagemeldingerne
i høringssvarene og drøftelser i forvaltningen er der nu udarbejdet oplæg til
revideret autismepolitik ligesom der er indarbejdet en plan for politikkens
implementering. Implementeringsplanen strækker sig over perioden 2007-2011. I
bilag 2 er en tematiseret gennemgang af høringssvarene. Af bilag 3 fremgår de
enkelte høringssvar.
Etablering af aba-inspirerede basisgruppetilbud på 0-6-årsområdet
Det har ligeledes været til høring, hvorvidt der skal: "…oprettes et yderligere antal basispladser med ABA-inspireret tilbud på 0-6 års området svarende til efterspørgslen hos forældre til børn med autismespektrumforstyrrelser uden for ABA-forsøgsprojektet.
Det skal indledningsvis, som
besluttet af Børne- og Ungdomsudvalget d. 9. maj 2007, præciseres, at de
aba-inspirerede tilbud for børn fra det nedlagte aba-forsøg fortsætter, og at
Børne- og Ungdomsudvalget bliver forelagt en erfaringsopsamling i 2009.
Ovenstående omhandler således kun etablering af nye aba-inspirerede tilbud.
Som det fremgår af høringssvarene i bilag 3 samt af forvaltningens notat herom i bilag 2, er holdningerne til dette spørgsmål delte. På den ene side står Landsforeningen Autisme og aba-foreningen, som mener, at der bør oprettes flere aba-inspirerede basisgruppepladser. Aba-foreningen mener desuden, at basisgruppernes målgruppe bør udvides og at området skal tilføres flere penge, såfremt det skal være muligt at træne børnene intensivt.
På den anden side står en gruppe institutioner støttet af Videnscenter for Autisme, der mener at det er afgørende for en målrettet indsats i arbejdet med børnene i Københavns Kommune, at den pædagogiske ledelse af institutionerne beholder deres mulighed for at anvende de metoder, der skønnes bedst muligt at fremme børnenes udvikling.
Forvaltningens vurdering er, at elementer af aba-metoden rummer stor kvalitet, men samtidig er forvaltningen ligeledes opmærksom på dens begrænsninger, som de er beskrevet i ETIBA-rapporten:
"Den del af evalueringen, der omhandler børnenes udvikling, som den kan måles med de psykologiske undersøgelser og test, viser entydigt, at børnene i de almindelige tilbud udvikler sig mere, hvad angår IQ, sprogligt niveau og selvhjælpsfærdigheder end børnene i ABA-tilbuddet. Derimod udvikler børn i ABA-tilbud sig mere positivt hvad angår evne til social kontakt, ligesom forældrenes forventninger er større inden for ABA-tilbuddet, og deres oplevelse af fremskridt er større." (ETIBA-rapporten, s. 8, Marselisborgcentret 2007).
På denne baggrund er det forvaltningens vurdering, at aba-metoden kan bruges der hvor den pædagogiske ledelse af kommunens tilbud finder det hensigtsmæssigt. Dette understreger tillige vigtigheden af, at metodefriheden bibeholdes hos institutionsledelserne. I denne forbindelse skal det nævnes, at der på autismeområdet findes mere end 25 pædagogiske metoder, som hver især har noget at bidrage med. Nogle er bedre dokumenteret end andre, og til den veldokumenterede gruppe hører bl.a. Aba, Teacch og Son-Rise metoderne. Forvaltningen mener, at det er institutionernes forpligtigelse støttet af kompetencecentrene at orientere sig i dette felt og ud fra en kritisk stillingtagen vurdere, hvilke der med fordel for børnene skal bringes i anvendelse.
Børne- og Ungdomsforvaltningen råder i dag over to pædagogiske kompetencecentre, og på autismeområdet er det Frejaskolens kompetencecenter, der besidder ekspertisen. Frejaskolens kompetencecenter tilbyder rådgivning, vejledning og uddannelse indenfor autismeområdet til forvaltningens medarbejdere. Såfremt der er institutioner, der ønsker at indrette deres praksis i retning af aba-metoden, vil det således være muligt at hente kompetent rådgivning og vejledning hertil i Frejaskolens kompetencecenter.
Opsamlende er det forvaltningens indstilling, at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter ikke at etablere flere aba-inspirerede basispladser på 0-6-årsområdet. Det er dog vigtigt, at institutionerne dygtiggør sig i de forskellige behandlingsmæssige tilbud der findes og at de på denne måde tager deres metodefrihed alvorligt.
Økonomi
Autismepolitikken foreslås implementeret via en lang række projekter. Implementeringen af politikken vil imidlertid have økonomiske konsekvenser, som rækker ud over de midler der på nuværende tidspunkt er afsat til formålet.
Det foreslås, at midler afsat til dialogforsøg på autismeområdet i Børneplan I (BUU 28. februar 2007, J.nr. 2007-5591) indgår i finansieringen af implementeringen af autismepolitikken.
Af tabel 1 fremgår det at implementeringen af autismeplanen, under forudsætning af at mindreforbrug i 2007 overføres til 2008 og at mindreforbrug i 2008 overføres til 2009, er fuldt finansieret til og med 2008. Der vil i forbindelse med regnskabsårets afslutning blive forelagt en overførelsessag.
I perioden 2009 -2011 vil der dog være behov for tilførsel af i alt 2,9 mio. kr., som foreslås indarbejdet i forvaltningens budgetforslag for 2009. Hvis der ikke vedtages forslag herom i budgettet for 2009, vil BUF i efteråret 2008 fremlægge en revideret plan for implementering af autismeplanen.
Tabel 1: Økonomi
|
Aktivitetsnr. |
2007/ mio. kr. |
2008/ mio. kr. |
2009/ mio kr. |
2010/ mio kr. |
2011/ mio. kr. |
|
Udgifter |
0,50 |
1,50 |
1,80 |
1,25 |
1,35 |
|
Finansiering |
1,70 |
2,40 |
1,10 |
0,20 |
0,20 |
|
Manglende finansiering |
-1,20[1] |
[1]-0,90 |
0,70 |
1,05 |
1,15 |
Videre proces
Autismepolitikken indstilles implementeret i årene 2007-2011.
Bilag
1. Forslag til Autismepolitik og-plan
2. Notat om indkomne høringssvar
3. Indkomne høringssvar
Else Sommer