1. regnskabsprognose 2014

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender 1. regnskabsprognose 2014

Overordnet forventning og ændring siden sidst
I 1. regnskabsprognose 2014 forventes et samlet mindreforbrug på Børne- og Ungdomsudvalgets regnskab på ca. 31,7 mio. kr. på driftssiden udover den decentrale opsparing. Det svarer til en afvigelse på ca. 3 promille set i forhold til det forventede budget. Mindreforbruget består både af mer- og mindreforbrug på de enkelte bevillingsområder. Resultatet kan primært henføres til modsatrettede tendenser på dagtilbuds- og undervisningsområdet, samt aktivitetstildelinger på specialområderne, der endnu ikke er udmøntet som konkrete pladser. Udover de 31,7 mio. kr. forventes også et mindreforbrug i forhold til den decentrale opsparing på ca. 41,9 mio. kr. Det skal pointeres, at der er tale om de første forventninger til årets resultat og at der selvsagt kan forekomme justeringer i takt med, at året går.

Helt overordnet balancerer den samlede økonomi for 2014 og der er på nuværende tidspunkt ingen grund til at foretage ekstraordinære tiltag. Forvaltningen følger udviklingen i økonomien løbende og vil, såfremt det bliver nødvendigt, orientere udvalget.

Udvalgets forventede budgetramme for 2014 er genereret af det af Borgerrepræsentationen vedtagne budget 2014 tillagt marginale ændringer. De marginale ændringer i et budgetår godkendes politisk i de kvartalsvise sager om bevillingsmæssige ændringer eller i de løbende indstillinger. Allerede på nuværende tidspunkt er en del af disse ændringer af teknisk karakter kendte og indarbejdet i det budget, som udvalget her præsenteres for – herunder også den første sag vedrørende bevillingsmæssige ændringer til budget 2014, som udvalget også behandler på dette møde. 

 Tabel 1: Samlede forventede driftsramme 2014 (mio. kr.)  

Siden fremlæggelsen på BUU-mødet den 5.2.2014 (Overblik over budget 2014) har det samlede forventede budget ændret sig med ca. 45,7 mio. kr. i opadgående retning og kan henføres til den politiske godkendelse af overførselssagen fra 2013 til 2014, efterregulering i forhold til demografi samt diverse øvrige korrektioner, som er indeholdt i 1. sag vedrørende bevillingsmæssige korrektioner til 2014.

Forvaltningen udmelder langt størstedelen af budgetrammen efter de politisk vedtagne budgettildelingsmodeller. Denne udmelding ændrer sig i løbet af året i takt med, at antallet af børn og unge i skole- eller pasningstilbud ændrer sig. Summen af de udmeldte budgetter ved årets start og de forventede ændringer til udmeldingen skaber den forventede budgetudmelding i 2014.

Den forventede budgetudmelding vil aldrig stemme helt overens med den marginalbudgetterede budgetramme. Selv små ændringer i dækningsgraderne eller mængden af børn i forskellige aldersgrupper kan generere store udsving i den samlede aktivitet, som ikke opfanges i marginalbudgetteringen af budgetrammen, da ændringerne her kun slår i gennem i demografireguleringen. Det faktiske forbrug vil også afvige fra budgetudmeldingen.

I forbindelse med nærværende regnskabsprognose har alle de budgetansvarlige enheder udarbejdet prognoser for det forventede regnskab, hvilket indgår i den samlede forventning til 2014. Skoler, institutioner og øvrige decentrale enheder overfører efter politisk beslutning mer- eller mindreforbrug til det efterfølgende år. Med den nuværende model for budgetoverførsel er der automatisk mulighed for at overføre en opsparing på op til 4 pct. af driftsbudgettet. Fra 2013 til 2014 blev der samlet set overført ca. 53,0 mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt enhedernes egen forventning, at der skal overføres netto ca. 42,1 mio. kr. fra 2014 til 2015. Der er således tale om, at opsparingen ændrer sig med ca. 10,9 mio. kr. mellem 2013 og 2014.

Overblik over udvalgets forventede budget, forbrug og afvigelse
Rapporteringen til udvalget har fokus på områder med afvigelser i forhold til budgettet. Tabellen herunder giver et samlet billede over udvalgets forventede budget, forbrug og afvigelse i 2014 nedbrudt på otte tværgående kategorier, som giver en indsigt i økonomiens sammensætning og styring.

