Mødedato: 13.12.2006, kl. 15:00

Midtvejsstatus om Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Midtvejsstatus om Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 13. december 2006

 

 

4.      Midtvejsstatus om Ungdommens Uddannelsesvejledning København

  J.nr. 2006-4326

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at      statusrapport vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning København 2004-2006 tages til efterretning

 

Statusrapporten blev taget til efterretning.

 

 

RESUME

På baggrund af "Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv", vedtaget i Folketinget i 2003, vedtog Borgerrepræsentationen 25. marts 2004 etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning København med ansvar for vejledningen i folkeskolen, i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne samt overgangen mellem ungdomsuddannelserne.

 

Børne- og Ungdomsudvalget skal have forelagt en midtvejsstatus i 2006 og en samlet evaluering i 2008 vedrørende organisering af vejledningen i folkeskolen, ungdomsuddannelserne, ungdomsskolens heltidsundervisning samt privatskolerne.

 

Statusrapporten sætter fokus på organiseringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning København, vejledning i folkeskolen, opsøgende vejledning, vejledning af unge med særlige vejledningsbehov, overgangsvejledning samt vejledning i ungdomsskolens heltidsundervisning.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen vurderer, at vejledningsreformens udmøntning i den københavnske model fuldt ud lever op til såvel vejledningslovens intentioner som Borgerrepræsentationens beslutning i 2004 om etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning København.

 

 

 


 

Til top