Mødedato: 13.12.2006, kl. 15:00

Nulpunktsanalyse i forhold til Faglighed for Alle

Nulpunktsanalyse i forhold til Faglighed for Alle

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 13. december 2006

 

 

2.      Nulpunktsanalyse i forhold til Faglighed for Alle

  J.nr. 2006-4325

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at       forvaltningens forslag til nulpunktsanalyse i forbindelse med Faglighed for Alle godkendes

 

at       forvaltningen til Børne- og Ungdomsudvalgets møde primo september 2008 fremlægger forslag til midtvejsevaluering

 

at       der i 2007 afsættes 225.000 kr. inden for Børne- og Ungdomsudvalgets ramme til at gennemføre en brugerundersøgelser på dagtilbudsområdet med udgangspunkt i KL-Kompasset

 

at       der i årene 2008, 2009 og 2010 afsættes 450.000 kr. inden for Børne- og Ungdomsudvalgets ramme til at gennemføre brugerundersøgelser på skole- og dagtilbudsområdet med udgangspunkt i KL-Kompasset

 

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønskede at sikre, at undersøgelsen om forældretilfredshed i forhold til dagtilbud indeholder spørgsmål om pasningsbehov, f.eks. deltidspladser, samt at undersøgelsen om forældretilfredshed i forhold til folkeskolen indeholder spørgsmål om børnenes trivsel og mobning.

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på sit møde den 15. november 2006 en udmøntningsplan for Faglighed for Alle (FFA). Samtidig besluttede udvalget, at forvaltningen skal fremlægge forslag til nulpunktsanalyse i forbindelse med FFA, som indeholder kvantitative og kvalitative mål, så man kan følge FFA, til mødet i Børne- og Ungdomsudvalget den 13. december 2006.

 

I denne indstilling fremlægges forslag til nulpunktsanalyse, herunder forslag til valg af relevante indikatorer. Samtidig foreslås det, hvordan og hvornår relevant data indsamles, samt hvornår Børne- og Ungdomsudvalget bliver orienteret om indsamlet data i forbindelse med FFA.

 


 

Til top