Mødedato: 13.12.2006, kl. 15:00

Etablering af "Tidlig identifikation af unge med behov for en særlig indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse"

Etablering af "Tidlig identifikation af unge med behov for en særlig indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse"

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 13. december 2006

 

 

9.      Etablering af "Tidlig identifikation af unge med behov for en særlig indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse"

  J.nr. 2006-4339

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget og til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

·        at Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender etableringen af " Tidlig identifikation af unge med behov for en særlig indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse".

 

·        at den tekniske omplacering, herunder konsekvenser for enhedspriser og mængder, håndteres i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer, som behandles i Borgerrepræsentationen i april 2007.

 

 

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 14. juni 2006 en integrationspolitik, som sætter mål og rammer for integrationsindsatsen i Københavns Kommune i de kommende år. Som led i integrationspolitikken udmøntes med denne indstilling et af disse initiativer "Forbedret overgang til ungdomsuddannelserne", nemlig etablering af "Tidlig identifikation af unge med behov for en særlig indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse".

 

Eleverne i folkeskolen begynder arbejdet med deres uddannelsesplanlægning i 6. klasse.

En tidlig identifikation af børn og unge med særlige vejledningsbehov giver mulighed for en forebyggende indsats. Ungdommens Uddannelsesvejledning København udvikler afklaringsforløb og spørgeværktøjer til tidlig identifikation af unge med behov for en særlig indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

 


 

Til top