Høring om Kommuneplanstrategi 2014
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender indstillingen som udvalgets høringssvar til Økonomiudvalget
Problemstilling
Antallet af borgere i København vokser og har vokset stødt i en årrække. Det forventes at befolkningstallet de næste ti år vil stige med 100.000 borgere – heraf knap 10.000 børn i folkeskolealderen. Den positive udvikling byen er inde i medfører dog en række konkrete udfordringer, som en koordineret og gennemtænkt kommuneplansstrategi kan være med til at løse så hensigtsmæssigt som muligt.
Børne- og Ungdomsudvalegt har ansvaret for en af hovedudfordringerne med den fortsatte vækst i befolkningstallet i København - at sikre, at der er det tilstrækkelige antal af skole–, daginstitutions- og fritidspladser til byens børn de rigtige steder i byen. Byen lider af pladsmangel, hvorfor flere behov ofte skal prioriteres i forhold til hinanden, dertil er byggegrunde i København omkostningsfulde, og byggeri tager tid. Det kræver ofte politisk stillingtagen og prioritering, hvor flere forhold skal vejes overfor hinanden, nå der skal bygges ud.
En kommuneplansstrategi skal være med til at sikre en koordineret og samlet strategi for, hvordan der skabes de bedst mulige rammer for et godt københavnerliv - herunder at sikre, at skoler og institutioner er bygget og organiseret, således at de skaber de bedst mulige rammer for et meningsfyldt børneliv og for et stimulerende læringsmiljø. Det er med dette fokus, at Børne- og Ungdomsforvaltningen har afgivet kommentarer til kommuneplansstrategien, jf. nedenfor.
Løsning
Befolkningstilvæksten stiller byen over for en række muligheder og udfordringer. Fokus for kommuneplanstrategien er 'Den sammenhængende by' med vægtning af livskvalitet og af, at udviklingen skal komme hele byen til gode. Desuden indgår bæredygtighed og bedre udnyttelse af arealer i visionen.
Forvaltningen lægger vægt på, at København er et centrum for vækst og udvikling. For at fastholde dette og for at udvikle København som en videns- og uddannelsesby er det væsentligt at have fokus på flere forskellige indsatser, fx forebyggelse af negativ social arv, styrkelse af bæredygtighed, tværgående tænkning og udvikling af samlokaliseringsmuligheder og multifunktionalitet bredt, implementering af vækstfremmende initiativer og bedre rammebetingelser for innovation, iværksætteri mv.
Der er en sammenhæng mellem velfærd og et højt uddannelsesniveau – både for samfundet og for den enkelte borger. Der bør derfor lægges vægt på, at københavnerne har et højt uddannelsesniveau, så byen kan blomstre og de unge har de bedst mulige vilkår for en meningsfuld tilværelse. I den forbindelse er folkeskolen et helt centralt omdrejningspunkt. Ikke mindst, fordi skolens opgave er, at give eleverne de kundskaber og nødvendige færdigheder, der giver eleven lyst til at lære mere samt fremme elevens alsidige udvikling. Også etablering af hensigtsmæssige 10. klassemiljøer samt overgangen og samspillet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, erhvervsuddannelserne mv. har betydning. Målsætningen er, at alle københavnske børn i skoleårene udvikler sig på en sådan måde, at så mange som muligt er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse efter endt skolegang.
Forslaget til kommuneplanstrategi er opdelt i 5 temaer, som kort kommenteres herunder:
Plads til flere københavnere
Dette tema tager udgangspunkt i en bosætningsanalyse, som viser en kraftig befolkningstilvækst, og sætter fokus på de forskelligartede udviklingsmuligheder i henholdsvis nye byområder og i den eksisterende by. Der lægges bl.a. op til en undersøgelse af justeringsmuligheder for bestemmelser vedrørende bebyggelse, friarealer og parkering. Dette fremgår også under temaet 'Kvalitet i byen'.
Børne- og Ungdomsforvaltningens kommentarer:
En vigtig problematik er at skaffe tilstrækkeligt areal til alle kommunale servicefunktioner på tværs af forvaltningernes interesser. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil i den forbindelse signalere, at man gerne vil bidrage til fælles løsninger på konkrete udfordringer.
Bæredygtig udvikling
Som en del af den bæredygtige udvikling af København lægges der op til at udbrede bæredygtighedsbegrebet regionalt både i forhold til nabokommuner og internationalt, især med hensyn til infrastruktur. Trafikalt er der fokus på mobilitet og tilgængelighed med reduceret persontransport i bil. Desuden fremmes sikker cykeltrafik, også af hensyn til sundhedsaspektet.
