Trivselsindsatser i folkeskolen
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at afdækning af skolernes arbejde med at styrke elevtrivslen via kompetenceudvikling, tages til efterretning.
- at forslag til yderligere indsatsområder drøftes med henblik på evt. udarbejdelse af budgetnotater.
Problemstilling
BUU besluttede med sin strategi Vores børn - fælles ansvar (januar 2019), at alle unge skal indgå i meningsfulde fællesskaber, som giver mulighed for dannelse og relationer. De skal opleve at være motiverede for et godt og aktivt ungeliv, som udvalget pegede på som en forudsætning for trivsel blandt de unge, både i og uden for skolen. Udvalget lagde vægt på, at de vil reducere den stress og mistrivsel, nogle unge oplever og satte et konkret mål om at reducere antallet af elever, som oplever mobning i skolen. Det skal blandt andet ske gennem inddragelse af de unge og gennem videndeling og kompetenceløft blandt ledere, lærere og pædagoger i udskolingen.
Udvalget vedtog desuden den 20. februar 2019 i forbindelse med behandling af indstillingen "Forsøg med karakterfri skoler" en elevtrivselsindsats, som bl.a. omfatter, "at alle skoler skal arbejde for, at elever deltager i forløb om anti-mobning, og at lærere og skoleledere tilbydes et markant vidensløft, eksempelvis i form af efteruddannelse, om hvordan mobning opstår og hvordan det kan bringes til ophør igen".
På den baggrund blev forvaltningen bedt om at vende tilbage til udvalget med afdækning af, hvorledes skolernes videre arbejde med at styrke trivslen kan understøttes af en kompetenceudviklingsindsats i bred forstand.
Løsning
Eksisterende indsatser, som understøtter udviklingen af lærere, pædagoger og lederes kompetencer til at arbejde med trivsel
Forvaltningen udbyder i dag praksisnær kompetenceudvikling af lærere og pædagoger indenfor blandt andet relationskompetence, feedback- og læringssamtaler og mobning. Derudover findes der en række redskaber, forløb, indsatser og muligheder for support i og omkring skolen, der understøtter trivselsarbejdet organisatorisk. Disse indsatser er karakteriseret ved dels at understøtte og give inspiration til den enkelte undervisers faglige udvikling inden for området, dels ved at kapacitetsopbygge og styrke skolens organisering i forhold til trivselsarbejdet. Det kan vedrøre materialer med undervisningsforløb til forebyggelse og håndtering af mobning, Åben Skole-aktiviteter med fokus på fælles oplevelser, samarbejde mv. og support fra kompetencecentre inden for fx bevægelse og den praktisk-musiske dimension. Ligeledes sker der via udskolingsmidlerne, skoleledelsesuddannelsen og læring, der ses en kapacitetsopbygning og kulturforandring med fokus på skolernes kerneopgave. Det er således forvaltningens vurdering, at der findes en vifte af indsatser, der fornuftigt understøtter skolernes arbejde med trivsel bredt og i forhold til specifikke udfordringer.
En uddybende beskrivelse af indhold af allerede eksisterende kompetenceforløb og indsatser er vedlagt i bilag 1.
En tredjedel af kompetencemidlerne for 2020 er bundet af kontrakter.
På baggrund af bl.a. dialog med skolerne, erfaringer fra den lokale klageinstans for mobning samt ønsker fra sektoren i øvrigt, så er det forvaltningens vurdering, at der sammenfattende kan identificeres ønsker om styrkelse af kompetenceudviklingen inden for:
1) Klasseledelse og relationskompetencer
Ved at styrke lærernes kompetencer indenfor klasseledelse og relationskompetence kan vi højne elevernes faglige og sociale udvikling. Det handler om at kunne strukturere, skabe ro, kommunikere og være tydelig i undervisningen og understøtter dermed elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Vigtigst af alt handler det om at kunne danne gode, respektfulde relationer i klassen. Klasseledelse og relationskompetencer bidrager til at styrke den inkluderende skole, som understøtter arbejdet for at beholde flere elever i almenmiljøet.
2) Mobning
Kompetenceudviklingen skal først og fremmest understøtte lærere og pædagoger i forhold til det forebyggende trivselsarbejde, eftersom stærke børne- og ungefællesskaber er det bedste værn mod mobning. Derudover skal medarbejdere rustes til at håndtere mobning, når den opstår. Det vil være væsentligt, at en del kompetenceudviklingen knytte an til digital dannelse og mobning via sociale medier.
3) Læringssamtaler
Samtaler med fokus på elevers læring og progressionen styrker ikke alene fagligheden, men også trivslen. Ved kontinuerligt at have feedbacksamtaler skabes således en tættere relation mellem lærer og elev. Gennem kompetenceudvikling skal lærere rustes til at gå struktureret og systematisk til værks samt at sikre, at alle bliver set, hørt og hjulpet videre i deres udvikling. Lige nu afprøves feedback- og læringssamtaler under udviklingspuljen i programmet Styrket Udskoling, hvorfor en eventuel kommende indsats for indskolingen og mellemtrinnet vil trække på erfaringerne herfra.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Økonomi til eventuelle indsatser vil kunne indgå i forbindelse med forhandlinger om budget 2020.
Videre proces
Budgetønsker i tilknytning til sagen kan efter politisk ønske rejses i regi af forhandlingerne om budget 2020.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 14. august 2019:
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.
Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.