Status for folkeskolereformen 2017 - UDSAT SAG

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget

1. at status på skolernes realisering af folkeskolereformen drøftes (bilag 1)       

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2018:

Sagen blev udsat.

Problemstilling

Den 28.05.14 vedtog BUU en plan for opfølgning på realiseringen af folkeskolereformen i København, hvoraf det fremgår, at udvalget får fremlagt en statussag for folkeskolereformen samtidig med sagen om kvalitetsrapporten for folkeskolerne, for at give mulighed for at sammenholde skolernes faglige resultater og folkeskolereformens fremdrift.

BUU har den 08.04.15, 24.02.16 og den 07.12.16 fået de tre første statusrapporter. Forvaltningen fremlægger nu den fjerde og sidste status for arbejdet med folkeskolereformen i København.

Løsning

BUU (26.02.14) besluttede i forbindelse med udmøntningen af folkeskolereformen i København fire fokuspunkter:

• Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunktet i en ny, længere skoledag

• Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne, herunder de pædagoger, der knyttes til skolen, med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt

• Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring

• Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole

De fire fokuspunkter er grundstenene i implementeringen af folkeskolereformen i København, og hovedparten af indsatserne og supporten til skolerne tager udgangspunkt heri.

Skolerne har for fjerde år i træk gennemført en selvevaluering af deres arbejde med implementeringen af folkeskolereformen med udgangspunkt i de fire faglige fokuspunkter. I bilag 1 gives der en status på, hvor langt skolerne er med det arbejde. Skolerne har angivet, hvilket trin de befinder sig på i forhold til centrale faglige indsatser. Trin 1 tilkendegiver fx, at de er ”i gang med planlægningen” af den pågældende indsats, og trin 4, at de har "integreret indsatsen i praksis”.

Skolerne arbejder fortsat målrettet med at implementere folkeskolereformens intentioner særligt med fokus på de tre nationale mål (alle elever skal blive så dygtige, som de kan, styrket tillid og trivsel, og mindske betydningen af social baggrund). Forvaltningen afrapporterer på de nationale mål i sagen om kvalitetsrapporten for folkeskolerne for 2017, som også behandles på dette møde.

Skolerne vurderer på næsten alle parametre, at de er kommet længere i arbejdet med fokuspunkterne end sidste år. På størstedelen af skolerne arbejdes  der nu med faglige læringsmål, der er synlig og kendte af eleverne, men det kræver fortsat en ekstra indsats at få integreret den løbende feedback på elevernes faglige progression i praksis på flere skoler.

Udviklingen af teamsamarbejdet så de både fungerer som effektive arbejdsfællesskaber og professionelle læringsfællesskaber, der skaber fælles retning og sprog har udviklet sig positivt ifht sidste år. Stort set alle skoler er nu enten godt i gang med eller har integreret, at skolens team samarbejder om fælles forberedelse af undervisningen i praksis.  Samarbejdet mellem lærere og pædagoger om elevernes trivsel og faglige udvikling har også rykket sig væsentligt ifht til sidste år.

Udvikling og systematisering af den faglige ledelse fx gennem brug af data i feedback til lærerne og teamene er også i fremgang, men der er også få skoler, der først lige er begyndt. Det er en kulturændring at skabe en datainformeret praksis, hvor den enkelte medarbejder arbejder systematisk med elevernes progression, og hvor skoleledelserne arbejder systematisk med datainformerede læringssamtaler. Et par skoler fremhæver, at det er en ressourcemæssig udfordring at prioritere undervisningsobservationer og efterfølgende feedback til medarbejderne.

Skolerne er kommet længere med at inddrage og samarbejde med forældrene - særligt skolebestyrelserne, men der er også en positiv udvikling i samarbejdet med forældrene om, hvordan de kan være med til at styrke deres eget barns udvikling og læring.

I år er der for første gang i selvevalueringen spurgt til skolernes arbejde med den varierede skoledag. Den varierede skoledag kommer bl.a. til udtryk ved en mere anvendelsesorienteret undervisning med fokus på mere bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse samt samarbejde mellem lærere og pædagoger - særligt ifht den understøttende undervisning. Skolerne vurderer, at de er langt i arbejdet med bl.a. at understøtte muligheden for at tilrettelægge en skoledag, der er varieret og som giver mulighed for at inddrage det omgivende samfund, ligesom der er etableret faste samarbejdsflader med fx foreninger, institutioner, erhvervslivet eller forældre.

Status viser samlet set, at der fortsat er behov for fokus på en systematisering af lærings- og feedbackkulturen vedr. elevernes progression og videreudvikling af den faglige ledelse. Skoleledelsen skal således komme endnu tættere på teamene med systematisk feedback på undervisningens kvalitet samt øge samarbejdet med elever og forældre.

Forældre - og elevinddragelse

Skole og Forældre og Københavns Fælleselevråd (KFE) har haft status på Folkeskolereformen 2017 til gennemlæsning, og de har følgende kommentarer:

• Skole og Forældre sætter spørgsmålstegn ved selvevaluering som metode, og det er indtrykket, at den ikke alle steder er drøftet med skolebestyrelserne og elevrådene. Specielt i forhold til forældresamarbejdet og udnyttelse af forældre som resurse, er det generelle indtryk stilstand. Ifølge Skole og Forældre giver rapporten generelt et mere lyserødt billede af implementeringen, end de hører fra deres medlemmer. 
• KFE oplever, at definitionen af understøttende undervisning varierer fra skole til skole. De oplever, at den understøttende undervisning ofte fokuserer på lektielæsning eller udviklingen af sociale kompetencer. I forhold til den varierede skoledag oplever KFE ikke, at den er en integreret del af skoledagen, ligesom de ikke helt kan genkende billedet af at inddragelsen af det omgivende samfund er integreret del af praksis på så mange skoler.
• KFE oplever ikke, at teamsamarbejdet om forberedelse af undervisningen er integreret del af praksis på så mange skoler, som det fremgår.
• KFE bemærker, at elevinddragelse på skolerne ikke er adresseret i undersøgelsen.

På baggrund af selvevalueringen, kvalitetsrapporten for 2017 og kommentarer fra Skole og Forældre og KFE bemærker forvaltningen, at der kan gøres endnu mere for at styrke forældre- og elevsamarbejdet på skolerne. Det er en udfordring og skolerne arbejder med det på forskellig vis både i forhold til at inddrage forældrene som en ressource og for at skabe en endnu mere attraktiv skole og styrke elevernes fællesskaber, læring og trivsel. Forvaltningen vil løbende i dialogen med skolerne følge arbejdet med elev- og forældreinddragelse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen vil fremover følge skolernes arbejde med reformen i ledelsesdialogen og kvalitetsrapporten.