Anlægsbevilling til udvidelse af fritidshjemmet Randbøllen, Vanløse
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der gives en anlægsbevilling på i alt 3,0 mio. kr. (2013 p/l) til etablering af 20 fritidshjemspladser ved Katrinedals Skole ved en udvidelse af det eksisterende selvejende fritidshjem Randbøllen. Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme jf. tabel 1 i økonomiafsnittet
Problemstilling
I sporudvidelsen er planlagt 120 nye fritidshjemspladser, hvoraf det er besluttet at de 100 pladser etableres på skolen ved fritidshjemmet Katfrit og de resterende 20 pladser etableres ved en udvidelse af Adventskirkens Børnegårds fritidshjem og klub, Randbøllen, der er et selvejende fritidshjem under Menighedernes Daginstitutioner, tilknyttet Katrinedals Skole.
Løsning
Der vil blive søgt om anlægsbevilling til de100 pladser på fritidshjemmet Katfrit i forbindelse med, at der vil blive fremlagt indstilling om anlægsbevilling til udvidelse af Katrinedal Skole.
Planforhold
Adventskirkens Børnegårds fritidshjem og klub, Randbøllen, er beliggende på matrikel 3361 Brønshøj. Ejendommen (matrikel og bygninger) er ejet af Menighedernes Daginstitutioner og huser Adventskirkens Børnegård, der består af 3 institutioner hhv. vuggestue, børnehave og fritidshjem/klub, der hver har egen legeplads. Fra fritidshjemmet/klubbens legeplads er der direkte adgang til tilstødende offentlig legeplads med boldbaner.
I Kommuneplan 2011 er området fastlagt til boligområde, hvor der udover boliger kan opføres daginstitutioner. Området er ikke omfattet af en lokalplan.
Projektbeskrivelse
Den eksisterende bygning for Randbøllen er ca. 450 m2 i 2 etager, hvor fritidshjemmet er placeret, samt kælder på ca. 225 m2, hvor fritidsklubben er placeret.
I niveau med stueetagen, ca. 2 meter over terrænniveau, opføres en tilbygning indeholdene et grupperum med thekøkken samt garderober og handicaptoilet. For at imødekomme myndighedskrav om niveaufri adgang etableres udvendig lift med ny selvstændig indgang. Under tilbygningen etableres skure til fritidshjemmet samt overdækket opholdsareal for den tilstødende børnehavelegeplads med adgang via ramper indarbejdet i terrænet.
Institutionen etableres med udgangspunkt i forvaltningens generelle byggeprogram for daginstitutioner, med korrektion for fritidshjem, samt i overensstemmelse med Københavns Kommunes krav til Miljø i Byggeri og Anlæg.
Tidsplan
Der afholdes licitation i september 2013, hvorefter byggeriet forventes opstartet i oktober 2013. Byggeriet forventes afsluttet i april 2014. Institutionen planlægges således ibrugtaget i maj 2014 efter endt indretning.
Brugerinddragelse
Projektforslaget er udarbejdet i samarbejde med et byggeudvalg bestående af den pædagogiske konsulent fra området, leder samt medarbejderrepræsentanter fra Randbøllen samt leder af naboinstitutionen Adventskirkens Børnegårds børnehave. Forældrebestyrelse og Menighedernes Daginstitutioner har valgt ikke at deltage i møderne og er i stedet løbende blevet orienteret om projektet.
Høringssvar fra forældrebestyrelsen er vedlagt som bilag 2.
Praktikpladser
Der forventes ikke stillet krav om ansættelse/indgåelse af uddannelsesaftaler i henhold til lov om erhvervsuddannelser pga. byggeriets størrelse.
Høring
Sagen har været i høring i Københavns Ejendomme jf. bilag 3. Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger.
Økonomi
I Budget 2011 og overførselssagen 2010-11 (Kbh. i Vækst) blev der samlet afsat 59,5 mio. kr. (2013 p/l) til genopretning og helhedsrenovering af Katrinedal Skole. I Budget 2012 blev der herudover afsat 91,4 mio. kr. (2013 p/l) til at udvide skolen med 1 spor og 120 fritidshjempladser. Sporudvidelse skulle sammentænkes med det allerede igangsatte renoveringsprojekt. I overførselssagen 2011-12 blev det besluttet at købe Brønshøjs Sportshal til brug for skolen (BR 25/4 2013, 2013-12272). Projekt og tidsplan skulle herefter tilpasses beslutningen om at erhverve Brønshøj Sportshal. Det blev også besluttet, at der skulle findes 9,1 mio. kr. (2013 p/l) indenfor budgettet til sporudvidelsen til istandsættelsen af sportshallen.
Det har imidlertid vist sig at være meget vanskeligt at udforme et projekt indenfor den afsatte budgetramme, der lever op til nuværende skolestandarder. Derfor arbejdes der i øjeblikket på at opstille alternative udbygningsscenarier, som sandsynligvis vil forudsætte, at projektet tilføres yderligere anlægsmidler. Det kan medføre et budgetønske til forhandlingerne om Budget 2014.
De 20 nye fritidshjempladser på Randbøllen skal dog under alle omstændigheder etableres og anlægsbevillingen på 3,0 mio. kr. finansieres af de 91,4 mio. kr., der allerede er afsat til sporudvidelsen.
Anlægsbevillingen finansieres og udmøntes således:
Tabel 1 - Anlægsbevilling | ||||||
(2013 p/l) |
Udvalg |
Bevilling |
Funktion |
2013 | 2014 |
Total |
(1.000 kr.) |
||||||
Finansiering |
BUU |
Anlæg |
5.25.15.3 |
1.701 | 1.342 | 3.043 |
Udmøntning |
BUU |
Anlæg |
5.25.15.3 |
0 | 208 | 208 |
Udmøntning |
KFU |
KEjD Anlæg |
5.25.15.3 |
1.701 | 1.134 | 2.835 |
Anlægsbevilling i alt | 1.701 | 1.342 | 3.043 |
Anlægsudgifterns er sammensat således:
Tabel 2 | |
Anlægsudgifter | Mio. kr. (2013 p/l) |
Ekstern rådgivning |
0,3 |
Interne udgifter |
0,1 |
Anlægsudgifter |
2,6 |
Anlægsudgifter i alt |
3,0 |
Pantsætning
Der tinglyses et pantebrev i ejendommen, da der bygges til 3. mands ejendom.
Forurening mv.
Der er konstateret jordforurening på grunden i et omfang, der betyder at, der skal anvendes ca. 375.000 kr. på at fjerne forurenet og lægge ny jord på. Udgiften er medtaget i denne bevilling.
Benchmark
Det er ikke muligt at opstille et benchmark for anlægsudgiften, da erfaringsgrundlaget på fritidshjemsområdet endnu er for begrænset.
Driftsøkonomi
Videre proces
Else Sommer /Knud Langberg