Evaluering af netværk på det selvejende institutionsområde
Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til resultaterne af forvaltningens evaluering af netværksstrukturen på det selvejende institutionsområde.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at Børne- og Ungdomsforvaltningens evaluering af netværksstrukturen på det selvejende institutionsområde tages til efterretning.
Problemstilling
I forbindelse med justeringen af klynge- og netværksstrukturen den 1. august 2016 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at der skulle gennemføres en evaluering af netværksstrukturen efter et år. Evalueringen er således gennemført på baggrund af bestillingen fra det tidligere Børne- og Ungdomsudvalg.
En selvejende institution er finansieret af det kommunale budget men drevet af en forældrebestyrelse. Det vil sige, at kommunen tildeler den selvejende institution det samme beløb, som en tilsvarende kommunal daginstitution får til personale og drift, men det er bestyrelsen i den selvejende institution, der står for driften. Dette er aftalt i en "driftsoverenskomst". Kommunen har tilsynspligt med institutionen, ligesom den har det i forhold til alle andre dagtilbud i kommunen.
I Københavns Kommune er selvejende institutioner organiseret i netværk. Da netværkene blev dannet i 2010, havde de fleste institutioner hver deres leder og hver deres bestyrelse.
Med justeringen af netværksstrukturen i 2016 besluttede BUU at:
”… netværksorganisering for de selvejende institutioner - i videst muligt omfang - organiseres med én netværksleder, og én netværksbestyrelse (evt. med formænd for de enkelte lokale bestyrelser). Institutioner har fortsat mulighed for lokal ledelse og bestyrelse. Organiseringen evalueres efter et år, og ændres hvis der ikke sikres samarbejde.”
Formålet med evalueringen af netværksstrukturen er på denne baggrund, at forvaltningen og Børne- og Ungdomsudvalget får viden om, hvordan de selvejende netværk har udviklet sig siden strukturændringen i 2016, og om der eventuelt er behov for, i samarbejde med faglige organisationer, paraplyer (de selvejende institutioners interesseorganisationer), netværk m.fl., at se på understøttende strukturelle eller organisatoriske elementer til den videre udvikling af samarbejdet i netværkene, ledelseslaget samt beskæftigelsesgraden blandt medarbejderne.
Løsning
Evalueringen bygger på de evalueringselementer, som blev fremlagt for Børne- og Ungdomsudvalget den 13. januar 2016 (BUU 2015-0270437). De blev efterfølgende justeret på baggrund af drøftelser med LFS, BUPL, BUPL’s ledersektion og paraplyorganisationerne. Der var primært tale om sproglige ændringer og mindre justeringer, herunder et mere overordnet fokus på trivsel og en tilføjelse om at kigge på, om dækningsgraden fastholdes. I bilag 1 er evalueringsrapporten vedlagt. Derudover er spørgeskemabesvarelserne fra de enkelte netværk vedlagt i bilag 2 efter aftale med de faglige organisationer.
Evalueringen består af to dele. En databaseret del hvor der ses på udvikling i dækningsgraden, udvikling i ledelsesstrukturen, økonomi, det pædagogiske tilsyn, udviklingen og trivsel i netværkene og i hvor høj grad netværkene har organisering sig med øget netværksledelse. Den anden del er en kvalitativ selvevaluering (vedlagt i bilag 2), som består af netværkenes egne kvalitative beskrivelser og input. Helt konkret er denne del lavet ved, at netværkene har udfyldt spørgeskemaer der var designet sådan, at alle netværkene kunne forholde sig til de samme spørgsmål, men at hvert netværk også har haft mulighed for at skrive frit om samarbejdet og arbejdet i netværket. Alle besvarelser kan ses i bilag 1.
Evalueringens databaserede del kan sammenfattes således:
-
Dækningsgraden for 6-13-årsområdet er uændret efter implementeringen af Fremtidens Fritidstilbud
-
I forhold til målsætningen er der ikke på nuværende tidspunkt realiseret den tilsigtede reduktion i ledelse på det selvejende område. Selvom ledelsen i de selvejende enheder i højere grad også udfører almindelige pædagogiske arbejdsopgaver, skaber den manglende ledelsesreduktion et forholdsmæssigt uensartet serviceniveau mellem det kommunale og selvejende område, idet den forudsatte besparelse må være hjemtaget på andet end ledelse.
-
Der er på nuværende tidspunkt 20 selvejende institutioner, der er på økonomisk handleplan. Årsagerne hertil varierer, men forvaltningen ønsker fortsat særlig opmærksomhed omkring små selvejende institutioner, da disse har særligt svært ved at genoprette deres økonomi.
Den kvalitative del af evalueringen (netværkenes egen tilbagemelding, bilag 2) kan sammenfattes således:
-
Netværkene har arbejdet målrettet med at etablere samarbejdet inden for de rammer, der er givet i netværksstrukturen.
-
Muligheden for synergi og sparring på ledelsesniveau bliver af mange angivet som en stor gevinst af netværksstrukturen, mens andre fremhæver gevinsterne af det faglige og praktiske arbejde omkring børnene.
-
Generelt udtrykker netværkene tilfredshed med det faglige og ledelsesmæssige udbytte af netværksstrukturen. Der peges dog på at betegnelsen ”netværkskoordinator” er mere passende end ”netværksleder”.
-
Flere synes at bestyrelserne bør organiseres i et samarbejdsforum mellem bestyrelser i stedet for en samlet bestyrelse for de enkelte netværk.
Ift. at flere giver udtryk for at bestyrelserne bør organiseres i et samarbejdsforum mellem bestyrelser i stedet for en samlet bestyrelse for de enkelte netværk, så ligger det ikke i tråd med den politiske beslutning. Forvaltningen vurderer dog ud fra evalueringen og den løbende dialog med området at der i netværkene arbejdes på at opfylde intentionen i den politiske beslutning, nemlig at skabe et tættere samarbejde mellem bestyrelserne i de enkelte institutioner i netværket.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved indstillingen.
Videre proces
Evaluering af fritidscentre i forsøgsordning forventes forelagt for udvalget i maj 2018. Ydermere forventes der afholdt en temadrøftelse i maj om indsatser på ungdomsområdet.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve