10. klassestrukturen - fase 7 (2007-2008)
10. klassestrukturen - fase 7 (2007-2008)
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 13. december 2006
5. 10. klassestrukturen - fase 7 (2007-2008)
J.nr. 2006-4327
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen
indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at plangrundlaget
for 10. klassestrukturen i fase 7 godkendes
at forslag
til etablering af en forskudt 10.
klasse i ungdomsskolens regi med start januar 2008 godkendes
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 25. januar
2001 indførelsen af en ny 10. klassestruktur i Københavns Kommune. Det blev
besluttet, at 10. klassestrukturen iværksættes over flere faser, startende ved
år 2001/2002.
Den faseopdelte proces har ført til en gradvis omlægning af
det samlede 10. klassetilbud i Københavns Kommune, der i dag omfatter en bred
vifte af 10. klassemiljøer, samarbejdende 10. klasselinjer i folkeskolen og 10.
klasse i ungdomsskolen.
Københavns Kommune fungerer som ét skoledistrikt med hensyn
til 10. klasse. Elever på 9. klassetrin kan frit vælge mellem samtlige 10.
klassetilbud uafhængigt af distrikt og bydel. Klassedannelsen varetages af
Center for Vejledning.
Der er i plangrundlaget for fase 7 ikke forudsat ændringer
i antal af miljøer og skoler, der udbyder 10. klasser.
Med henblik på at skabe en øget fleksibilitet i det samlede
10. klassetilbud foreslår Børne- og Ungdomsforvaltningen, at der fra januar
2008 etableres en forskudt 10. klasse i ungdomsskolens regi. Som følge heraf
vurderer forvaltningen, at der oprettes én linje mindre i august 2008, og at
den forskudte 10. klasselinje ikke indebærer en udvidelse af den samlede elevkapacitet.