Styrket integration gennem teater- og filmmediet
Styrket integration gennem teater- og filmmediet
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 13. december 2006
12. Styrket integration gennem teater- og filmmediet
J.nr. 2006-4344
INDSTILLING OG BESLUTNING
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller overfor
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget,
·
at udvalgene tiltræder forslaget om styrket
integration gennem udnyttelse af film og teatermediet i unges kultur- og
selvforståelse på skoler i udsatte områder og gennem møde mellem unge med
forskellige etniske og kulturelle baggrunde.
·
at den tekniske omplacering, herunder konsekvenser for enhedspriser og
mængder, håndteres i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer som
behandles i Borgerrepræsentationen i april 2007.
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Københavns Kommune
vedtog d. 14. juni 2006 en ny integrationspolitik for 2007-2010, som sætter
rammerne for integrationsindsatsen i Københavns Kommune i de kommende år (BR
395/2006). Ved vedtagelsen af budget 2007 blev der endvidere afsat 14 mio. kr.
i 2007 til udmøntning af integrationsinitiativer i forlængelse af integrationspolitikken.
Herudover er der tilvejebragt yderligere finansiering på 6,8 mio. kr. i 2007,
således at der er 20,8 mio. kr. til nye initiativer i 2007.
Med denne
indstilling udmøntes et af disse initiativer.
Betty Nansen Teatrets Uddannelses- og Integrationsafdeling C:NTACT
arbejder igennem kunstneriske og kreative processer med at udstyre unge
mennesker med redskaber til at fortælle deres egne historier. C:NTACT indgår et
samarbejde med skoler i Københavns Kommune. Samarbejdet kan tilrettelægges på
flere niveauer: et to ugers temaforløb eller korte projektforløb.
Udvælgelsen af skolerne samt evaluering af initiativerne foregår i
samarbejde mellem C:NTACT og Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Udgifterne på 0,1 mio. kr.
årligt dækkes af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.