Mødedato: 13.12.2021, kl. 09:00
Mødested: SKRIFTLIG VOTERING

Bevillingsmæssige ændringer pr. december 2021

Se alle bilag

Børne- og Ungdomsudvalget skal godkende bevillingsmæssige ændringer pr. december 2021. De bevillingsmæssigændringer er med til at sikre, at budget og bogføring matcher hinanden, hvilket bidrager til et retvisende regnskab og god økonomistyring.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

  1. at forslag til interne omplaceringer pr. december 2021 indenfor BUU’s egen ramme godkendes,
  2. at forslag til eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg pr. december 2021 med henblik på senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkendes,
  3. at modtagelse af eksterne midler godkendes.

Problemstilling

Bevillingsmæssige ændringer foretages fire gange årligt og vedrører budgetmæssige omplaceringer indenfor og mellem udvalg. Omplaceringerne skal godkendes af Borgerrepræsentationen, hvis der er tale om omplaceringer mellem udvalg.

Løsning

Der foretages tre typer omplaceringer:

  • Interne omplaceringer indenfor Børne- og Ungdomsforvaltningens egen ramme
  • Eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg
  • Omplaceringer indenfor anlægsområdet med Byggeri København

Omplaceringerne i denne sag resulterer i en samlet nedskrivning af Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme med 6,4 mio. kr. og en marginal korrektion af anlægsrammen med 0,1 mio. kr. jf. tabel 1. De bevillingsmæssige ændringer er uddybet i bilag 1 og 2 hvor bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen.

Der er tale om henholdsvis etårige, flerårige eller varige omplaceringer. De et-årige omplaceringer gælder udelukkende i 2021. 

 

Omplaceringer mellem BUUs bevillingsområder (et-årige)

I løbet af året kan der opstå et behov for at flytte midler fra et af udvalgets bevillingsområder til et andet, for at budgettet lægges på de bevillingsrammer, hvor udgifterne faktisk afholdes. Flytningerne er beløbsneutrale for udvalget som helhed, idet der er tale om at flytte midler fra en bevilling til en anden, jf. bilag 1, tabel 2.

Her er der tale om en omplacering på 2,3 mio. kr. Det er specialundervisningsrammen som finansierer de alternative tilbud til dagbehandling og specialundervisning (Skoleflex og BUF-Flex), som udbydes af almene skoler til elever, der har brug for ekstra støtte, men som ikke skal i specialskoletilbud/dagbehandling. I 1.sag om Bevillingsmæssige ændringer (BUU 20.5.2021) blev der omplaceret 69,2 mio.  kr. fra specialundervisning til undervisningsområdet for at finansiere aktiviteten. Beløbet korrigeres i denne sag i forhold til den faktiske aktivitet på området, og der tilbageføres midler til specialområdet. 

Omplaceringer mellem udvalg i indeværende år (et-årige)

Omplaceringer mellem udvalg i indeværende år fremgår af bilag 1 tabel 3. På service er der samlede omplaceringer på 8,1 mio. kr.

3 mio. kr. omhandler ansøgning om indtægtsbevilling (bilag 1, tabel 6) og udgiftsbevilling (bilag 1, tabel 7) til to eksternt finansierede projekter. Projekterne vedrører dels en videreudvikling af Børnecenteret i Børnehaven og dels en etablering af science-camps på Amager Strand. Hertil er der 0,8 mio. kr. til betaling af fondsmoms på to eksterne projekter fra Velux-fonden vedr. fisk og madspild.

Der er øvrige overførsler på ca. 4,0 mio. kr. der omhandler eksterne tilskudsmidler, hvor udgifts- og indtægtsbevillinger blev ansøgt i 1.sag om bevillingsmæssige ændringer i april, men hvor budgettet først bliver korrigeret med denne sag.

Omplaceringer mellem bevillingsområder

Der omplaceret 1 mio. kr. vedr. projektet opsøgende indsats i dagtilbud jf. BUU den 4.11.2020, hvilket fremgår af bilag 1 tabel 4. Budgettet blev placeret under dagtilbud men sundhedsplejen løser opgaven.

Omplaceringer mellem udvalg

Børne- og Ungdomsudvalget modtager samlet set 1,7 mio. kr. i varige driftsmidler fra andre udvalg til businesscasen ”BC11 Effektiv og mere sammenhængende kontrol med bopælsregistreringer og udbetaling af sociale ydelser” samt projektet Vagtplansdata til brug til ledelsesinformation. (Bilag 1, tabel 5)

Derudover overføres der 3,3 mio. kr. fra Københavns Ejendomme til en justering af huslejeudgifterne på enkelte skoler og institutioner primært på dagtilbud- og undervisningsområdet.

Statslige midler

Rødkilde Skole har ansøgt Børne- og Undervisningsministeriet om at deltage i et udviklings- og investerings-program på folkeskoleområdet.

Forsøget gennemføres indenfor rammerne af folkeskoleloven i perioden december 2021 til marts 2023. Der ansøges om 169 t. kr. og ministeriet tager stilling til, hvilke skoler der bevilges midler ultimo november. Udvalget skal godkende modtagelsen af de eksterne midler.

Økonomi

Forvaltningen foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme nedskrives med 6,4 mio. kr. og en marginal korrektion af anlægsrammen med 1 mio. kr.

Videre proces

Sagen forventes behandlet i Økonomiudvalget den 14. december 2021 og i Borgerrepræsentationen den 16. december 2021.

 

Tobias Børner Stax                                                   Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 13. december 2021 via skriftlig votering:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Til top