Mødedato: 14.03.2022, kl. 10:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Introduktion til specialområdet

Se alle bilag

 

Børne- og Ungdomsudvalget introduceres til specialområdet herunder bl.a. lovgrundlag, visitation, økonomi, tilbudsvifte og Plads til Forskellighed.

På mødet deltager skoleleder på Tingbjerg Skole Marco Damgård i et kort interview om praktiske eksempler på implementering af den faglige indsatsplan ”Plads til Forskellighed".

Hvis udvalget har ønske om uddybning, eller udpeger særlige temaer, der skal indgå i den kommende strategi for BUU, så kan disse drøftes på mødet, og derefter indgå i planlægningen af udvalgets strategidag den 11. maj 2022.

 

Bilagsoversigt:

Bilag 1: Notat om Plads til Forskellighed

Notatet skitserer baggrunden for indsatsplan for inkluderende fællesskaber (Plads til Forskellighed) og de otte indsatser, som er en del af indsatsplanen. Notatet er udarbejdet i januar 2022.

Bilag 2: Rammefortælling Plads til Forskellighed

Rammefortællingen skitserer visionen og den brændende platform for Plads til Forskellighed samt hvad der arbejdes med i programmet og hvorfor. Rammefortællingen er udarbejdet i 2020 og vedtaget i styregruppen for Plads til Forskellig.

Bilag 3: Faktaark om Plads til Forskellighed – tilbud til børn og unge med særlige behov

Giver en introduktion til specialområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen, og herunder Plads til Forskellighed. Indgik i den introduktion til Børne- og Ungdomsudvalget, som BUU fik i december 2021. 

 

 

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 14. marts 2022:

Introduktionen blev afholdt, idet udvalget bl.a. pegede på følgende særlige temaer på specialområdet, der bør indgå i den videre drøftelse på udvalgets strategidag den 11. maj 2022: a) krav til visitation og re-visitation (herunder tidslinje for dette), b) ventetider, c) forældrekommunikation og forældresamarbejde, d) de kommende udfordringer på området og e) overgangen fra dagtilbud til skole.

 
Til top