Regnskab 2017

Se alle bilag

Udvalget skal tage stilling til årsregnskabet for 2017

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

at udvalget godkender regnskab 2017
at forvaltningen fremlægger en analyse af udviklingen i den decentrale opsparing i forbindelse med 1. regnskabsprognose

Problemstilling

I løbet af året har udvalget fået forelagt tre regnskabsprognoser med forventningerne til det endelige regnskabsresultat. Seneste regnskabsprognose blev forelagt udvalget den 8.11.2017.

Med denne sag fremlægges det endelige årsregnskab, og regnskabsåret 2017 afsluttes. I bilag 1 forklares de centrale begreber, der anvendes i denne regnskabssag.

Løsning

Børne- og Ungdomsudvalgets økonomi er opdelt på tre overordnede områder:

Service
Anlæg
Efterspørgselsstyrede overførsler

Det samlede regnskabsresultat er et mindreforbrug på 161,5 mio. kr. fordelt med 157,2 mio. kr. på service, 1,3 mio. kr. på anlæg og 3,1 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler.

Regnskabssagen vedrører serviceområdet, og resultatet på 157,2 mio. kr. svarer til 1,5 % af servicerammen. Den decentrale (skoler og institutioners) opsparing udgør 119,8 mio. kr. mio. kr. af det samlede mindreforbrug.

Der tre hovedforklaringer på mindreforbruget:

Decentral opsparing
Mindre aktivitet (antal børn)
Ændret regnskabspraksis

Nedenfor i tabel 1 ses regnskabsresultatet fordelt på bevillingsområder samt ovenstående forklaringer.

Tabel 1: Regnskabsresultat på serviceområdet fordelt på bevillingsområder 2017

Nedenfor gennemgås de tre hovedforklaringer, mens der i bilag 2 er en mere detaljeret gennemgang af regnskabet. Bilag 3-9 er obligatorisk aflevering til Økonomiforvaltningen.

Decentral opsparing (mindreforbrug 119,8 mio. kr.)

Der er i alt udmeldt et samlet budget på ca. 9,1 mia. kr. til de decentrale enheder herunder skoler og institutioner i 2017. Den decentrale opsparing på 119,8 mio. kr. udgør således ca. 1,3 pct. af budgettet. Opsparingen er steget siden 3. prognose med 37,9 mio. kr. Dette skyldes bl.a., at der har været en generel tilbageholdenhed i forbindelse med overgangen til det nye økonomistyringssystem Kvantum. Derudover har bl.a. udmelding af bandepakkemidler og øvrige puljer sidst på året medført en forøgelse af institutionernes opsparing, da det er vanskeligt at ansætte personale med meget kort varsel.

Den decentrale opsparing har i perioden 2013-15 ligget stabilt på 60-70 mio. kr. Den steg til 140,8 mio. kr. i 2016. Stigningen kunne især tilskrives en øget opsparing i de kommunale klynger. Årsagen var primært ændringerne af klyngestrukturen, hvilket betød usikre styringsvilkår og en økonomisk tilbageholdenhed. Forvaltningens forventning til 2017 var en reduktion i opsparingen. Dette er også tilfældet, og opsparingen er reduceret med 15 pct. fra 2016. Reduktionen dækker over et fald på skolerne (inkl. special) på 26 mio. kr. og en stigning hos institutionerne (inkl. special) på 7,6 mio. kr. Det sidste vurderes at knytte sig til den fortsatte forsigtighed i forhold til styringen, som kunne konstateres ovenpå ændringen af klyngestrukturen samt overgang til nyt økonomistyringssystem.

Udviklingen i den decentrale opsparing fra regnskab 2013-17 fremgår af nedenstående graf.

Forvaltningen vil analysere udviklingen og tendenserne i den decentrale opsparing nærmere frem mod 1. regnskabsprognose. Denne analyse vil desuden laves med henblik på at kunne drøfte mulige veje til nedbringelse af den decentrale opsparing.

Mindre aktivitet (mindreforbrug 31,0 mio. kr.)

Der har været færre børn i kommunale og selvejende dagtilbud end budgetteret med et mindreforbrug på 68,3 mio. kr. Samtidig har der været et merforbrug på 32,9 mio. kr. til private pasningsordninger. Det skal understreges, at den lavere aktivitet i kommunale og selvejende institutioner ikke hænger sammen med det nuværende pres på garantiventelisten, men udelukkende er et udtryk for det budgetterede antal børn sammenholdt med den faktiske aktivitet.

På specialområderne er der udsving i aktiviteten i begge retninger. Der er færre børn på døgnbehandlingsområdet samt STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), men flere børn med autisme end budgetteret.

Ændret regnskabspraksis (mindreforbrug 22,9 mio. kr.)

Der er en ændret regnskabspraksis, som samlet set betyder et ekstraordinært mindreforbrug på 22,9 mio. kr. i 2017. Det har hidtil været praksis på mellemkommunal afregning at bogføre en forventet udgift (hensætte), når forvaltningen har kendskab til, at københavnerbørn fx går på en skole udenfor kommunen, men regningen endnu ikke er modtaget. Fremover skal udgiften bogføres, når regningen modtages. Der har været hensættelser for i alt 34,7 mio. kr. (jf. Åbningsbalance til Kvantum BUU 21.2.2018). Det beløb er indarbejdet i regnskab 2017 som et ekstraordinært mindreforbrug. Der er dog modtaget og betalt regninger for 11,8 mio. kr. i efteråret 2017, hvorfor det samlede beløb er på 22,9 mio. kr. Når de resterende regninger vedr. tidligere år modtages, bliver de bogført som en udgift.

Økonomi

Mindre- og merforbruget hos de decentrale enheder søges overført til 2018 ved godkendelse af overførselssagen og vil som udgangspunkt udgøre deres opsparing/gæld til budget 2018. Mindreforbruget på tilskuds- og kontraktmidler søges ligeledes overført til 2018 ved godkendelse af overførselssagen.

Videre proces

Kommunens regnskab behandles af Økonomiudvalget den 10.4.2018 og Borgerrepræsentationen den 19.4.2018. Børne- og Ungdomsudvalget får den 15.8.2018 forelagt revisionsberetningen for 2017.

Tobias Børner Stax /Sti Andreas Garde