Børne- og Ungdomsforvaltningens kommentarer:
Børne- og Ungdomsforvaltningen ser sikker cykeltrafik positivt i lyset af, at mange skolebørn og forældre til børn i daginstitution dagligt har cyklen som primært transportmiddel.
Flere arbejdspladser i København
I forhold til erhvervsudvikling anlægges ligeledes et regionalt fokus med fastholdelse af arbejdspladser i København og mulighed for placering af nye.
Der lægges op til, at muligheden for at foretage en principiel udpegning af arealer til placering af nyt skolebyggeri, hvor skolen i overensstemmelse med folkeskolereformen tænkes som lokalt samlingspunkt, som samtænkes med andre funktioner. Dette fremgår også under temaet 'Kvalitet i byen'.
Børne- og Ungdomsforvaltningens kommentarer:
Børne- og Ungdomsforvaltningen ser en principiel udpegning af arealer som en fordel for kommende udbygning på skoleområdet i overenstemmelse med folkeskolereformens intentioner.
På side 35, i afsnittet Uddannelse og beskæftigelse står der sidst i første afsnit:
'Analyser af tre konkrete skoler viser, at der er omkring 50 % ledig lokalekapacitet på skolerne i tidsrummet mellem kl. 8 og 15. Visse steder skal den ledige kapacitet bruges til at udvide skolen, fordi der er behov i skoledistriktet, men andre steder er der en oplagt mulighed for bedre udnyttelse af byens ressourcer.'
Målingerne i den omtalte analyse skal forstås ud fra, at de er foretaget dels i skoletiden og dels efter, at eleverne har fået fri fra skole, så de 50 % ledig lokalekapacitet på skolerne er ikke påvist i skoletiden. Anvendelse af den ledige kapacitet, som skolerne har efter skoletid, forudsætter således, at undervisningen organiseres i hold over dagen. Målingerne beror endvidere på en forudsætning om, at gangarealer, fællesområder og øvrige arealer skal kunne anvendes til flere funktioner som klasseundervisning, inklusion af børn med særlige behov, lærerarbejdspladser m.v., hvilket disse områder ikke er indrettet til, og hvilket ikke ligger indenfor rammerne af gældende principper på skoleområdet i København.
Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår derfor sætningen erstattet med:
'Skolebygningerne har potentiale efter skoletid og kan bruges i større omfang af kvarterets borgere. Herved skabes naturlige samlingssteder på linie med kulturhuse og biblioteker i overensstemmelse med folkeskolereformen og Den åbne Skole.'
Målingerne i den omtalte analyse af lokalekapacitet på skoler er udarbejdet i forbindelse med Kapacitetsanalysen vedrørende folkeskolereformen. De samlede resultater af Kapacitetsanalysen, herunder forslag til ændringer af udbygningsprincipper på skoleområdet, er fremlagt for Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 5.5.14.
En sammenhængende by
Der skal tilstræbes større sammenhæng mellem forskellige byområder, således at gamle og nye byområder i højere grad kan supplere hinanden og dermed understøtte en social sammenhængskraft. Dette forventes at ske gennem byudviklingsindsatser, opblødning af fysiske barrierer og en aktiv boligpolitik.
Børne- og Ungdomsforvaltningen kommentarer:
Børne- og Ungdomsforvaltningen har gennem en årrække arbejdet målbevidst på at tilvejebringe blandede skoledistrikter, således skolerne får optageområder med en blandet elevsammensætning i alle områder i byen hvor dette er muligt. Elever fra forskellige boligområder får således mulighed for at møde hinanden på den lokale folkeskole og dermed medvirke til at øge sammenhængskraften i byen.
Kvalitet i byen
Desuden angiver strategien en række tiltag for at understøtte Københavns Kommunes klima- og miljømål.
Der er gennemgående fokus på at skabe grundlag for en bedre udnyttelse af byens faciliteter både inde og ude ved at åbne mulighed for at flere brugergrupper kan anvende faciliteterne henover døgnet. Her efterspørges nytænkende løsninger, som kan forbedre faciliteterne og samtidig give en bedre udnyttelse. I den sammenhæng tænkes folkeskoler i højere grad som samlingspunkter i de respektive lokalområder.
Børne- og Ungdomsforvaltningens kommentarer:
Nytænkende løsninger på arealanvendelsen er i god overensstemmelse med folkeskolereformens fokuspunkt 'Den åbne Skole'. Her kan Børne- og Ungdomsforvaltningen anbefale initiativer til at samtænke skolernes udearealer med fælles byrum i projekter på tværs af forvaltningerne i lighed med med projekterne ved Amager Fælled Skole og ved Guldberg Skole.
Økonomi
Videre proces
Else Sommer /Knud Langberg