Tabel 2. Børne- og Ungdomsudvalgets forventninger til driften i 2014    

Den største budgetkategori er egne skoler og institutioner med et samlet budget på næsten 7,8 mia. kr. Det illustrerer klart, at hovedparten af økonomien er placeret på skoler og institutioner, hvor budgetterne tildeles efter budgettildelingsmodeller, som er vedtaget af Borgerrepræsentation. Udsving i aktiviteten er helt afgørende for forbruget. Det samme kan siges om privat- og efterskoler, øvrige kernetilbud og forældrebetalingen. De øvrige kernetilbud er på undervisningsområdet frit skolevalg og undervisning til anbragte børn. På dagområdet er det udgifterne til dagplejen og private pasningsordninger. På specialundervisningsområdet er det primært udgifter til undervisning af dag- og døgnanbragte børn og køb af Særlig Tilrettelagt Undervisning (STU) til unge i private tilbud, mens det vedr. sundhed er kerneydelserne Børne- og Ungdomstandplejen samt Sundhedsplejen.

De øvrige tilbud er alle de øvrige forskelligartede tilbud og ydelser, forvaltningen tilbyder børn og unge udover selve kernetilbuddene, mens de understøttende og øvrige aktiviteter dækker over midler til f.eks. pædagogisk IT og kompetenceudvikling. Budgettet for de enkelte bevillingsområder og budgetkategorier er uddybet med aktivitetsmængder og priser i bilaget.

Det er hensigten, at budgettet justeres så lidt som muligt i løbet af året, så der er et stabilt grundlag for styringen og afvigelsesforklaringer. Udvalgets samlede budgetramme er dog ikke statisk, da udvalget i løbet af budgetåret tilføres eller afgiver budgetmidler. Som tidligere nævnt er budgettet justeret med skolernes og institutionernes opsparing i forbindelse med overførselssagen fra regnskab 2013. En anden stor justering er efterreguleringen af demografimidlerne i udvalgets budgetramme.

Der er et samlet forventet mindreforbrug på ca. 73,6 mio. kr. – heraf kan de ca. 26,8 mio. kr. relateres til egne skoler og institutioner, de ca. 4,8 mio. kr. til øvrige forhold og de ca. 41,9 mio. kr. til den decentrale opsparing.

I forhold til egne skoler og institutioner er der et forventet mindreforbrug på ca. 26,8 mio. kr. Heraf ligger de ca. 24,5 mio. kr. placeret under øvrige bevillinger. Afvigelsen kan relateres til både budget- og forbrugssiden, jf. nedenstående forklaringer.

Forventet mindreforbrug - øvrige bevillinger
De ca. 24,5 mio. kr. kan henføres til både mer- og mindreforbrug og ligger således placeret på fire bevillingsområder. Der forventes et merforbrug på ca. 35,0 mio. kr. på dagtilbudsområdet. Hovedårsagen til det forventede merforbrug er de stadig stigende dækningsgrader. En tendens som også er set de foregående år. I 2014 forventes der, at antallet af børn, som benytter et dag- eller fritidstilbud, stiger med 548 pladser svarende til ca. 30 mio. kr. Dette er 30 mio. kr. mere end hvad, Børne- og Ungdomsforvaltningen bliver kompenseret for i den nuværende demografimodel. I 2014 nedreguleres budgettet som følge af demografimodellen med 37,2 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet benyttes data fra befolkningsprognosen fra året før og altså i dette tilfælde 2013. I forhold til demografireguleringen bliver denne opdateret med befolkningsprognosen for indeværende år og altså i dette tilfælde 2014. Fra 2013 til 2014 er der for så vidt angår vuggestuebørn (½-2 årige) sket en nedjustering i prognosen på netto 289 børn (430 børn med en dækningsgrad på 67 pct.). Den marginale enhedspris er 118.921 kr. pr. barn, hvilket betyder en samlet negativ korrektion for vuggestuebørn på ca. 34,4 mio. kr. For de øvrige målgrupper på dagområdet er der derudover en samlet negativ korrektion på ca. 2,8 mio. kr. og den samlede demografiregulering er således på ca. 37,2 mio. kr.

