Modersmålsundervisning
Modersmålsundervisning
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. marts 2007
3. Modersmålsundervisning
J.nr. 2006-3699
Udvalget skal på baggrund af en høringsrunde
tage stilling til anvendelsen af ressourcer afsat til modersmålsundervisning.
Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) at udvalget over Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler,
1. at den ikke-lovpligtige modersmålsundervisning, hvortil budgettet i 2007 udgør 14,8 mio. kr., afskaffes – bortset fra på heldagsskolerne
2. at der afsættes 2,8 mio. kr. til modersmålsundervisning på specialskoler for psykisk udviklingshæmmede børn
3. at der afsættes 1,6 mio. kr. til modersmålsundervisning på de tre heldagsskoler
4. at der afsættes 1,1 mio. kr. til kommunal medfinanisering af en delvist brugerbetalt modersmålsundervisning. Modersmålsundervisningen indgår i den samlede evaluering af heldagsskoler
5. at indskolingsformen med sproggrupper med tilknyttet modersmålsundervisning ophører
6. at der afsættes 9,3 mio. kr. til øget undervisning i dansk som andetsprog på kommunens folkeskoler og disse midler udmeldes og anvendes efter de politisk besluttede kriterier
7. at den ændrede anvendelse af modersmålsundervisningens ressourcer gennemføres pr 1. august 2007
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 6.
december 2006 at sende forslag om en eventuel omlægning af
modersmålsundervisningen til høring (J.nr. 2006-3699).
Der er indkommet 11 høringssvar, som hovedsagelig peger på at bevare modersmålsundervisningen for alle tosprogede børn. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget udtaler "Da udvalget er blevet gjort bekendt med, at der ikke længere er politisk opbakning i Børne- og Ungdomsudvalget til forslaget, vil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afvente et nyt udspil fra udvalget".
Løsning
Ud fra en samlet vurdering samt BUU´s hidtidige drøftelser af omlægningen af modersmålsundervisning foreslår forvaltningen, at der sker en omlægning af modersmålsundervisningen. Der henvises til gennemgangen af forslagene til omlægning af modersmålsundervisningen fra udvalgsmødet den 6. december 2006.
En beslutning om at ændre anvendelsen af 9,3 mio. kr. til øget undervisning i dansk som andetsprog vil betyde, at forvaltningen skal opsige et antal modersmålslærere svarende til ca. 25 årsværk. På grund af funktionærlovens varslingsfrister vil disse lærere først gå ud af løn i slutningen af 2007. En række lærere vil desuden have ret til en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven. I varslingsperioden vil lærerne udføre relevant arbejde indenfor tosprogsområdet. Dette betyder, at ressourcen til dansk som andetsprog i skoleåret 2007-2008 kun kan øges med 5,4 mio. kr. med ikrafttræden 1. januar 2008. Fra skoleåret 2008-2009 vil den fulde effekt af ændringen på 9,3 mio. kr. træde i kraft.
Økonomi
De 15,9 mio. kr., der afsat på budget 2007, anvendes, hvis indstillingen godkendes, i skoleåret 2007-2008 til flg. formål:
· 1,1 mio. kr. til lovpligtig modersmålsundervisning til EU- og EØS-borgeres børn
·
2,8 mio. kr. til modersmålsundervisning af
psykisk udviklingshæmmede børn
· 1,6 mio. kr. til modersmålsundervisning på de tre heldagsskoler
· 1,1 mio. kr. til kommunal medfinansiering af delvist brugerbetalt modersmålsundervisning
· 3,9 mio. kr. anvendes til løn til modersmålslærere i varslingsperioden
· 5,4 mio. kr. anvendes til øget undervisning i dansk som andetsprog på kommunens folkeskoler
Udvalget har ved en tidligere beslutning bortsparet de særlige midler til sproggruppeordningen.
Videre proces
Udvalgets indstilling videresendes til ØU og BR til endelig beslutning.
Forvaltningen vil i samarbejde med distrikter og skoler
udarbejde plan over hvilke modersmålslærere, der i givet fald skal varsles ned
i tid eller opsiges. Der tages
ved varslingen forbehold for den endelige beslutning i Borgerrepræsentationen.
Bilag
Høring
· Bilag 1: Forvaltningens sammenskrivning af høringssvarene
· Bilag 2: Indkomne høringssvar