Reelt burde demografireguleringen "kun" have været på 7,2 mio. kr. (37,2 mio. kr. minus 30,0 mio. kr.), som følge af, at der reelt vil blive passet flere børn end demografimodellen taget højde for i sin nuværende form. I forhold til forældrebetalingen er der sket et metodeskift i opgørelsen af den forventede forældrebetaling, hvilket betyder, at det ikke er muligt at sammenligne med tidligere år. Den nye metode giver en mere entydig sammenhæng mellem pladser og forældrebetaling og betyder, at der vil være et fald i forældreindtægten på 11,4 mio. kr. i forhold til de tidligere opgørelser. Den nye metode tager nu højde for faktiske indbetalinger, den forventede befolkningsudvikling og de stigende dækningsgrader. Samlet set medfører dette et merforbrug på 41,4 mio. kr. Finansieringsudfordringen reduceres med ca. 6,4 mio. kr., som følge af afvigelser på flere mindre poster på dagtilbudsområdet. Dette medfører, at det samlede merforbrug bliver 35,0 mio. kr.

På undervisningsområdet forventes et mindreforbrug på ca. 14,7 mio. kr., da udgifterne til ekstra elever i 2014 er lavere end budgettildelingen. De lavere udgifter afspejler, at der igennem de senere år sket en stor indsats med at effektivisere skoleområdet og få skabt en bedre ressourceudnyttelse på skolerne. Derudover har forsinkelsen i etableringen af nye spor og skoler yderligere betydet, at omkostningerne er faldet pr. elev. Dette har betydet færre udgifter til driftsaftaler og mindre udgifter til grundbevillinger mv. En tendens som afspejles i en lavere demografipris. På specialområdet er der et mindreforbrug på ca. 38,4 mio. kr., som skyldes, at der i lighed med tidligere år stadig er et etableringsefterslæb på ca. 175 pladser. Heraf ligger de 140 pladser placeret på specialundervisningsområdet, mens de resterende 35 pladser er specialklubpladser. Derudover forventes et mindreforbrug som følge af lavere udgifter til befordring med ca. 6,0 mio. kr.

I sagen på BUU-mødet den 5. februar 2014 var der som en del af posten Øvrige bevillinger i alt afsat 52,0 mio. kr. til aktivitetsudsving i løbet af året. Sidenhen har forventningerne ændret sig med den politisk besluttede demografiregulering samt en række øvrige forhold. Hovedforklaringen på de samlet set ca. 24,5 mio. kr. er derfor en negativ demografiregulering på dagområdet samt mindreforbrug til aktivitetsudsving på undervisnings- og specialområdet.

Tabel 3. Ændring siden BUU-mødet den 5. februar 2014 og afvigelse udtrykt i budget vs. forbrug  

Decentral forventning
I forhold til den decentrale opsparing er der et forventet mindreforbrug på ca. 41,9 mio. kr. Der blev overført i alt 69,8 mio. kr. i decentral opsparing fra 2013 til 2014. Heraf lå de ca. 16,9 mio. kr. over 4 procents grænsen og er derfor overført til anlægsrammen, mens de resterende ca. 52,9 mio. kr. er overført til driftsrammen. Skolerne og institutionerne forventer samlet set netto at bruge for ca. 11,0 mio. kr. af deres overførte opsparing i løbet af året. Efterfølgende reduceres den decentrale opsparing til ca. 41,9 mio. kr., som vil søges overført til budget 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen og overførselssagen fra 2014 til 2015.

Institutionerne forventer at øge deres opsparing, mens skolerne forventer at bruge en stor del af deres overførsel fra 2013 til 2014. Dette er der en helt naturlig forklaring på, da en stor del af opsparingen kan henføres til uforbrugte lønmidler som følge af lockouten i 2013, hvor resterende erstatningstimer og undervisningsrelaterede aktiviteter bliver gennemført i løbet af 2014.

Tabel 4. Udviklingen i den decentrale opsparing fra 2013 til 2014  

Større afvigelser i forhold til budgettet er forklaret i bilag 1 under hvert bevillingsområde og kategori med angivelse af priser, aktivitetsmængder og årsagsforklaringer.

Fagudvalgenes regnskabsprognoser for 2014 indgår som en del af den samlede prognose for Københavns Kommune, der behandles af Økonomiudvalget.


              Else Sommer                 /Sti Andreas Garde